I løbet af de få uger Trump har været præsident i USA, er der sendt rystelser gennem verden.
Rystelser, der kan ende med en helt ny verdensorden, hvor Trumps USA står sammen med Putins Rusland mod Europa.
USA og Europa indgår fortsat sammen i forsvarsalliancen NATO. Det bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved. Men USA lægger op til at ændre betingelserne for samarbejdet.
Trump har krævet, at de europæiske lande betaler meget mere til deres forsvar, og det er mange europæiske lande – herunder Danmark – nu godt i gang med. Danmark og andre europæiske lande er på det rene med, at Europa skal kunne forsvare sig selv og ikke bare satse på at USA kæmper og betaler for dem.
Men samtidig har Trump indledt en tilnærmelse til Rusland, som kan ende i en ny verdensorden.
Trump har således imødekommet en række krav fra Rusland i krigen mod Ukraine, uden et eneste kritisk ord om Ruslands rolle som den angribende part.
Trump har samtidig i grove vendinger lagt afstand til Ukraines præsident Zelenskyj og kaldt ham en “diktator”.
Trump går efter en hurtig afslutning af krigen i Ukraine, som han har lovet sine vælgere. Det har skabt en konflikt til de fleste af USA’s allierede i Europa.
Og ikke bare det. Trumps USA er på flere punkter ved at skabe alliancer – politisk og økonomisk – med Putins Rusland. Det kan skabe alvorlige konfrontationer i forholdet mellem USA og Europa.
Det seneste eksempel er en række afstemninger sent mandag i FN.
USA stemte sammen med Rusland mod Europa i FN
Siden krigen brød ud har Ukraine hvert år fremsat en resolution i FN’s genralforsamling, som har fordømt Ruslands angreb på Ukraine. Den har USA og Europa hvert år støttet.
Men i år forsøgte amerikanske diplomater at tale Ukraine fra at fremsætte en resolution. Den stadigt mere Putin-venlige Trump ville ikke stemme for en fordømmelse af Rusland som aggressor i krigen. Og slet ikke for kravet om, at Rusland skal stoppe ’kødhakkerkrigen’ og trække tropperne ud af Ukraine.
Forhandlingerne kørte fast.
Pludselig meddelte amerikanerne, at de i stedet fremsatte deres egen resolution uden et kritisk ord om Rusland eller et eneste krav til Moskva. Der stor bage nogle vage vendinger om et ønske om fred og et stop for myrderierne.
Det kom til en afstemning, hvor Ukraines resolution fik flest stemmer – også med Danmarks stemme.
Trumps USA stemte til gengæld imod Ukraines resolution sammen med blandt andre Rusland, Belarus og Nordkorea. Israel og Ungarn stemte også imod Ukraines resolution med fordømmelse af Rusland.
Denne afstemning viste en hidtil uset skillelinje, hvor USA stemte sammen med lande, de ellers placerer i “ondskabens akse”.
Dette mønster gentog sig under en ny afstemning i FN’s sikkerhedsråd.
USA genfremsatte sit forslag om krigen uden fordømmelse af Rusland og uden at skrive, at det var Rusland, der startede krigen.
Frankrig forsøgte at gøre teksten mere acceptabel for Ukraines venner i Sikkerhedsrådet.
Men så nedlagde Rusland veto.
Det satte Frankrig og Storbritannien i en klemme: De var nu tvunget til enten at nedlægge veto mod USA eller afstå fra at stemme.
De to lande valgte at undlade at stemme. Danmark undlod også at stemme samme med andre europæiske lande.
Argumentet for at undlade, var sandsynligvis, at det ville uddybe konflikten til USA, hvis de europæiske lande havde stemt imod.
Men det kan samtidig være et varsel om, at et militært svagt og politisk splittet Europa kan blive kørt ud på et sidespor af Trumps USA samarbejde med Putins Rusland – hvis Europa ikke meget hurtigt opruster i stor skala.
Forløb har også rystet dele af det republikanske bagland. Enkelte medlemmer af Kongressen har sagt fra. Også The Wall Street Journal fik nok og beskrev beklagende, hvordan USA »nu hellere stemmer sammen med denne verdens slyngler end sammen med sine allierede«. (Politiken 26.2)
Det har været en barsk omvæltning for Zelenskyj og Ukraine.
Men der kan være en lille forbedring på vej i forholdet til USA.
Mineralaftale mellem Trump og Zelenskyj
Der er mange sjældne jodarter med mineraler i Ukraines undergrund, som Trump gerne vil have fat i. Det er mineraler, der bruges til produktion af elbiler, vindmøller, computere og andet.
Derfor fremlagde han for nogle uger siden et udkast til en aftale med Ukraine. Men det var uspiseligt for Zelenskyj, fordi USA havde anslået værdien til 500 milliarder dollars. Derfor nægtede Zelenskyj at underskrive.
Han krævede desuden sikkerhedsgarantier for Ukraines selvstændighed.
Nu har begge lande tilsyneladende givet sig. USA har skåret ned på de 500 milliarder dollars, og Zelenskyj får ingen sikkerhedsgarantier som led i mineralaftalen.
Nu lyder meldingen fra Trump, at Zelenskyj kommer til USA på fredag, hvor han sammen med Trump vil underskrive aftalen i Det Hvide Hus.
Sikkerhedsgarantier
Men det fuldstændig afgørende spørgsmål om, hvordan Ukraines sikkerhed skal garanteres efter en fredsslutning, står fortsat ubesvaret.
Trump siger, at det må være en opgave for Europa. Der skal ikke sendes amerikanske soldater til Ukraine.
Frankrig og Storbritannien har erklæret sig villige til at deltage i en fredsbevarende styrke i Ukraine.
Men selv om hele Europa går med, har Europa ikke den militære styrke til alene at stå imod Rusland, hvis landet efter en fredsperiode igen angriber Ukraine eller andre lande.
Derfor Danmark og andre lande nu på fuld kraft.
Det haster. Vi har to måneder, sagde Mette Frederiksen, da hun var i Kiev på treårsdagen for Ruslands angreb.
Men Europa er langt bagefter, kun lande som Polen har et stort militær. Og flere lande er fodslæbende og splittede.
Det kan blive meget svært for Europa at forsvare sig selv uden USA. Derfor har vi europæere da også en indlysende interesse i at få repareret på forholdet til USA.
Men vi står under alle omstændigheder i nye tider, som vil stille store krav til vores evne til at forsvare os selv.