I den nye geopolitiske situation med Rusland og Kina, der forsøger at få indflydelse og sætte sig på de strategiske områder i Arktis, er forsvaret af Grønland afgørende for USA’s militære og økonomiske sikkerhed. Den korteste vej for atommissiler fra Rusland mod USA går nemlig over Grønland, som stort set ligger ubevogtet hen. Derfor er overvågning af luftrum og farvandene omkring Grønland helt central.
Grønlands strategiske betydning er også af økonomisk karakter, idet landet rummer en række sjældne jordarter, som Kina i dag har næsten totalt monopol på. Ikke mindre end 25 af de 34 mineraler, der er defineret af EU-Kommissionen som kritiske råstoffer, findes i Grønland. Det gælder bl.a. råstoffer som grafit, litium og sjældne jordarter, der uundværlige i produktion af bl.a. batterier til elbiler, vindmøller, solceller, kampfly og missiler.
Donald Trumps krav om at overtage kontrollen med Grønland skyldes frygten for, hvad der kan ske i tilfælde af grønlandsk løsrivelse fra Danmark. Bliver Grønland selvstændig, kan en meget lille befolkning på kun 57.000 mennesker står med ansvaret for beskyttelse af et meget stort område, der er af vital strategisk betydning for USA’s forsvar.
I dag er Grønland en del af Danmark, som er en allieret af USA og NATO. Hvis Grønland bliver uafhængig, kan landet blive politisk ustabilt og sårbart over for russisk og kinesisk indflydelse. Det er heller ikke sikkert, at et uafhængigt Grønland vil forblive medlem af NATO.
Set i et stormagtsperspektiv kan USA derfor ikke acceptere, at Grønland kan havne i et magtvakuum. Tidligere kunne USA have accepteret Grønlands eventuelle og gradvise løsrivelse fra Danmark. Men den geopolitiske situation omkring Grønland er ændret med et stærkt forværret trusselsbillede til følge.
Danmarks forsvar ligger som bekendt i ruiner, hvorfor landerts militære kapacitet ikke er tilstrækkelig til at beskytte Grønlands enorme territorium og ressourcer. Danmark har dermed svigtet som arktisk stormagt, idet landet ikke er i stand til at leve op til sin forpligtelse om at sikre både udenrigspolitisk og forsvarspolitisk kontrol med det strategisk vigtige Grønland. Og derfor er det helt legitimt, at USA kræver øget kontrol med øen i lyset af russisk oprustning og øget kinesisk aktivitet.
Et nationalt tunnelsyn og navlebeskuelse forhindrer danske politikere i at erkende, at USA og Danmark har en fælles strategisk interesse i at sætte en stopper for Kinas og Ruslands militære opbygning i Arktis, at Danmark ikke har mulighed for på egen hånd at udvikle Grønlands ressourcer og forsvare Grønland militært, og at det reelt er USA, der garanterer Grønlands tilknytning til Danmark. Danmark kan med andre ord ikke levere, og derfor må den danske regering tillade øget amerikansk kontrol med Grønland. Så enkelt er det.
Charles de Gaulle har i sin tid sagt, at “nationer ikke har venner, kun interesser”. Det gælder også USA, som har præcis den samme interesse i forhold til Arktis og Grønland, uanset hvem der måtte være landets præsident. Men det glemmer danske politikere og medier, der har det med at lade sig styre af følelser og stirre sig blinde på personen Donald Trump i stedet for på substansen, dvs. de interesser, Donald Trump repræsenterer.
USA har nu i flere år været i gang med en diplomatisk offensiv på Grønland med henblik på at udvide samarbejdet direkte med Grønland og vinde grønlændernes støtte fra det nyetablerede amerikanske generalkonsulat. De har således opbygget et kontaktnetværk, gennemført åbent hus-arrangementer, arrangeret besøg af amerikanske diplomater, doneret legater til amerikanske skoler og universiteter, øget samarbejde mellem grønlandsk og amerikansk erhvervsliv og endda udvidet mulighed for at handle i de amerikanske supermarkeder i Thule.
Facit er, at Danmark langsomt er ved at miste kontrollen med Grønland til USA. En småstat som Danmark har ganske enkelt ikke andet valg end at acceptere det forstærkede amerikansk-grønlandske samarbejde. Og eftersom Danmark ikke har andet valg, er danske politikere begyndt at præsentere det amerikanske fremstød i Grønland som noget, man har ønsket længe, og at man derfor byder det velkommen. ”Vi glæder os over den amerikanske pakke, fordi vi selv har efterlyst et større amerikansk engagement i Grønland”, sagde den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Berlingske.
”Man tror næsten, når man lytter til Udenrigsministeriet, at det hver eneste gang er en dansk idé, når USA udvider sit engagement i Grønland, og at man er USA dybt taknemmelig for det, de gør”, sagde en dansk politiker, der ønskede at være anonym.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortsætter i samme spor. Da han onsdag skulle svare spørgsmål om den fornyede amerikanske bejlen til Grønland, sagde han: ”Jeg har ikke en oplevelse af, at vi befinder os i en udenrigspolitisk krise. Vi har en præsident, der er på vej ind i Det Hvide Hus, som har et skærpet fokus på Arktis. Det kan jeg sådan set godt forstå, at han har”. Krise? Der er ikke nogen krise. I hvert fald ikke i Udenrigsministeriet.
André Rossmann