Den Korte Avis | Venstrefløjspartierne med fakler på Krystalnatten – jeg oplever det som hykleri af højeste klasse

Den Korte Avis | Venstrefløjspartierne med fakler på Krystalnatten – jeg oplever det som hykleri af højeste klasse


Det var direkte kvalmende at se de københavnske venstrefløjspartier vise deres deltagelse i beskyttelsen af vores jøder på Krystalnatten. Det er hykleri af højeste klasse.

 

Socialistisk Folkeparti har aldrig gjort en røverkule af partiets hjerte. Det tilhører palæstinenserne. Det samme gælder de Radikale og Enhedslisten. Når man lytter til alle tre partier kan man ikke andet end hører animositet over for jøderne.

 

Ved de talrige demonstrationer til støtte for Gaza kan man høre slagord og se plakater med blandt andet slagord som “From the River to the See – Palastine will be free” – der reelt betyder, at Israel skal udslettes som stat.

 

Og så stod de altså her, hver med deres fakkel. Og med var naturligvis Sikandar Siddique, som spyer sit jødehad – som han kalder antizionisme – ud på alle sine plakater.

 

Hvis det var muligt, burde de alle skamme sig.

 

Ét er, at vi skal affinde os med, at politikernes importerede gæster hader os som pesten, et andet er ved selvsyn at konstatere, at vi har landsmænd, der i den grad svigter.

 

Statsministerens tale

Jeg ventede på statsministerens tale. Ville hun adressere det omsiggribende jødehad, der skriger til os fra hvert et gadehjørne i København? Ja, jeg blev ikke skuffet.

 

Statsministeren lagde ikke fingrene imellem, da hun søndag aften foran den jødiske synagoge i en i øvrigt meget smuk og stærk tale også kritiserede partiet Frie Grønnes valgplakater i kommunalvalgkampen.

 

Statsministeren kunne “ikke udtrykke stærkt nok”, hvor “udanske”, hun synes, partiets plakater med teksten “Befri København fra Zionismen” er.

 

Teksterne på partiets plakater er værre end som så. Jødehadet skriges ud fra hver eneste plakat. På metrostationen Amagerbros Torv fangede en gul plakat med store sorte bogstaver mit øje. Ordet, jeg umiddelbart kunne se, var NAZI. Da der stod en del cykler foran plakaterne, måtte jeg nærmere.

 

Hele ordlyden var: ”Stop NAZI Kapitalisme”. Hvad i alverden er det? Ingen har kunnet svare mig på det. Et begreb uden indhold, hvor ordet NAZI udelukkende er beregnet på at skræmme jøderne.

 

Skulle dette ord i mit Danmark igen skriges ud, uden at nogen reagerede? Jeg så ingen aviser beskrive dette svineri mod vores medborgere.

 

Hvilket chok det må være for en jøde at se Sikandars modbydelige og hadefulde plakater, der hænger overalt i det indre København (især Nørrebro), hvor hvert slogan er en opfordring til had til jøderne. Naturligvis sukret ind i løgn som ”vores jødiske brødre og søstre”.

 

Sikandar Siddique svarede på statsministerens kritik

Sikandar var hurtigt ude for at forsvare og forklare: ”Nej, Mette Frederiksen, der er intet udansk over vores plakater. Det udanske er at se passivt til, mens et folkedrab finder sted. Vi kan godt skelne mellem vores jødiske brødre og søstre, som fortjener beskyttelse, og en apartheidstat bygget på zionistisk ideologi, skriver han i et opslag på X.”

 

På ganske få linjer lykkes det Sikandar at vrøvle løs.

 

”Zionistisk ideologi” hvad er det? ”Zianisme” er et begreb, opfundet af Sikandar til lejligheden. Det er naturligvis et andet udtryk for had mod de mennesker, der vil bevare staten Israel. Det er ikke en ideologi. Det er virkelighed, både blandt jøder og os ikke-jøder, der er zionister.

 

Og hvad betyder NAZI Kapitalisme? Er der mon tale om den kapitalisme, der er grundlaget for vores velfærd, og som har forsørget Sikandar, siden han blev født og sandsynligvis også hans forældre? Ved at medtage ordet NAZI, får han samtidig sendt et skræmmende signal til jøderne.

 

Hvis alt er folkedrab, er intet folkedrab længere

FN’s artikel 2 definerer folkedrab som ”handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan.”

 

Den 7. oktober 2023 fandt der er grusomt folkemord sted i Israel. Horder af Hamas’ sortklædte blodtørstige monstre brød ind i Israel fra Gaza og voldtog og myrdede løs blandt festivaldeltagerne. Fordi de var jøder.

 

”Hvis ikke man fuldstændigt har mistet sit moralske kompas”, siger Melanie Phillips, ”ved man, at det er Hamas’ mål at begå folkemord på Israels jødiske befolkning.” Se DKA 19. marts 2025.

 

Israels hensigt er derimod at tilintetgøre Hamas som organisation og magtfaktor i Gaza.

 

Efter den 7. oktober forekommer det mig at være et legitimt mål for en krig, skriver Henrik B. Dynesen i Kontrast, hvor også FNs definition på folkedrab kan ses.

 

”Når Israel beskyldes for at ville udrydde palæstinenserne, til trods for at landet både har magten og midlerne til at gøre det, men tydeligvis ikke har gjort det, afsløres anklagen som propaganda forklædt som moral.”

 

Men Sikandar Siddique vil blæse på FNs definition. Han taler nemlig ”hamask”, et sprog, hvor alle begreber vendes om, så ofre bliver til forbrydere. For ham er det pøblens folkedomstol, der skal afsige dom.

 

Jødehad

Chefredaktør Lars Kaaber for Kontrast beskriver, hvorfor det er vigtigt, at vi aktivt gør modstand mod jødehad.

 

”Hvis vi ikke aktivt gør modstand, gødes den danske jord for en moderne version af Krystalnatten. Kommunalvalgkampen, hvor antisemitiske plakater hænger i lygtepælene er en forsmag på, hvad alliancen mellem antisemitiske muslimer og antisemitiske venstrefløjsaktivister kan udvikle sig til.

 

Frygten for overfald og chikane i det offentlige rum får jøderne i Danmark til at dukke sig og gemme sig. Mange får hemmelig adresse, fjerner de jødiske symboler og forsøger at gå i et med tapetet. Mange er ved at opgive og overvejer at forlade Danmark. I modsætning til 30’ernes Tyskland, hvor flugtmulighederne var få, har jøderne i dag Israel.

 

Det er jeg glad for, for historien har lært os – og jøderne har mærket det på egen krop – at antisemitismen altid vender tilbage. Måske i nye klæder, som nu i form af islam i Europa assisteret af en aggressiv venstrefløj, men den forsvinder aldrig helt. Derfor er Israel– Der Judenstaat, som den tidlige zionist Theodor Herzl, skrev om – det eneste sikre anker for  jøderne, når Europa – igen – svigter jøderne.”

 

”Europas jøder er en del af vores fælles arv, kultur og samvittighed. At værne om vores jødiske medborgere er at vedligeholde civilisationens fernis”, siger Lars Kaaber.

 

Tak for de ord.

 

 

Se også pakistansk valgvideo: https://www.bt.dk/samfund/s-profil-raser-over-pakistansk-valgvideo–se-den-her#Echobox=1761763554

 





Source link