RESUME OG KONKLUSION
Allerede på COP 28 mødet i 2023 blev der lagt op til, at COP 29 i år i Adzerbaijan (11-22 november) som et hovedmål skulle have at opnå kraftige forhøjelser af den vestlige verdens økonomiske ydelser. Disse skulle udbedre langsigtede skadevirkninger og akutte skader af voldsomt vejr pga. af Vestens mangeårige ensidigt høje energiforbrug med udslip af CO2 til følge.
Underskrevne forfattere er imidlertid af den opfattelse, at frem for at se på erstatninger for fortidige foreteelser vil det være mere relevant at koncentrere sig om at begrænse og forebygge nutidige og fremtidige skadevirkninger. Derfor har vi foretaget en global analyse af udviklingerne i befolkningstal, energiforbrug og dennes CO2 udledning 1965-2023.
Medens befolkningstallet kun langsomt stiger i OECD landene fra 852 Mio i 1965 til 1385 Mio i 2023, er de tilsvarende tal for Non-OECD fra 2485 til 6660 Mio. Andelen i % af verdens befolkning var for OECD 26 % i 1965 faldende til 17 % i 2023, medens den for Non-OECD derimod steg fra 74 til 83 % for de samme år.
Energiforbruget i TeraWatt steg for OECD landene fra 3.5 i 1965 til 7,3 i 2023 og for Non-OECD landene fra 1,5 til 12,4 TW. I 1965 var det for OECD 71% mod 29 % for Non-OECD af verdens forbrug. I 2023 var dette næsten vendt rundt med OECD på 37 % og Non-OECD på 63 %.
Non-OECD landenes energiforbrug overhalede allerede i 2006 OECD landenes forbrug og i 2023 var det blevet næsten dobbelt så stort som dette.
Det virker derfor ulogisk, når Non-OECD landene fortsat ønsker bevillinger til at imødegå OECD landenes tidligere ensidigt højere energiforbrug, når de samtidig har overtaget de kritiserede energiproduktionsmetoder med stor anvendelse af fossile brændstoffer.
Tilsvarende omvæltning ses for CO2 udledningen fra 2004. Kina udleder nu CO2 i samme omfang som EU, men med stigende tendens, medens EU´s udledninger er er aftagende. En del af forklaringen er overflytning af energikrævende fremstillingsprocesser fra OECD til Non-OECD.
De forventede fremtidige stigninger i den globale CO2 produktion må derfor alene forventes at stamme fra udledninger fra Non-OECD landene, medens OECD landenes udledninger er aftagende.
Energiforbruget i kW per indbygger har OECD nu stabiliseret sig fra 4,1 kW i 1965 til 5,3 i 2023 og med faldende tendens de seneste år. Non-OECD tallene er i samme periode steget fra 0,6 til 1,9 kW per indbygger.
CO2 per indbygger er i OECD faldet fra i 1965 9,5 kg person til i 2023 8,0. I Non-OECD er de tilsvarende tal stigende fra 1,4 til 3,6 kg per person.
Nulenergisamfundet synes således at fortone sig mere og mere i fremtidens tåger. Vor udviklingsanalyse viser, at fremtidens største klimaproblem vil være energiproduktion med CO2 afgivelse, især i form af Non-OECD landenes stigende anvendelse af fossile brændstoffer. Det er derfor ikke længere relevant for OECD at betale en bødelignende straf for tidligere udledninger af C02, men nok fortsat bidrage ved lokale klimakatastrofer.
Anvendelse af vind og sol som de bærende elementer i de nationale energiforsyninger vil ikke kunne lykkes, men kan bruges til at reducere forbruget af fossile brændstoffer i perioder, når vinden blæser og solen skinner. Men kul bør som det mest forurenende brændsel helt afvikles.
En massiv anvendelse af varme/kuldeisolering af bygninger og ved opbevaring af fødevarer vil være relevant. Hertil kommer atomkraft i form af store anlæg af klassisk type i moderne udgave samt sandsynligvis om få år anvendelse af containerstore, meget enkle SMR anlæg til produktion af el-energi til en så fornuftig pris, at de opnår global anvendelse.
Det må blive op til hvert land at sammensætte sin indsats enten alene af teknisk art eller i sammenhæng med andre indsatser som reduceret afskovning og øget genplantning af skov samt øget indsats med familieplanlægning. De globale befolkningsudviklinger bør naturligvis inddrages i klimapolitikken.
