OneOfThem

DER VAR INGEN PANDEMI, MEN EN VERDENSOMSPÆNDENDE VACCINATIONS-KAMPAGNE – NewSpeek



Af Karsten Pultz.

”Havde man for 4 år siden udtalt, at corona ikke er farligere end en almindelig influenza, var man mindst blevet betegnet som konspirationsteoretiker, hvis ikke det der var værre. Nu ser vi pludselig i de offentliggjorte protokoller, at RKI var af samme mening.”

Ordene er professor Stefan Homburgs, fra et kort interview han gav for nylig til en YouTubekanal.
Homburg var med til at offentliggøre filerne fra Robert Koch Instituttets krisestab, som beviser at coronakrisen var fabrikeret, og at de fra politisk side indførte massetiltag var en forbrydelse, simpelthen fordi der intet videnskabeligt belæg var for indførelsen af dem.

RKI-filerne er vigtige fordi de viser, at pandemien var et rent politisk projekt og ikke en datadrevet politisk håndtering af en reel sundhedskrise. Havde befolkningerne verden over ikke fået at vide, at der var en pandemi, ville ingen have bemærket, at 2020 var anderledes end andre år.

Måske man ville have tænkt, at influenzaen gav lidt andre symptomer end den plejede, men ikke en levende sjæl ville have overvejet, at en særlig farlig sygdom huserede. I mange lande inklusive Danmark og Tyskland lå antallet af dødsfald for året 2020 under det gennemsnitlige (under ”baseline”som det hedder).
Det var først efter introduktionen af den eksperimentelle genterapi, at dødeligheden begyndte at stige (jf. illustration nedenfor).

At der sygdomsmæssigt ikke var noget særligt på færde i 2020, afspejles fx i det faktum, at der på intet tidspunkt var overbelægning på intensivafdelinger i Tyskland.

DER VAR INGEN PANDEMI
Med de lækkede RKI-filer er der nu ingen vej udenom erkendelsen: Der var ingen pandemi. Med det slået fast er det nu åbenlyst, at massetiltagene med lockdowns, maskepåbud, social afstand, tvungne tests, vaccinepas etc. var en forbrydelse.

De data, der forelå fra den virkelige verden, kunne nemlig ikke under nogen omstændigheder retfærdiggøre de drastiske tiltag, som regeringer verden over påtvang deres befolkninger.

Fra de lækkede filer fremgår det ifølge Homburg, at der foregik en international koordination. Det er således ikke tilfældigt, at usandheden om ” en pandemi blandt de uvaccinerede” findes som slogan på alle sprog.

Og skal vi lige minde os selv om hvad eksperterne på RKI mente om det?  Citat: ”Dette er fagligt set ukorrekt, hele befolkningen bærer ligeligt smitten”. Dette citat vil jeg gentage til hudløshed, indtil vi når en regnskabets time for de ansvarlige politikere, der i deres forfølgelse af de uvaccinerede brugte det slogan.

RKI-filerne er ikke kun tyskernes sag.

Da coronacirkusset var en international begivenhed med international koordinering, var også de danske sundhedsmyndigheder naturligvis klar over, at der ingen pandemi var, og at der således ingen basis var for de menneskefjendtlige frihedsberøvende autoritære tiltag. RKI-filerne beviser også, at der ingen grund var til at påføre befolkningen en eksperimentel genteknologisk vaccine, hvor effekt og bivirkninger først ville opdages, efter at millioner af sunde og raske danskere var blevet injicerede.

Igen skal vi huske på, hvad der stod i RKI-filerne:  ”Relevante Daten werden erst Post-marketing erhoben” (’først tilgængelige efter marketing’ – jf. illustration nedenfor).

Og apropos international koordinering så nævner professor Homburg i ovennævnte interview, at en af de ting, han nu er sikker på, er, at hele operationen var planlagt. Dette fremgår af såkaldte ”pandemiøvelser” fra 2017 og 2019 (event 201), hvor fx strategier blev fremlagt for, hvordan modvillighed mod vaccinering kunne bekæmpes på de sociale medier.

På RKI vidste man meget tidligt (d, 27/4 2020) følgende: at der var vacciner på vej, og at disse ville blive hastet igennem både udvikling og testning, og at relevante data først ville være til rådighed post marketing – altså efter at verdens befolkning havde lagt krop til injektionerne.

Disse noter omkring ”kommende vacciner” (og som professor Sucharit Bhakdi kommenterer på her) rummer flere interessante aspekter.

  1. Hvordan kunne man på forhånd vide, at det ville lykkes på meget kort tid at lave en vaccine mod coronavirus – noget man uden held havde arbejdet på i årtier?
  2. Hvordan kunne man på forhånd vide, at vaccinerne ville blive godkendt?
  3. Man noterer, at relevante data først vil være tilgængelige ”post marketing” uden at indikere, at dette er højst usædvanligt, meget kritisabelt, uetisk og muligvis på kant med loven.
  4. I lyset af RKI’s egen vurdering – at ”høj alder udgør hovedrisikoen for at dø af corona”, og ”corona må ikke sammenlignes med influenza, da der dør flere mennesker i en almindelig influenzabølge” – hvordan kunne RKI så godtage et så uansvarligt vaccineprojekt?
  5. Hvorfor undrer det ikke RKI, at man straks i pandemiens første måneder fokuserer på en vaccine som løsning i stedet for allerede eksisterende medikamenter, som allerede havde vist sig særdeles effektive (fx hydroxychloroquine , Ivermectin, D- og C-vitamin)?

RKI’s noter fra april 2020 angående ”vacciner der er på vej” demonstrerer, at målet med den erklærede pandemi var, at få verdens befolkning til at tage en bestemt injektion.

Hvad motivet/motiverne var med dette projekt, kan vi så skændes om og kalde hinanden konspirationsteoretikere. Men faktum er, at ovenstående afsløringer fra side 725 viser, at formålet med den erklærede pandemi var at gennemføre en verdensomspændende massevaccinations-kampagne.

***

  Vorbereitung

***

CumulativeExcessDeaths





Source link