Hvis de stakkels iranere blot havde været et afstumpet folk og slået tusindvis af uskyldige jøder ihjel, så ville de have haft den danske venstrefløjs sympati.
De venstreorienterede ville gå på gaden og demonstrere for iranerne, forlange boykot af iranske varer, sætte flag i deres Facebook-profiler og marchere i takt hver eneste dag med banner og med kampråb.
De ville sende flotiller til Iran med nødhjælp, og de ville klistre gader og stræder til med stickers og male graffiti på ejendomme og forlange handling fra politikerne.
De ville spille rockkoncerter for at samle penge ind og skrive læserbreve i aviserne og komponere rap-sange om undertrykkelse, og de ville dele pjecer ud på gågaderne og tage persiske halstørklæder på, når de cykler på ladcykel, og skrive “Free Iran” på ladet.
Men desværre for iranerne er de ikke et afstumpet folk men et klogt og kultiveret folk med oprigtigt ønske om fred og frihed og om et liv uden islam.
Og derfor kan den danske venstrefløj ikke udtrykke støtte til det iranske folk, som i disse dage myrdes i tusindvis og tæskes og fængsles og voldtages, og derfor er der ikke skyggen af sympati at spore fra den kant.
Gud ved, om iranerne selv havde forestillet sig støtte fra den front?
24NYT