COP29
Det er den almindelige mening i mange af klodens lande, at Vesten med stor energiproduktion i mange år har ansvaret for klimaændringerne og derfor må betale for at udbedre skadevirkningerne heraf.
FN`s årlige klimamøde hedder i år COP29, som står for: ”Parties on Climate Change, møde nr. 29”. Mødet bliver afholdt i Baku i Adzerbaijan fra 11-22 november 2024.
I COP28 i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater deltog næsten 100.000 registrerede deltagere. 271 var fra Danmark, heraf 145 officielle deltagere.
På og efter mødet har udviklingslandene udtrykt betydelig utilfredshed med, at der her ikke blev opnået ændringer i den økonomiske indsats fra Vesten.
Der har tidligere været enighed om betydelige årlige beløb, men disse anses nu af modtagerne for at være helt utilstrækkelige.
COP 29 kan derfor forventes at blive et stormløb mod Vesten for at opnå et betydeligt øget beløb per år, mindst 5 gange større end det nuværende. Mødet har derfor allerede fået øgenavnet: ”Finance COP”.
Hertil kommer et ønske om at få gang i ”The Loss and Damage Fund” for udviklingslandene. Videre ønskes fremlægning af data om opnåelse af tidligere opstillede mål samt mere ambitiøse reduktionsmål.
Hidtil har COP møderne ikke villet inddrage den globale indsats mod overbefolkning som et emne i COP møderne, trods talrige-også danske- opfordringer herom. I den foreliggende ”Topic List” for dette års møde er overbefolkning stadig ikke medtaget. Nærværende forfattere har derfor ønsket at informere de danske mødedeltagere og andre interesserede om nødvendigheden af at opnå en bredere basis for COP end den nuværende.
Derfor vil vi se på dels store blokke af verden mht. befolkningstal, energiforbrug og kuldioxidudledning. Videre sammenligner vi OECD lande med Non-OECD lande og endelig de fire store befolkningsblokke: EU, USA, Kina og Indien.
________________________________________________________________
Faktaboks
OECD OG NON-OECD-lande OECD står for “Organisation for Economic Co-operation and Development”, der blev oprettet i 1961 med beskrivelsen” economically more advanced nations”. OECD har nu 38 medlemslande, der arbejder for at identificere og promovere ”better policies better lives”.
I udgangspunktet var OECD et samarbejde mellem USA, Japan, de vesteuropæiske lande samt Canada, Australien og New Zealand, men det omfatter nu også en række af de nyere EU-medlemmer og enkelte Latinamerikanske lande: Mexico, Chile, Columbia og Costa Rica.
Non-OECDlandene har ikke en tilsvarende samlende organisation, men optræder på internettet med en nationsliste, som ikke synes opdateret, da en række OECD lande også optræder på denne liste af i alt 154 lande. Afganistan er det første og Zimbabve det sidste land på den alfabetisk ordnede liste. Kina og Indien er befolkningsmæssigt de største på denne liste.
________________________________________________________________
Vor efterfølgende analyse omfatter nogle af de væsentlige bevægelser af relevante data fra 1965 til 2023. Alle data er hentet fra BP.s ”Statistical Review of World Energy Data” (8), 2024. Vor hensigt har været at give vore læsere et faktabaseret billede af væsentlige globale udviklinger over tid. Det drejer sig om befolkningstilvækst, tilvækst i energiforbrug og udledning af CO2 fra energiproduktion.
BEFOLKNINGSTILVÆKST
Verdens befolkning er vokset i perioden 1965- 2023 med ca. 80 millioner mennesker om året og var 3,3 milliarder i 1965, 6,5 milliarder i 2004 og 8,0 milliarder i 2023.
Forudsætningerne for denne vækst har været bl.a. teknologiske og medicinske fremskridt. Især skabt af Vesten.
Det fremgår, at befolkningsudviklingen i USA og EU i nærværende årtusind har været meget begrænset. I 2023 havde disse to blokke tilsammen 789 millioner indbyggere, svarende til 9,3 % af Verdens befolkning. OECD landene har dette år tilsammen 1385 millioner indbyggere, dvs. 17 % af klodens befolkning. Den store befolkningstilvækst findes i udviklingslandene (NON-OECD) Samtidig tilstræber disse Verdens fattige at opnå en højere levefod. Dette betyder et højere energiforbrug og dermed forøget CO2 udledning i disse lande.
