Af David A. Hughes.
[Lone Nørgaard: D. 23. november 2025 bragte NewSpeek John Titus’ anmeldelse af Iain Davis’ bog DEN TEKNOKRATISKE MØRKE STAT – TRUMP, AI OG DET DIGITALE DIKTATUR.
Bogen er så vigtig, at den fortjener nok en anmeldelse, der i komprimeret form formidler en række hovedpointer. I denne ombæring af David A. Hughes, der betegner værket som ”En af de vigtigste bøger, du vil læse”.
Det er svært stof – i hvert fald for mig! – men giver den nødvendige overordnede ramme til at forklare det igangværende vanvid. Som altså ikke set fra den globalistiske mafias side er spor vanvittigt, da alt indtil videre går lige efter planen om en ny verdensorden og den store nulstilling (New World Order & The Great Reset). Der vil anbringe os alle i et digitalt fængsel.
Her følger anmeldelsen i lettere redigeret PC-oversættelse. Linket til originalen er at finde her]
***
ANMELDELSE AF IAIN DAVIS: DEN TEKNOKRATISKE MØRKE STAT
Introduktion
Det er sjældent at støde på en bog, der afslører, hvordan magt virkelig fungerer i den moderne verden.
Det burde jeg vide, efter at have tilbragt min akademiske karriere inden for internationale relationer og læst utallige lunkne bøger om global politisk økonomi.
Ingen af de bøger, jeg læser som akademiker, kommer i nærheden af Iain Davis’ seneste værk, The Technocratic Dark State, hvad angår betydning og realtidsforståelse af, hvad der foregår i verden.
Davis’ bog, som i høj grad udvikler en vigtig serie essays udgivet på Unlimited Hangout i 2025, står alene som den bedste analytiske syntese af opdateret information om det globale teknokratiske kup, der har været i gang siden 2020.
I 20 kapitler på over 400 sider afslører Davis omhyggeligt de reelle magtstrukturer og dagsordener i dagens verden, samt de intellektuelle fundamenter, der ligger til grund for dem, og de bedrag, der blev brugt til at skjule dem.
Falske intellektuelle fundamenter
Den teknokratiske mørke stat begynder med at afsløre de falske intellektuelle fundamenter, der påberåbes for at legitimere det teknokratiske overtagelsesforsøg. Uden Davis’ bidrag, hvem ville så have tænkt meget over den neoreaktionære “Dark Enlightenment” eller begreber som “accelerationisme”, “gov-corp” og “sovcorps”?
De fleste læsere har sandsynligvis ingen idé om, hvad disse begreber betyder, hvem der har opfundet dem, eller hvilket verdenssyn de legitimerer. Men det viser sig, at Peter Thiel længe har været tilhænger af sådanne idéer, og sammen med Elon Musk og andre teknokrater virker han seriøs omkring at gennemføre dem. De højeste dagsordener, der i dag gennemføres i verden, hviler på disse idéer.
Selvom mange kommentatorer stadig sidder fast i 1900-tallets terminologi som “fascisme” og “kommunisme”, er realiteten, at der kræves et helt nyt politisk ordforråd for at forstå den form for totalitarisme, der opbygges i dag (dvs. globalt teknokrati).
Den indeholder mærkelig terminologi, som Musk og andre åbent har brugt (f.eks. “Dark MAGA” som en hentydning til “Dark Enlightenment”), men som kun kan tydes for dem, der kender til den.
Davis yder en stor tjeneste, ikke kun ved at identificere og forklare sådan esoterisk terminologi og dens betydning, men også ved at udfordre den intellektuelle ramme, de er indlejret i. Efter selv at have studeret noget af den relevante litteratur (for eksempel af Curtis Yarvin og Nick Land), kan jeg kun konkludere, at det er intellektuelt skrald, fejlbehæftet på stort set alle niveauer, og Davis gør et solidt stykke arbejde med at afsløre dets begrænsninger.
Dette er meget vigtigt, fordi det betyder, at der ikke er solide intellektuelle fundamenter bag bestræbelserne på at implementere globalt teknokrati. Det er udelukkende en magtovertagelse — den markant største i historien.
Bedrag
Derfor må der findes midler til at narre borgerne til at acceptere de teknokratiske tiltag, der fremsættes. Jeg opsummerer nogle af dem mod slutningen af min præsentation til det tredje Omniwar-symposium, og Davis behandler dem i kapitlerne 5-8 af The Technocratic Dark State.
