USA’s præsident Donald Trump har indført sanktioner mod to store russiske olieselskaber. Det vil ramme russisk økonomi.
Men hvor hårdt det rammer, afhænger af, hvordan Kina, Indien og Tyrkiet reagerer. De er storforbrugere af russisk olie, derfor kan Trump have planer om at ramme dem med høje toldsatser, hvis de ikke stopper deres køb af russisk olie. Red.
————————————————————————————————————————
Det afgørende spørgsmål er, om Indien og Kina kan modstå Trump-administrationens nye sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber, Lukoil og Rosneft samt næsten tre dusin af deres datterselskaber.
Sanktionerne vil kunne forhindre udenlandske lande eller virksomheder i at gøre forretninger med de sanktionerede russiske virksomheder og afskære dem fra en stor del af det internationale finansielle system.
Stigende oliepris
Fredag morgen den 24. oktober 2025 kostede en tønde råolie lige over 61 dollar og ligger dermed tæt på det højeste i to uger. Prisstigningen ser ud til at blive den største på en uge siden begyndelsen af juni, nemlig på lidt under 3,5 dollar, selvom olieprisen fortsat ligger 14,31 procent lavere end for et år siden.
Indien og Kina kan ikke uden videre ignorere de vidtrækkende sanktioner – især ikke Indien, som stadig håber på en handelsaftale med USA.
Realiteten er imidlertid, at hvis banker og finansielle institutioner i Kina og Indien mistede adgangen til amerikanske banker og dollars kunne de ikke overleve længe.
Vurderingen er da også, at især Indien vil prøve at diversificere sine olieforsyninger. I Beijing fordømte en talsmand for udenrigsministeriet Trump og sagde, at hans træk er ensidige og ikke har noget grundlag i international lov.
85 pct. af den russiske olieeksport går til Kina og Indien
Siden EU afbrød det meste af råolieimporten fra Rusland i slutningen af 2022, har Kina modtaget 47 pct. af Ruslands råolie, og Indien har taget 38 pct., ifølge Center for Research on Energy and Clean Air.
Kina har i år importeret russisk råolie for omkring 3 milliarder dollars om måneden, hvilket tegner sig for omkring en femtedel af Kinas samlede råolieimport, mens Rusland leverer omkring en tredjedel af Indiens olieefterspørgsel.
Kina og Indien betaler under verdensmarkedsprisen
Meget af olieimporten til Kina og Indien kommer med en kraftig rabat i forhold til den globale pris på grund af andre landes sanktioner mod Rusland siden dets fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022.
Vurderingen er, at de kinesiske olieselskaber sandsynligvis stopper med at købe russisk olie, mens Indien, hvis voksende økonomi har brug for mere olie, hidtil har modstået det amerikanske pres.
Samtidig forfølger premierminister Narendra Modi to overordnede mål: at sikre en handelsaftale med Washington for at sænke toldsatserne og undgå afbrydelse af energiforsyningen. Indien kunne kompensere for den russiske olie ved at købe mere olie fra Mellemøsten, Latinamerika og USA.
Hvorvidt Indien reducerer sin afhængighed, vil i høj grad afhænge af styrken af det amerikanske pres, og hvor meget højere priser og forsyningsusikkerhed, Indien er parat til at absorbere. Samtidig betyder det forhold, at indiske statsraffinaderier køber hovedparten af den russiske olie fra mellemmænd i stedet for direkte fra Rosneft og Lukoil, at det måske er muligt at omgå de amerikanske sanktioner.
Modi står over for et stigende indenlandsk pres for at få en handelsaftale på plads med USA, Indiens største handelspartner.
I september, den første hele måned under Washingtons 50 pct. told, faldt Indiens eksport til USA til 5,5 milliarder dollars, et fald på næsten 40 pct. fra maj, ifølge Ajay Srivastava, grundlægger af New Delhi-konsulentfirmaet Global Trade Research Initiative.