Den Korte Avis | Vigtigt gennembrud: Ukraine siger ja til amerikansk forslag til våbenhvile og får militærstøtten tilbage – nu ligger der et stort pres på Rusland

Den Korte Avis | Vigtigt gennembrud: Ukraine siger ja til amerikansk forslag til våbenhvile og får militærstøtten tilbage – nu ligger der et stort pres på Rusland


Donald Trump lagde maksimalt pres på Ukraine for at få dem til at gå med til en våbenhvile.

 

Det er nu sket. Ukraine har sagt ja til et amerikansk forslag om en 30-dages våbenhvile.

 

Det skete på en møde i Saudi-Arabien i dag tirsdag mellem udenrigsministrene fra Ukraine og USA.

 

På mødet accepterede Ukraine det amerikanske forslag om en 30-dages midlertidig våbenhvile.

 

Derefter meddelte USA, at USA vil genoptage den militære hjlp, der var sat på pause. Desuden vil Ukraine igen får adgang til amerikanske efterretninger. Det er helt afgørende i ukrainernes kamp mod de russiske angribere.

 

“I dag har vi givet et tilbud, som ukrainerne har accepteret, som er at indgå en våbenhvile og indlede øjeblikkelige forhandlinger for at afslutte denne konflikt på en måde, der er vedvarende og holdbar,” sagde udenrigsminister Marco Rubio efter mødet. (DailyMail)

 

Desuden vil den såkaldte mineralaftale om amerikansk adgang til ukrainske mineraler og sjældne jordarter bliver underskrevet så hurtigt som muligt. Det fremgår af den fælles erklæring.

 

Nu kommer Rusland under pres

I den fælles tekst står der videre: “USA vil gøre det klart for Rusland, at det russiske svar er nøglen til at opnå fred.”

 

Marco Rubio sagde efter mødet, at Rusland nu har ansvaret.

 

Russerne har ikke en deadline for tilbuddet om en våbenhvile. Det er dog håbet, at de hurtigt siger ja, så den kan gennemføres hurtigst muligt.

 

Den bedste vej for Rusland til at vise sin velvilje vil nu være, at de siger ja, sagde Rubio.

 

Der var i første omgang ingen kommentarer fra Kreml.

 

Rusland har indtil videre signaleret principielt vilje til at forhandle, men holder fast i sine maksimale krav. Udover de områder, som Moskva allerede har erobret, gør Moskva også krav på andre områder, som stadig er under Kievs kontrol.

 

Den russiske ledelse kalder også Ukraines ønske om optagelse i NATO for uacceptabel – og de harfundet en støtte i Trump, allerede inden forhandlingerne begyndte.

 

Men nu hvor USA og Ukraine har nået en foreløbig enighed er situationen en anden.

 

Donald Trump siger, at han vil invitere Volodymyr Zelenskyj tilbage til Det Hvide Hus. (TV2)

 

Han siger også, at USA planlægger at mødes med Rusland de nærmeste dage. Det forlyder, at Trump og Putin skal have en lang telefonsamtale fredag.

 

– Vi vil have Ukraine-krigen overstået, siger Donald Trump.

 

Det har været en god aften, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der netop havde været i kontakt med sin ukrainske kollega, der “også er meget tilfreds”. (TV2)

 

Han hæfter sig ved, at nu er presset fra Ukraine og USA på Rusland og Putin, hvilket ifølge udenrigsministeren er godt.

Opdateret 20.50 …

https://www.foxnews.com/world/ukraine-accepts-deal-says-rubio-well-take-russians

https://edition.cnn.com/2025/03/11/world/ukraine-us-talks-saudi-arabia-intl/index.html

https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7

https://www.dailymail.co.uk/news/article-14487421/Trump-LIFTS-military-aid-intel-sharing-pause-Ukraine-peace-deal-Russia-track.html





Source link