Under stor opmærksomhed har præsident Trump igen søndag forsøgt at sætte gang i en proces, der skal føre til en fred i Ukraine.
Søndag talte Trump i telefon i fem kvarter med den russiske diktator, Vladimir Putin.
Derefter hold han møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i sin sommerresidens i Mar-a-Lago i Palm Beach. Undervejs havde han drøftelser på telefonen med europæiske stats- og regeringschefer.
Inden mødet forlød det, at Zelenskyj stort set havde forhandlet en 20-punkts plan på plads med Trumps udsendinge, Steven Witkoff og Jared Kushred. Derfor var der særlig stor spænding op til mødet. Ville Zelenskyj og Trump blive enige?
Man ved faktisk ikke meget om, hvordan mødet forløb. Der kom meget lidt frem om indholdet på pressemødet sent søndag aften (dansk tid).
Vi er tæt på hinanden, sagde Trump – men tilføjede nok så væsentligt, at der er et eller to vanskelige spørgsmål tilbage. (DailyMail)
Det vanskelige spørgsmål er magten over Donbas-regionen, der er ukrainsk territorium, som de har kæmpet for at beskytte under hele krigen.
“Det er et meget vanskeligt spørgsmål,” sagde Zelenskyj, da han blev spurgt om Donbas.
I kender vores holdning, vi respekterer ores befolkning og deres territorie, sagde Zelenskyj.
Trump svarede, at ‘noget af det land er blevet taget’ og ‘muligvis kan det kan blive taget i løbet af den næste periode på et antal måneder’. Hvilket bliver tolket som en støtte fra Trump til at overgive landet til Rusland, som alligevel indtager det om kort tid med en masse døde soldater til følge.
Han siger blandt andet ifølge russiske medier at det er vigtigt, at Trump sagde, at Ukraine taber territorium på slagsmarken.
Kremls talsmand, Dmitrij Peskov har kommenteret udtalelserne. (TV2)
Han mener, at Kyiv er forpligtet til at trække sine styrker ud af Donbas for at stoppe krigen.
Han siger desuden, at Ukraine fortsat mister land.
Peskov blev spurgt af journalisterne, om Ukraine også skulle trække sig fra Zaporizjzja- og Kherson-regionerne, men det svarede han ikke på
Han forventer en telefonsamtale mellem Trump og Putin “meget snart”, mens der lige nu ikke er snak om en samtale mellem Putin og Zelenskyj.
Zelenskyjs 20-punkts plan
Såvel Zelenskyj som Trump sagde, at mødet var gået godt. De sagde også, at de var nået langt med at formulere en sikkerhedsgaranti for Ukraine, hvis der kommer en fred.
Desuden havde de talt om økonomisk samarbejde, det kan blandt andet handle om sjældne jordarter og genopbygningen af Ukraine.
Men det nytter ikke meget, når det grundlæggende spørgsmål om territorier ikke er løst.
Hovedelementer i Zelenskyjs plan:
- Bekræftelse af suverænitet: Alle parter anerkender Ukraine som en suveræn stat.
- Non-aggression: En fuld non-aggression-aftale overvåget via satellit.
- Sikkerhedsgarantier: Stærke, NATO-lignende garantier fra USA, NATO og EU.
- Militær størrelse: Ukraines fredstidsstyrke forbliver på 800.000.
- EU-medlemskab: Ukraine får medlemskab og adgang til EU’s indre marked.
- Genopbygning: En stor, global pakke for økonomisk genopretning.
- Ruslands forpligtelse: Rusland skal lovgive om non-aggression over for Europa.
- Atomkraftværket i Zaporizhzhia (ZNPP): Uenighed eksisterer, men en løsning for fælles kontrol søge
Det samlede resultatet af forhandlingerne er indtil videre mildt sagt beskedent. Det er der først og fremmest én grund til: Den russiske diktator Vladimir Putin.
Putin ser ingen interesse i at give de indrømmelser til Vesten, som skulle til for at gøre ‘topmødet’ til en succes. Og Kreml-diktatoren er slet ikke til sinds at komme Ukraine i møde. Står det til Putin, skal Ukraine reduceres til en russisk vasalstat. Det var han mål, da han for snart fire år siden angreb Ukraine, og det er fortsat hans mål.
Putin venter
Putin er selvfølgelig godt klar over, at han ikke åbenlydt kan formulere dette som sit mål. Det kunne skærpe hans konflikter med Vesten i et omfang, som han indtil videre ønsker at undgå.
