Den Korte Avis | Verdens største banker og finansielle institutter vil nu investere massivt i atomkraft – vil tredoble atomenergi for at opfylde klimamålene

Den Korte Avis | Verdens største banker og finansielle institutter vil nu investere massivt i atomkraft – vil tredoble atomenergi for at opfylde klimamålene


 

Fjorten af ​​verdens største banker og finansielle institutioner vil nu forpligte sig til at øge deres støtte til atomenergi.

 

Det skriver Financial Times

 

Dermed er det taget et skridt, som regeringer og industrien håber vil frigøre kapital til finansiering af en ny bølge af atomkraftværker.

 

Beslutningen vil ifølge den britiske avis blive vedtaget under et arrangement mandag med klimarådgiver i det Hvide Hus, John Podesta.

 

Vil tredoble energi fra atomkraft inden 2050

Her vil institutioner såsom Bank of America, Barclays, BNP Paribas, Citi, Morgan Stanley og Goldman Sachs deltage og erklære, at de støtter et mål, der først blev fastsat ved COP28-klimaforhandlingerne sidste år.

 

Der er tale om et mål om at tredoble verdens atomenergikapacitet inden 2050.

 

Ifølge nukleare eksperter er den offentlige støttedemonstration en længe ventet anerkendelse af, at sektoren havde en afgørende rolle at spille i overgangen til energi med lavt kulstofindhold, skriver Financial Times og fortsætter:

 

De høje omkostninger ved at finansiere atomprojekter har således været en hindring for nye anlæg og været årsag til en betydelig afmatning i de vestlige lande, siden en bølge af reaktorer blev bygget i 1970’erne og 1980’erne.

 

En del af løsningen og ikke et nødvendigt onde

De kommende massive investeringer i atomkraft er blåstemplet af FN’s Klimapanel, som har erklæret, at kvælstofneutralitet i 2025 ikke vil kunne opnås uden atomkraft.

 

“Denne begivenhed kommer til at være en game-changer,” lyder det fra George Borovas, som er leder af nuklear praksis hos advokatfirmaet Hunton Andrews Kurth og bestyrelsesmedlem i World Nuclear Association.

 

Borovas tilføjer, at støtten fra fjorten af verdens største banker og finansielle institutter vil bidrage til at normalisere atomenergi som “en del af løsningen for klimaændringer” snarere end “et nødvendigt onde”.

 

Faktaresistente danske miljøpolitikere

Men den slags fornuftige løsninger har hidtil ikke gjort noget indtryk på faktaresistente danske klimapolitikere, der klamrer sig til usikre vindmøller og lige så usikre solcelleanlæg og hævder, at Danmark er førende på klimaområdet.

 

Samtidig dyrker de usandheden om, at den flis, der bruges i fjernvarmeværker, er klimaneutral, på trods af det famtum, at den er baseret på fældningen af de træer, der som ”klodens” lunger er altafgørende for at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det.

 

Det er den gamle historie om molboerne, der ville jage storken ud af kornmarken, om igen.

 

Kilde til denne artikel:

https://www.ft.com/content/96aa8d1a-bbf1-4b35-8680-d1fef36ef067

 





Source link