Af Lone Nørgaard.
**** 4 stjerner ud af 6
—————————————————————————————————
DEN NYE TRIUMFBUE er instrueret af franske Stéphane Demoustier, der også er manuskriptforfatter. Han debutererede som spillefilmsinstruktør med ”40-Love” (2014) fulgt op af ”Allons enfants” (2018) og ”The Girl with a Bracelet” (2019).
I 2023 instruerede Stéphane Demoustier filmen ”Borgo”, som indbragte Hafsia Herzi César-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle.
”Den nye Triumfbue” er baseret på dels den franske forfatter Laurence Cossés bog ”La Grande Arche” (2016), dels autentiske begivenheder, der fandt sted i årene 1983-87. (Dialogerne i) privatlivsscenerne, hvor arkitektens hustru spiller en afgørende rolle, er dog fiktion.
Handling
Vi befinder os i året 1982. Frankrigs præsident, Francois Mitterand (Michel Fau), har udskrevet en anonym arkitektkonkurrence om at skabe et monument i Paris, der skal føje et moderne bygningsværk til den historiske akse mellem Louvre og Triumfbuen.
Vinderen viser sig overraskende at være en ukendt danske arkitekt, Johan Otto von Spreckelsen (Claes Bang). Ukendt, fordi han til nu ikke har andet at sætte på CV’et over (tegningerne til) færdige bygninger end sit eget hus og fire kirker.
Sejren i konkurrencen flytter von Sprechelsen og hans hustru Liv (Sidse Babett Knudsen) fra en ubemærket tilværelse i Danmark til Paris, hvor mange øjne hviler på dem. Han skal nu stå i spidsen for et gigaprojekt, der skal realisere hans visionære koncept. Et projekt, der har Mitterands fulde opbakning, men ikke de bureaukrater og politikeres, der fokuserer på økonomi og magtspil frem for idealistiske visioner.
Vil det lykkes Johan Otto von Spreckelsen at føre sin store plan ud i livet?
Vurdering
Historien er umiddelbart spændende med hovedtemaet: En visionær arkitekts kamp for at realisere sin sublime idé i et system befolket med mere prosaiske personager.
Claes Bang er fremragende i den altdominerende hovedrolle, og det lykkes fint at få fremstillet de tilbagevendende kollisioner mellem ideal og virkelighed.
Således er ”Den nye Triumfbue” ganske enkelt ikke bare god, men tankevækkende underholdning. Og med den helt rigtige længde.
Det ligger i øvrigt lige for at drage en parallel til de trakasserier, der blev Jørgen Utzon til del med operahuset i Sydney. Og hvad med vores eget operahus i København tegnet af Henning Larsen?
I alle tre tilfælde kom det til stærke sammenstød mellem arkitekt og bygherre, hvor arkitekt-perspektivet vel kan koges ned til, at bygherren – ham med pengene – ikke forstår den kunstneriske, kreative proces i realiseringen af modellerne på skrivebordet?
Jeg var på et tidspunkt tæt på fem stjerner, men der er for mange scener, der ikke helt fungerer, og om det har været en god idé at lade de fiktive optrin med arkitektens hustru få så fremtrædende en plads, vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved.
Den kritik får jeg så sjovt nok en slags bekræftelse for i dette opslag på DR: ‘Sådan var min far ikke’: Ny film om dansk arkitekt får hård kritik af hans egen søn.
______________________________________________________________
Længde: 107 minutter
- Medvirkende: Claes Bang, Sidse Babett Knudsen, Xavier Dolan, Swann Arlaud m.fl.
- Manuskript: Stéphane Demoustier baseret på romanen ”La Grande Arche” af Laurence Cossé
- Instruktør: Stéphane Demoustier
(Anmeldelsen har været bragt på Den Korte Avis)