For eksempel dedikerer Davis et helt kapitel til “neoreaktionær kristendom” og fremhæver, hvordan kristendommen er blevet kapret af neoreaktionære for at tjene sine formål. Thiel har for eksempel meget at sige om Antikrist, mens Palantir muliggør grusomheder mod palæstinenserne.
Et centralt budskab, som Davis ønsker at understrege, er, at der “Ingen libertarianere” er blandt teknokraterne. Selvom nogle af dem udgiver sig for at være libertarianere, er teknokrati det modsatte af libertarianisme. For at være ærlig repræsenterer det det mest undertrykkende system af social og politisk kontrol, der nogensinde er opfundet.
Ikke desto mindre er vælgerne blevet bedraget af Trumps “teknopopulisme” og løfter om at skabe “effektiviseringer” via DOGE.
I virkeligheden har Palantir fået nøglerne til amerikanske regeringsdatabaser, i tråd med GovTech/Digital State-dagsordenen, der nu rulles ud overalt med henblik på “befolkningskontrol.”
Palantir har også fået tildelt store kontrakter med næsten alle, hvis ikke alle, større amerikanske regeringsagenturer.
Praktisk talt [virtually] humant folkedrab
Den ultimative konsekvens af en AI-drevet Digital State, som jeg har argumenteret for, vil være brugen af digitale teknologier til at muliggøre effektiv “neutralisering” af dissidenter (en udvidelse af brugen af droner til at myrde mistænkte “terrorister”).
Davis er også klog på sådanne muligheder, når han diskuterer Curtis Yarvins idé om et “humant alternativ til folkedrab,” som involverer “virtualiserede mennesker […] i permanent isolation, vokset som en bilarve ind i en celle,” fuldt opslugt af virtuel virkelighed, oplever et “rigt, meningsfuldt liv i en fuldstændig imaginær verden.”
Dette er angiveligt den skæbne, der venter den “ubrugelige klasse,” hvis fremtid indebærer en diæt af stoffer og computerspil, hvis vi skal tro på WEF-ideologen Yuval Noah Harari.
Sådan er den umenneskelige og psykotiske tankegang, der ligger til grund for teknokratiet, og Davis gør klogt i at påpege det.
Social kredit og digital ID
Efter min mening er anden halvdel af The Technocratic Dark State endnu stærkere end den første, fordi den går i dybden med, hvordan teknokrati implementeres i 2025. Det er svært at argumentere imod det niveau af primært empirisk bevis, der fremføres.
Davis advarer uden omsvøb om farerne ved et socialt kreditsystem (SCS) knyttet til digital ID:
Hvis vi underkaster os et digitalt ID […], så vil vi, forudsat at vi er tvunget til at bruge […] digital valuta (knyttet til vores digitale ID), ikke kunne undslippe det sociale kreditsystem, uanset hvor meget vi tøver. Faktisk, når disse digitale forbindelser først er klikket på plads som håndjern, kan vores adfærd inden for det digitale fængsel blive — og blive — bedømt i overensstemmelse med de SCS-regler, der gælder for os.
Han lægger ikke skjul på, at vi står over for “oligarker, der er hyperfokuserede på at udnytte digital teknologi med det formål at gøre menneskeheden til slaver.”
Faktisk viser den britiske regerings totale ignorering af en nylig underskriftsindsamling underskrevet af 2,75 millioner briter (4% af befolkningen, inklusive børn) mod digital ID, at overklassen overhovedet ikke bekymrer sig om den offentlige mening.
Ligesom med udrulningen af “Covid-19-vaccinerne” bliver tiltag, der tydeligvis ikke er i offentlighedens interesse, alligevel sat i gang.
Den globalistiske oligarkis dilemma
Davis skelner mellem det, han kalder “NEONERD”-oligarker (dvs. “opkomlinge”, der forsøger at udnytte de nye teknologier til egen fordel) og de langt mere magtfulde “dynastiske oligarker”, hvis kontrol rækker århundreder tilbage. Hans argument er, at deres interesser er sammenfaldende i form af en “højrisiko, høj belønning” plan for at etablere den Nye Verdensorden i dobbelt hurtig (accelereret) tid.
Personligt er jeg ikke overbevist om gyldigheden af skelnen, da “NEONERDS” (typisk involverende Big Tech) åbenbart blev installeret af mere magtfulde aktører. For eksempel, som Davis selv har påpeget, opstod Palantir ikke ud af det blå. I stedet fungerede det som en privatiseret version af det mislykkede “Total Information Awareness”-program i 2003, finansieret af In-Q-Tel, CIAs venturekapitalafdeling.
Ikke desto mindre har Davis uden tvivl ret i, at et transnationalt oligarki søger at gøre verdensbefolkningen til slaver gennem digitale midler.