TILVÆKST I ENERGIFORBRUG
Nedenstående figur 2 viser, at energiforbruget ubønhørligt stiger i Non-OECD landene, heriblandt Kina og Indien, medens energiforbruget falder i OECD landene herunder EU. NON-OECD landene overhalede OECD landene i 2006 og har nu et ca. dobbelt så stort energiforbrug som OECD landene.
En betydelig del af nedgangen i EU`s og USA`s energiforbrug skyldes dog, at disse i stigende grad har ladet deres stål og øvrige metaller, plast, tekstiler og kemikalier mv. producere i Non-OECD lande.
Denne udflytning af produktion fra EU/USA reducerer med garanti ikke den globale CO2 udledning, så længe fossile brændstoffer er væsentlig billigere end de stærkt opreklamerede, men ubetaleligt dyre og i praksis ikke eksisterende el-producerede PtX produkter. Indførelse af disse i EU/USA vil yderligere fordyre vore produkter og dermed fordrive endnu mere produktion til Non-OECD landene.
Figur 2 viser også klart, at CCS (Carbon Capture and Storage) og anden grøn omstilling i EU/USA i hvert fald ikke alene kan afværge den forventede klimaforværring. Kina er derimod karakteriseret af den allerstørste stigningstakt i et lands energiforbrug.
Den globale ydelse fra Vind og sol tilsammen er i de sidste 20 år steget fra 0 til 453 GW i 2023. Denne sidstnævnte ydelse svarer til godt 20 gange Danmarks totale energiforbrug. Men Verdens energiforbrug er steget betydeligt mere end ydelserne fra vind og sol, hvilket fremgår af tabel 1 herunder.
Verdens samlede energiforbrug i 2023 var 19,6 TW (Terawatt) hvilket er det samme som 19600 GW. (1 TW svarer ca. til afbrænding af 25 tons olie per sekund).
Ydelserne fra vind og sol er således kun 2,3% af verdens energiforbrug. Ifølge tabel 1 var stigningen i Verdens energiforbrug i perioden 2018-2023 tilmed 5 gange højere end stigningen i vind+solenergi. Det må derfor betragtes som ren ønsketænkning, når FN, EU, regeringer, NGOer, politikere, journalister m.fl. taler og skriver om klimaneutralitet i fx 2050 uden anvendelse af atomkraft. Det er umuligt at opnå simpelthen af mangel på teknisk og økonomisk kapacitet til at bygge tilstrækkeligt mange vindmøller og solceller. Disse er også voldsomt belastet af, at være stærkt og ustyrligt varierende samt tidvist helt pauserende, hvorfor de behøver store og dyre back-up anlæg.
ENERGIFORBRUG PER INDBYGGER
En global opgørelse heraf er angivet i figur 3 herunder.
OECD landene havde i gennemsnit et energiforbrug per indbygger på 5,3 kW i 2023. Forbruget er svagt faldende.
Non-OECD landene har et let stigende forbrug. Dette var 2023 på 1,9 kW per indbygger.
I de 4 blokke ligger USA højest i 2023 med 8,8 kW per indbygger. De tilsvarende tal for henholdsvis EU, Kina og Indien var samme år 4,0 ,3,8 og 0,9. Kina er den eneste blok med en kraftig stigning fra ca. 2000 og de vil i løbet af næste år overhale EU i energiforbrug per indbygger. Indien har i øjeblikket et let stigende forbrug per indbygger. Dette vil utvivlsomt stige i de kommende år.
KULDIOXID FRA ENERGIPRODUKTION
Den globale CO2 produktion er vokset fra 11,2 Milliarder tons i 1965 til 35,1 milliarder tons i 2023 med en stærkt forøget stigning fra ca. år 2000. Det fremgår af figur 4, at OECD med USA og EU reducerer deres CO2 udledning ca. fra år 2005. Fremfor alt er det Kina, der fremviser en høj stigningstakt, men Indien og de øvrige Non-OECD lande har også en betydelig forøgelse af deres stigningstakt fra ca. samme tidspunkt. Så medens CO2 i det foregående århundrede især skyldtes udledninger i OECD landene, er det i nærværende århundrede især Non-OECD landene, der øger CO2 udledningen.
Kina havde allerede i 2023 med 11,2 mia. tons CO2 en større CO2 udledning end alle OECD landene med 11,1 mia. tons CO2. Hver kineser udledte samme år 7,87 kg CO2, hvilket er næsten det samme som en OECD borger med 8,02 kg og det dobbelte af en Non-OECD borger med 3,6 1kg CO2. En amerikaner udledte dette år 13,65 kg CO2 med faldende tendens.
