I et normalt demokrati ville Jay Jones’s politiske karriere være forbi, efter at det er kommet frem, at han i 2022 fantaserede om at dræbe Virginias daværende republikanske parlamentsformand, Tod Gilbert, og hans to mindreårige børn.
Men nej! Jones er fortsat demokraternes kandidat til posten som Virginias Attorney General – svarende til justitsminister – og dermed statens øverste ordenshåndhæver, og ikke en eneste ledende demokrat har trukket sin støtte til ham. Hvis justitsministeren i en republikansk ledet stat havde udtrykt lignende ønsker for sine politiske modstandere, havde det været en skandale, som ville have domineret de traditionelle medier i årevis. Det ville være blevet anført som et uomstødeligt bevis på ”højrefløjens” akutte trussel mod republikken. Måske ville det endog have fundet vej til de danske mediers forsider. Men Jones er demokrat, og han er derfor underlagt andre regler.
Det faktum, at ikke en eneste demokrat har slået hånden af den håbefulde lystmorder, er indikativ for USA’s politiske atmosfære. Demokraterne står ikke for andet end magten for enhver pris og med alle midler – herunder rå vold. Og de er villige til at ødelægge hele samfundet og kaste forfatningen på bålet, hvis det tjener deres magtinteresser. For at fremme deres sag udbreder de rædselsscenarier om, hvad republikanerne vil gøre, hvis de ikke bliver stoppet. Således udtaler Chicagos demokratiske borgmester, Brandon Johnson, at hans politiske modstandere forbereder en ny borgerkrig i kraft af, at Trump-administrationen vil indsætte føderale ordenshåndhævere for at komme den omfattende kriminalitet til livs. Illinois’s guvernør, JB Pritzker, hævder, at Trumps egentlige formål med at mobilisere de føderale styrker er at forfalske midtvejsvalget i 2026.
Hvis det er demokraternes vurdering af amerikansk politik, må man frygte det værste, hvis de skulle vinde midtvejsvalget og blive en majoritet i Repræsentanternes Hus. De vil øjeblikkeligt indlede nye rigsretssager mod Donald Trump for et eller andet. Demokratisk ledede stater vil forstærke deres bestræbelser på at komme deres modstandere til livs, og partiets gadekæmpere vil blive yderligere ansporet til at hærge de amerikanske storbyer med vold og hærværk.
Først anstifter man voldelige uroligheder. Dernæst forsikrer man borgerne, at man netop er det parti, der kan genoprette freden. Kendere af tysk historie vil vide, at det præcis var nazisternes køreplan før magtovertagelsen, som Føreren forklarede under en tale i 1931: Vore stormtropper sikrer, at I kan sove roligt om natten.
Republikanske politikere er ikke i tvivl om, hvor det vil ende, hvis demokraterne skulle vinde magten næste år. Det vil ende i et Gulag.
Hvis det forekommer overdrevet, er der grund til at bemærke udviklingen i den altid demokratiske storby Seattle; hvis politi er gået over på Antifas’s side.
Patriotiske amerikanere vil ikke have anden udvej end at forsvare sig med våben mod dem, der vil berøve dem enhver ret til at eksistere.
I Europa udøver de amerikanske demokraters allierede ”soft power”. Det skal ikke se ud til, at de og deres medier og domstole er andet end upartiske. Den herskende klasse vil heller ikke vedkende sig de muhamedanske og venstreekstreme horder, som regelmæssigt optræder i vore gader. Men de er på det rene med, at jihadisterne tjener deres interesser – indtil videre, og de selv bliver slagtet.