Netværksstaten
En væsentlig udvikling er Balaji Srinivasans idé om “netværksstaten”, hvor superrige individer slår sig sammen for at finansiere deres egne stater. Så usandsynligt det end lyder, giver Davis flere virkelige eksempler, såsom Próspera, hvor han karakteriserer dem som parasitære enheder designet til at “suge rigdom og ressourcer ud af nationalstater og gøre dem fattige”, mens de koncentrerer deres egen magt.
Ligesom netværkstilstanden indebærer at omgå traditionelle autoritetsstrukturer, foreslår Davis, at distribueret hovedbogsteknologi [distributed ledger technology] (DLT) kunne udnyttes til at opnå frihed ved at “fjerne behovet for mellemled, såsom regeringer, banker eller oligarker.” Dette er et vigtigt punkt: De nye teknologier kunne bruges til at befri i stedet for at undertrykke; det afhænger helt af hvem, om overhovedet nogen, der kontrollerer dem.
Digital valuta
Kapitlerne 16-18 handler om digital valuta og er nogle af de vigtigste i bogen. En tilladelsesfri DLT-baseret digital valuta, argumenterer Davis teoretisk set for, ”decentraliserer og neutraliserer bankernes enorme magt til at kontrollere både udstedelsen af penge og dermed finansieringen.”
I stedet ønsker teknokraterne dog at indføre decentraliseret finansiering ved hjælp af tilladte DLT til at udstede deres egne digitale valutaer — i praksis et forsøg på at privatisere det internationale monetære og finansielle system og placere al magt i hænderne på dem, der kontrollerer det.
Et vigtigt skridt mod et sådant system i USA var vedtagelsen af GENIUS Act, som efter Davis’ opfattelse muliggør “et monumental bedrag for det amerikanske folk og verden.” Interoperable stablecoins, der tydeligvis er designet til at fungere som digitale dollars, er blevet udelukket fra monetære kontroller blot ved at hævde, at de ikke er “national valuta” og dermed ligger uden for Kongressens reguleringskompetence.
Ideen om interoperabilitet betyder egentlig “at tillade centraliseret kontrol”, hvor alle transaktioner registreres på en enkelt samlet hovedbog som teknokraternes oprindelige vision i 1930’erne.
I dag kommer dette til udtryk i Bank for International Settlements’ forslag om en global “samlet hovedbog.” Således, på trods af tilsyneladende decentralisering, da forskellige digitale valutaer opererer på deres egne blockchains, vil deres interoperabilitet i sidste ende skabe et centraliseret resultat, som Davis kalder den Syntetiske Hegemoni-valuta.
[Tokenising Nature]
I et fuldt digitalt finansielt system kan alt tokeniseres og placeres på blockchainen, inklusive såkaldte “naturlige aktiver.”
Det anslås, at den tokeniserede globale økonomi vil være værd 4-5 billiarder dollars (en billiard er tusind billioner). I den sammenhæng argumenterer Davis for, at den amerikanske statsgæld, som i øjeblikket er på 38 billioner dollars, fremstår som en dråbe i havet; gældsproblemet vil blive udryddet, og udvidelsen af pengemængden vil kunne fortsætte uformindsket. Det ville være et forbløffende resultat, og et der strider mod de udbredte påstande om forestående “økonomisk kollaps.”
Det oprindelige forsøg på at tokenisere naturen kom i form af såkaldte “naturaktivfirmaer”, men disse har mødt en vis modstand (dvs. Natural Asset Company Prohibition Act, der blev indført i marts 2025 — resultat TBC).
Som børsnoterede selskaber er NAC’er underlagt tilsyn fra Securities and Exchange Commission (SEC), og passer derfor ikke ind i modellen om at omgå føderal regulering, som er diskuteret ovenfor i stablecoin-sammenhængen.
Et endnu mere dristigt projekt er Trump-administrationens suveræne formuefond, som sigter mod at sælge 650 millioner acres jord (ca. 30 % af USA’s landareal), som siges at være den amerikanske regerings “suveræne ejendom”.
Dette er reelt tyveri, da det betyder, at jorden alligevel ikke tilhører det amerikanske folk og kan overdrages til oligarker, som så kan tokenisere de “økosystemtjenester” (et FN-begreb i Agenda 21), som de netop har købt.
Desuden kan deres “naturkapital” (endnu et Agenda 21-udtryk) handles over disken (OTC – traded over the counter) uden for de regulerede børser og undgå SEC’s kontrol.