FREMTIDEN
Vi må forestille os, at en del OECD lande fortsætter deres udbygning med vind og sol selvom disse er er ustabile og ustyrlige og med lav effektivitet. Nye off-shore vindmøllers effektivitet er ca 50% med et enormt materialeforbrug og med et behov for et tilsvarende stort back-up system, hvilket betyder en høj pris for møllerne og for deres el. Solcellers effektivitet er kun ca. 20 % men er til gengæld billige, hvilket medfører en lav el-pris, men kun når solen skinner!
Nogle OECD lande som fx Frankrig, Sverige og Finland vil være mere tiltrukket af atomkraftens stabile og styrbare el-produktion med en effektivitet på ca. 80-95 % og lave el-priser.
Kul, olie og gas befriede den rige del af Verden fra fattigdommens svøbe. Den fattige del af Verden ønsker i dag også at være fri for fattigdom og elendighed. Denne befrielse kan de kun opnå ved hjælp af kul, olie og gas. Se tabel 1. Vind + sol + klassisk atomkraft kan yde deres bidrag, men det rækker ikke.
10 ÅR FREM
Tænker vi fx 10 år frem kan hele verden have et energiforbrug på størrelse med Kinas i dag på 3,8 kW per indbygger. Samtidig vil det globale befolkningstal være steget med lavt regnet 700 millioner til 8,9 milliarder. Dette svarer til et energiforbrug på 3,8*8,9=33,7 TW. Forbruget i 2023 var 19,6 TW, hvorfor den beregnede tilvækst er 14,1 TW. Det er 1,4 TW per år svarende til 1400 GW.
Fra 2018-2023 steg Verdens forbrug af fossil energi med 1141 GW. Vind plus sol steg med 242 GW og nåede i alt op på 2,3 % af Verdens energiforbrug. Så det har lange udsigter for udfasningen af fossil energi.
Beregningerne tilsiger, at det er en afgørende fejl, at FN-møderne om klimaudviklingen og om befolkningseksplosionen kører hver sit løb uden sammenkobling, Det giver ingen mening!
Beregningerne tilsiger også, at Nul-emissions samfundet fortaber sig i tågen.
Elproduktion uden CO2
Ønsker man stadig kun at producere energi uden samtidig produktion af kuldioxid er der ikke meget at vælge imellem.
-Vandkraft kan ikke længere udbygges i større omfang i Europa og i mange andre lande
-Geotermi vil kunne udbygges i en række lande, men forventeligt især til fjernvarmeforsyning
-Fusionsenergi fortoner sig til ca. 2050
-Klassisk Atomenergi fra store værker fungerer fint og disse kan i dag serieproduceres på ca. 7 år efter ordreafgivelse. Der har nu været mange funktionsår uden uheld. I Finland har man allerede bygget sikre lagre til deres radioaktive affald og Sverige er i gang med tilsvarende byggeri.
-Om få år vil SMR (Small Modular Reaktors) måske kunne ændre Verdens energiforsyning radikalt. Disse kan masseproduceres billigt på samlebånd, transporteres i en container på lastbil, tog eller skib og anbringes på et nedlagt termisk kraftværk for at anvende dettes ledningsnet. Store virksomheder kan erhverve eget kraftværk på denne måde. Nogle SMR er baseret på Uran, men med Thorium kan der opnås ufarlig produktion med kun små mængder af ret kortlivede radioaktive affaldsstoffer. Sådanne små og enkle anlæg med produktion af el til en fornuftig pris må forventes at kunne opnå global anvendelse.
Så langt vi kan se, kan vi ikke forestille os, at Verdens energiforbrug vil falde. Det vil stige betydeligt. Men selvfølgelig bør energiforbrug altid søges minimeret. En massiv anvendelse af varme/kuldeisolering af bygninger og ved opbevaring af fødevarer vil altid være relevant.
Det må dog blive op til hvert land at sammensætte sin indsats enten alene af teknisk art eller i sammenhæng med andre indsatser som reduceret afskovning og øget genplantning af skov samt øget indsats med familieplanlægning. De globale befolkningsudviklinger bør også inddrages i klimapolitikken.
Ib Andersen, Klimahygiejniker, Dr.med
Søren Kjærsgaard, Civilingeniør