Copenhagen Atomics planlægger at sælge energi til en lavere pris end nogen anden energiteknologi (www.copenhagenatomics.com)
Normalt reklameres for noget, man vil fremme eller sælge, men der reklameres også for noget, man er imod.
For eksempel reklamerer Andel Energiselskab nu imod atomkraft i Danmark. Er det ideologisk begrundet eller for ikke at få konkurrence til eget produkt? Dobbeltsidede annoncer i bl.a. JP og hele vægsider på Østerport Metrostation er dyre – og må fordyre elprisen hos kunderne. Annoncens underskrivere er personer imod atomkraft som H. Lund, og B. V. Mathiesen (Aalborg Universitet?).
Brian Vad Mathiesen bliver betragtet som ekspert på atomkraft, men agiterer imod, og Aalborg Universitet er kendt for i 2014 at afskedige en af verdens førende støjforskere, prof. Henrik Møller, der havde skrevet en rapport om personskadelig lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen indrømmede senere, at Henrik Møller havde haft ret i sin rapport, men han blev ikke genansat.
Danmark bør følge for eksempel Norges eksempel og indføre atomkraft.
Vi har allerede iværksættere: Virksomhederne Seaborg Technologies (i dag Saltfoss Energy) og Copenhagen Atomics, der snart er klar til at producere SMR = små modulære reaktorer til at levere billig og rigelig energi.
Danmark kunne være selvforsynende med energi, hvis atomkraft indgik i det danske energimix.
Copenhagen Atomics bruger thorium som brændsel, og Grønland har store ressourcer af thorium (og uran), som også kunne give landet indtægter til at opbygge et mere selvstændigt samfund. Mængden af thorium er globalt ca. 3 gange større end uran.
Regeringen og atomkraft
Regeringen har efter pres besluttet at lave en undersøgelse om atomkraft i Danmark, men Jesper Petersen, klimaordfører for socialdemokraterne, forholder sig på forhånd skeptisk til, om det inden for en nær årrække er relevant i Danmark.
Foreløbig skal der igangsættes en analyse af potentiale, risici og omkostninger, så der er fortsat ingen planer om atomkraft her i landet. Resultatet af analysen er på forhånd afgjort, hvis man i gruppen, der vælges til at lave analysen, har såkaldte eksperter på atomkraft, men er imod denne rene stabile energi.
Regeringen har allerede den 14. maj 2025 stemt for en vedtagelsestekst, som regeringen samt SF og Radikale har bakket op:
‘Grøn strøm fra sol og vind’ skal fortsat udgøre hjørnestenen i dansk energiforsyning. Folketinget anser ikke konventionel atomkraft for relevant i Danmark. Folketinget noterer, at regeringen iværksætter en analyse, der skal uddybe potentialet og risici ved nye atomkraftteknologier samt forskellige konsekvenser ved en ophævelse af forbuddet mod atomkraft.’
Man lægger altså på forhånd barrierer på udfaldet af analysen for at sikre vind- og solindustriens dominans og indtjening.
Modstanden mod atomkraft mindskes i disse år, hvor flertallet af danskere i dag ønsker det.
Venstrefløjes fire argumenter om atomkraft
De politiske klimaordførere på venstrefløjen kommer med 4 argumenter for, hvorfor vi ikke skal fjerne folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark:
1) Problemet med affaldet, 2) det er for dyrt, 3) det tager for lang tid at producere, og 4) det vil kræve mange ekstra arbejdspladser. Den sidste er den nyeste og ret ulogisk, da atomkraft netop vil spare arbejdspladser.
Lad os se på de fire påstande og argumenterne imod dem.
Atomkraft betyder mindre atomaffald
1. Hvis man bruger thorium i stedet for uran, vil der være langt mindre affald, og Copenhagen Atomics vil med sin thorium wasteburner reaktor kunne anvende en del af affaldet.
Der er thorium ressourcer i Grønland til over 8500 års elforbrug i Danmark. Restaffaldet skal opbevares i kortere tid i undergrunden. De små modulære thoriumreaktorer (SMR) kan ikke eksplodere eller nedsmelte. Hvad angår radioaktivitet findes det også i bananer, mælk o.a.
Atomkraft bliver en billigere energiform
2. Atomkraft vil blive en billigere energiform fra produktion til skrot end al anden energi, kan anvende eksisterende elnet og skal ikke have dyre kabler, der er sårbare over for sabotage.
Der kan være energiproduktion med atomkraft fra 2028
3. Copenhagen Atomics regner stadig med produktion fra 2028 og vil efter produktion kunne seriefremstille med 1 minireaktor (SMR) om dagen. Med støtte vil det gå hurtigere.
Atomkraft kræver mindre arbejdskraft end vind og sol
4. Atomkraft kræver langt mindre arbejdskraft og areal end vind og sol, som har ca. 70.000 beskæftigede. Under en tiendedel af folk vil kunne klare serviceringen. Vindmøller kræver ca. 360 gange så meget areal for at producere samme mængde energi som atomkraft.
Saltfoss Energy anvender uran som brændstof, og man nævner problemet med deres båd (barge) med reaktorer om bord.
Copenhagen Atomics bruger thorium og har en reaktor i containerstørrelse, der kan anbringes overalt.
Atomkraft teknologien har i ca. 80 år fungeret og udvikler sig stadig. Man arbejder på at kunne genbruge al atomaffald, der indeholder store mængder energi.
Det moderne samfund har brug for forsyningssikkerhed døgnet rundt og ikke at skulle planlægge efter, hvornår vinden blæser, og solen skinner. Vi skal have atomkraft for samfundets og klimaets skyld.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com