Så den russiske diktator venter foreløbig. Han venter på chancen for at gennemføre et ødelæggende angreb på Ukraine uden risiko for, at det udløser en frontal konfrontation med Vesten. Putin kunne ikke drømme om at søge mod en egentlig fredsløsning med Ukraine. Han vil have mere magt og mere territorium. Hele hans politiske filosofi er ekspansionistisk.
Gode miner til slet spil
Han prøver nu at finde ud af, hvordan det kan ske, uden at Rusland får faretruende problemer med USA. Så han søger indtil videre at gøre gode miner til slet spil. Men målet er klart: Rusland skal dominere Ukraine – og stræbe efter at indlemme det. Det skal Donald Trump hjælpe ham med.
Et afgørende skridt mod dette mål er for Putin at opnå dominans i forhold til specielt Donbas-regionen.
For ukrainerne er signalerne fra Donald Trump i denne sag alt andet en betryggende.
Trump synes at være villig til at bistå med dette projekt – alt for villig. Han har i betydelig grad ladet sig trække rundt ved næsen af Putin.
Denne eftergivende holdning til Putin giver den russiske diktator betydelige muligheder for at påvirke udviklingen i Vesten. Trump har været ivrig efter at gøre Putin tilpas. Det skyldes efter alt at dømme en kombination af Trumps forestillinger om realpolitik og hans fascination af Putin som den stærke mand, som i en eller anden forstand er hans ‘buddy’.
Trump lader ukrainerne i stikken
Det korte af det lange er i hvert fald, at Trump med den holdning til Putin lader de hårdt kæmpende ukrainere i stikken. Dermed lægges der et stort pres på dem for at få dem til at danse efter den russiske diktators pibe.
USA hjælper fortsat Ukraine ved at lade dem dele amerikanske efterretninger om russiske militære bevægelser. Desuden tillader USA Europa at købe våben i USA, som bliver givet videre til Ukraine.
Men USA er selv stoppet med at sende våben og økonomiske bidrag til Ukraine.
Denne situation kan kun opstå, fordi Trump er en ‘Putin-forståer’ – det vil sige en mand, der har let ved at forstå Putin og hans motiver. Trump taler fortsat som om krigen bliver udkæmpet af to parter, der er lige gode om det. Han omtaler tort set aldrig Putin som aggressoren, der har angrebet Ukraine, som kun fosøge at forsvaref sig mod at blive løbet over ende.
På den måde bliver Ukrainerne i alt for høj grad overladt til deres egen skæbne.
De fleste europæiske lande støtter Ukraines kamp mod Rusland. Flere lande har ydet store økonomisk og militære bidrag.
Men Europa har som en samle kraft fremstået som svagt og splittet.
Men kort før jul skete der en bemærkelsesværdig ændring:
Efter 15 timers forhandling blev EU-ledere natten til fredag den 19. december enige om at sikre 90 milliarder euro i finansiering til Ukraines kamp mod Rusland.
I danske kroner svarer det til et lån på cirka 672 milliarder kroner.
– Dette er gode nyheder for Ukraine og dårlige nyheder for Rusland, og det var vores hensigt, siger den tyske kansler Friedrich Merz ifølge Reuters.
Aftalen om at låne dette store beløb kan sikre Ukraine finansiering af deres samfund og af forsvaret mod Rusland de næste to år.
Det får militæranalytiker Anders Puck Nielsen til at se lidt lysere på Ukraines situation:
De 90 mia euro har stor betydning for Ukraine, der kan fortsætte i to år. Men kan Rusland fortsætte i to år? Putin troede, at Ukraine hurtigt ville bryde sammen, men det er gået anderledes blandt andet takket være støtten fra europiske lande og EU.
Men Puck Nielsen understregede også, at Rusland holder fast i deres mål. De tror fuldt og fast på, at de kan vinde, og de har ikke rokket sig.
Derfor har Ukraine og Rusland helt forskellige holdninger til, hvad en fredsaftale skal indehold.
Derfor kommer krigen sandsynligvis til at vare længe endnu.
Trump trækker USA mere og mere ud af den krig.
Det betyder, at de 90 mia. Euro ikke rækker. Der vil fortsat være brug for Europas støtte.
Men det er helt nødvendigt af hensyn til Europas egen sikkerhed.
Rusland føre en omfattende hybrid krig mod Europa, og det ser ud til at de optrapper den.
Derfor er krigen også blodig alvor for Europas fremtid.