Hvis offentligheden tillader alt dette at fortsætte, vil resultatet være et privatiseret globalt finansielt system, der opererer ud over reguleringskontrol og overlader ejerskab og kontrol over alt (og alle) til et kriminelt transnationalt oligarki.
Fra en multipolær verdensorden til en ny verdensorden
Selvfølgelig er der forskellige konkurrerende fraktioner inden for det oligarki. De anerkender dog alle, at deres interesser bedst tjenes ved dannelsen af en Ny Verdensorden.
Efter Davis’ opfattelse vil dette først blive opnået gennem regionalisering (i overensstemmelse med den oprindelige teknokratiske vision om opdeling af verden i “Technates”) og derefter gennem indførelsen af en enkelt verdensregering, der styrer alle regionerne. Ligesom med digitale valutaer fører tilsyneladende decentralisering i sidste ende til global centralisering.
Parasitiske statslige selskaber
Det sidste kapitel, med titlen “Parasitiske Gov-Corp Technates”, beskriver “en voksende invasion af voksende private len”, som udhuler den offentlige myndighed i de nationale regeringer.
De omfatter “Netværksstatsøgrupper, Frihedsbyer, 15-minutters byer, Modstandsdygtige Byer, Charterbyer, Særlige Økonomiske Zoner [Special Economic Zones] (SEZ’er), Frihandelszoner (FTZ’er), Frihavne og ‘menneskelige bosættelser’” (endnu et udtryk fra Agenda 21).
Davis fokuserer primært på SEZ’er og bemærker, at de dukker op over hele verden (jeg havde ingen idé om, hvor omfattende dette sker).
De omfatter for eksempel Sirius Federal Territory (en tidligere forstad til den russiske by Sochi), Itana (i udkanten af Lagos, Nigeria) og NEOM i Saudi-Arabien.
Davis nævner 424 SEZ’er i Indien, 45 i Kina, 16 i Iran og 5 i Saudi-Arabien.
BlackRock og den britiske regering udvikler 12 SEZ “frihavne.” I USA planlægger Trump-administrationen mindst 10 “Freedom Cities.”
Men, bemærker Davis, bør vi ikke lade os narre til at forestille os, at der er noget “gratis” ved disse oligarkfinansierede projekter. I Thiel-finansierede Praxis (i Grønland) for eksempel:
Din frihed til at bevæge dig vil blive geofenceret af AI-tilknyttede elbiler. Dine aktiver og rettigheder vil være “on-chain” og begrænset af Praxis AI’s anvendelse af Social Credit System (SCS)-reglerne på dets samlede hovedbog, som vil blive hosted på Praxis-delen af Finternet. Enhver adfærd, der ikke allerede er begrænset af din programmerbare Praxis digitale valuta, vil blive overvåget af AI-overvågnings- og angrebsdroner.
Dette er i sidste ende den slags fremtid, der venter os alle, hvis det globale teknokratiske kup ikke bliver slået ned.
Modstand
Vi behøver dog ikke acceptere en sådan fremtid, som The Technocratic Dark State gentagne gange understreger.
Modstand begynder med at erkende virkeligheden af det, der foregår:
Hvis vi ikke forstår realiteten af Omniwar og i stedet fortsætter med at fantasere om, at vi kan få det uophørligt kontraproduktive politiske system til at arbejde for os, er vi kollektivt fortabte.
Men hvis vi forenes, lægger vores horisontale splittelser til side, anerkender og resolut afviser den vertikale opdeling [mellem det transnationale oligarki og resten af menneskeheden], er den eneste forhindring, vi skal overvinde, at vi skal gennemføre alle vores egne humanitære løsninger.
Bogen slutter med en optimistisk tone. Fredelig manglende overholdelse af oligarkernes “vanvittige påbud” og “vanvittige planer” åbner døren for at bygge “noget virkelig bedre.”
Tilladelsesfri DLT kunne for eksempel bruges til frigørende formål. AI kunne bruges til at forbedre vores liv snarere end at forringe. Decentraliseret finans (DeFi) og finansiel teknologi (Fintech) kunne “frigøre investeringer og føre til en eksplosion af økonomisk, videnskabelig, teknologisk og social innovation, der gavner menneskeheden, ikke kun oligarkiet.”
Menneskeheden står således ved et afgørende vendepunkt. Med oligarkernes drøm om at gøre menneskeheden til slaver gennem digitale midler, der hurtigt nærmer sig realisering, må alle forstå det presserende budskab, der findes på disse sider, og handle på det.
Jeg opfordrer læserne til at købe så mange eksemplarer af The Technocratic Dark State som muligt og distribuere dem så bredt som muligt.