Tag ikke fejl. Den kamp, der i disse dage udspiller sig om USA’s skæbne, afgør også Europas.
Skåret ind til benet har de seneste årtiers politiske kamp på begge sider af Atlanten handlet om et enkelt spørgsmål: Skal vi leve i stater, eller skal statsgrænserne slettes, således at staterne og nationerne bliver opløst og erstattet af et regime af postnationale organisationer som EU, FN, WEF og klimaaftaler, eller af økonomiske konglomerater, hvis hjerter ikke banker for andet end profit. Og som med fornøjelse ofrer de nationale befolkninger ved at fremme masseindvandring af kulturfremmede
Man kan indvende, at politik jo også handler om så meget andet – ikke mindst om økonomi – men en skadelig økonomisk politik kan man rette op på. Demografi er praktisk talt umulig at omgøre. Når de europæiske politikerne med hjertelig støtte af eksperterne og medierne har slået portene op for et titals millioner af Allah-tro, hvis højeste ønske er at omdanne verdensdelen til en aflægger af Islams Hus, er løbet kørt.
Kort fortalt: Vi får aldrig vores land tilbage. Vi kan måske beholde dele af det, men suveræniteten over hele det nationale territorium er gået tabt.
Vil vi sikre, at der fortsat skal være dele af Danmark, hvor danskere kan leve i fred, hvor børnene kan vokse op uden at skule bøje knæ for fremmede herrer, hvor kvinder og mænd nyder samme rettigheder og samme respekt, bør vi lægge mærke til, hvad der i disse dage udspiller sig i USA.
Efter Donald Trumps valgsejr vil USA befæste og styrke sin position som Vestens økonomiske og politiske supermagt. Verdens øvrige aktører – store som små, onde som gode – er allerede i gang med at indrette sig efter den nye orden.
I Europa, hvor vi gennem årtier har lyttet til globalisternes og de islamofiles sirenesang, bør vi lægge nøje mærke til den nationalistiske kurs, som Donald Trump har bebudet gennem sine udnævnelser til centrale regeringsposter. De skal ganske vist konfirmeres af et simpelt flertal i Senatet, men med 53 senatorer ud af 100, sidder republikanerne på dette flertal. Så kan det godt være, at der stadig er mange republikanske ”never-trumpere”, der ønsker ham hen, hvor peberet gror, men efter at Trump har sikret sig absolut flertal i befolkningen, skal de nok tænke sig godt om, før de saboterer hans politik.
Centralt i denne politik står planen om at udvise de millioner, som uden adkomst er indvandret til USA. Trump byder lovlige indvandrere velkomne, men vil af med dem, der illegalt har krydset grænsen.
Hans foreløbige udnævnelser til centrale poster i hans kommende administration tyder på, at han mener, hvad han siger. Man bemærker hårdtslående typer som Marco Rubio som udenrigsminister, Matt Gaetz som justitsminister, John Ratcliffe som chef for CIA, Peter Hegseth som forsvarsminister, Tulsi Gabbard som chef for den National Intelligence og Kristi Noem som chef for Homeland Security.
For ikke at tale om Tom Homan, der bliver Trumps ”border czar” med den opgave at lukke grænsen og vise uønskede indtrængere vintervejen. Alene et blik på hans determinerede fysiognomi må være nok til at få enhver menneskesmugler og narkohandler til at ryste.
Man skal bemærke, at næsten ingen i den amerikanske debat henviser til ”internationale konventioner” som retfærdiggørelse for at holde grænserne åbne for alverdens slyngler.
Uanset, hvor meget der i disse dage bliver larmet i de europæiske medier, vil der komme en afregning. Hvis det lykkes Donald Trump at forsvare USA mod fremmedovertagelse, bliver det svære tider for globalisternes og Allahs kvinder og mænd i Danmark og resten af Europa.