Han render rundt med en stor køkkenkniv og røver aarhusianske 7-Eleven-butikker for kontanter og cigaretter.
Nu beder Østjyllands igen offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til flere røverier begået mod 7-Eleven-butikker i Aarhus i november og december.
Seneste røveri fandt sted torsdag d. 12. december på Grenåvej i Risskov, hvor gerningsmanden med en kniv truede ekspedienten til at udlevere penge og cigaretter.
Tre andre røverier- samme fremgangsmåde
Samme fremgangsmåde blev brugt ved tre andre røverier begået i slutningen af november og starten af december mod forskellige 7-Eleven-butikker i Aarhus.
Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere og har samlet noget video-og billedemateriale, som nu offentliggøres i håb om, at nogen kan genkende gerningsmanden.
Har du oplysninger i sagen, kan du ringe på tlf. 114.
Gerningsmanden beskrives som:
25-35 år
160-165 cm høj og spinkel af bygning
Han er hørt tale både engelsk, arabisk og dansk
Under røverierne har han været iført grøn/sort dunjakke med hætte, kasket, halsedisse som maskering, mørke bukser med lommer på siden af benene og sorte sko
Derudover var han i besiddelse af en stor køkkenkniv, som han truede medarbejderne med
Østjyllands Politi har tidligere bragt en efterlysning i samme sag – men har nu klippet videomateriale sammen, der skulle give bedre billeder af gerningsmanden.