Den Korte Avis | Ved retten i Lyngby: Ensom mand i kvindetøj blev mødt af demonstrerende feminister – vil have rettens ord for at blive omtalt som kvinde

Den Korte Avis | Ved retten i Lyngby: Ensom mand i kvindetøj blev mødt af demonstrerende feminister – vil have rettens ord for at blive omtalt som kvinde


Der var ikke megen støtte at hente hos publikum, da den biologiske mand i kvindetøj, Nadia Clausen, tirsdag morgen mødte op ved Retten i Lyngby.

 

Berlingske, der var til stede både før, under og efter retsmødet, skriver blandt andet, at:

 

”Det er ikke hver dag, en demonstration bliver ført an af kvinder i hjemmestrikkede bluser med hulmønster, ergonomisk korrekte sandaler og brillestel i panden.”

 

Med et stort banner med teksten ”Stop indskrænkningen af kvinders rettigheder” var de mødt op i protest mod Clausen i kvindetøj og i sympati med bloggeren og psykoterapeuten Lotte Ingerslev, som Clausen har stævnet.

 

Lotte Ingerslevs brøde består i, at hun i et indlæg på sin blog konsekvent har omtalt den biologiske mand Nadia Clausen med de personlige stedord ”han” og ”ham”.

 

Og det er både ærekrænkende og chikanerende, mener transvestitten Clausen, som nu kræver 100.000 kroner i erstatning.

 

Balladen startede, da DBU red med på woke-bølgen

Som vi tidligere har skrevet heri avisen, nedsatte DBU I foråret 2024 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til retningslinjer for ”Inklusion af transkønnede, interkønnede og non- og biokønnede i dansk fodbold.”

 

DBU har herefter anbefalet, at personer inklusive børn fra de tre grupper, der hverken vil være mænd eller kvinder, selv kan bestemme, om de vil spille på et drengehold eller pigehold.

 

”Da enhver person bedst ved, hvor man hører til, og hvordan man identificerer sig,” lyder det fra DBU

 

Hvem står bag denne galskab?

Projektet faldt Lotte Ingerslev for brystet i en sådan grad, at hun kiggede nærmere på, hvem der stod bag.

 

”Der så jeg, at der var en mand i kvindetøj i den her arbejdsgruppe, og det var jo interessant at se, hvad han mente om det,” forklarede Lotte Ingerslev ifølge Berlingske og fik syn for sagen:

 

Under overskriften ”Afsløring” beskrev hun på sin blog Nadia Jacobsens udtalelser og optræden i forskellige fora på internettet, og hvor hun konsekvent omtalte Nadia Jacobsen med de personlige stedord ”han” og ”ham”.

 

Lotte Ingerslev, der som nævnt er psykoterapeut, redegjorde under sin fremlæggelse ifølge Berlingske for sin glubende interesse for emner, man ikke må stille sig skeptisk over for.

 

Hun kom blandt andet ind på, hvordan medierne havde været ukritiske i dækningen af ”den største lægevidenskabelige skandale” i nyere tid: kønsskifte hos børn.”

 

Men det var ikke uden betænkeligheder, at Lotte Ingerslev udgav sit blogindlæg, forklarede hun.

 

Ifølge Lotte Ingerslev og hendes forsvarer, Heidi Højmark, ”tryner og udgrænser” Nadia Jacobsen folk, der mener det forkerte, ved at hænge dem ud på nettet som transfobiske.

 

”Han er en mand, og jeg er en kvinde. Jeg var bange for at provokere ham så meget at ja … jeg kan ikke beskrive det. Jeg var bare nervøs,” forklarede Lotte Ingerslev ifølge Berlingske.

 

Et forfulgt mindretal

Den biologiske mand Nadja Jacobsens advokat, Nikolaj Nielsen, har i seks år været ansat hos Institut for menneskerettigheder, indtil han i 2023 startede hos Kontra Advokater

 

Her er han blandt andre kollega med advokat Marc Staunberg, der på Instagram er blevet hyldet for sin rådgivning i forbindelse med blokering af adgangen til våbenfabrikken Terma:

 

”Vi kunne ikke have gjort dette uden vores fantastiske juridiske rådgivere fra Ulydig Retshjælp og advokat Marc Stounberg fra Kontra Advokater,” skrev Palæstina Solidaritetsnetværks Aktionsgruppe på et Instagram-opslag i december 2023, hvor gruppen dokumenterer, at den har blokeret adgangen til Terma.

 

Det har Berlingske tidligere beskrevet.

 

Ved Retten i Lyngby har Kontra Advokat Nikolaj Nielsen dog en helt anden opgave end den, hans kollega i sin tid havde for en palæstinensisk aktionsgruppe.

 

Han skal sikre, at hans klient, Nadja Jacobsen, får en erstatning på 100.000 kroner, fordi Jacobsen er blevet omtalt med sit biologiske køn som mand.

 

Ytringsfrihed giver ikke ret til karaktermord

I sin procedure lagde Nikolaj Nielsen ifølge Berlingske vægt på, at Nadia Jacobsen ikke er en fremtrædende medieperson, men er blevet udvalgt til arbejdsgruppen i DBU på baggrund af sine levede erfaringer.

 

Han forklarede, at transpersoner i Danmark er en minoritet på omkring 4.000 personer, som oplever et had og en mistænkeliggørelse, som majoriteten ikke kan sætte sig ind.

 

At Lotte Ingerslev har ytringsfrihed skal respekteres, lød det fra Nikolaj Nielsen, som imidlertid understregede, at:

 

”Men det giver hende ikke ret til at begå karaktermord eller fejlkønne Nadia Jacobsen.”

 

Men advokatens procedure ændrede intet ved stemningen blandt tilhørerne i retten

 

”Hvor Lotte Ingerslev bare skulle vende hovedet en smule til højre for at se både familie og politiske frænder, var situationen en anden for Nadia Jacobsen,” skriver Berlingske og fortsætter:

 

”Sagsøgeren lod blikket vandre rundt mellem de fremmødte, men der var ikke så meget som ét sæt allierede øjne at kigge ind i.”

 

Vigtigt for kvinder, at Lotte Ingerslev vinder

Formanden for Dansk Regnbueråd, Elisabeth Lynge, var også til stede ved Retten i Lyngby.

 

Og hun var klar i mælet:

 

”Hvis Nadia Jacobsen vinder den sag, har vi jo ikke lov til at fortælle om virkeligheden mere. Og det vil være utroligt indgribende i ytringsfriheden,” sagde hun til Berlingske og fortsatte:

 

”Det er helt klart vigtigst for kvinder, at Lotte Ingerslev vinder. Det er en større sag, end det er at beskytte en meget lille minoritet.”

 

Der forventes dom i sagen 9. september.

 

Højesteret: Det er biologi, der definerer en persons køn

Uanset udfaldet af sagen er det dog ikke ensbetydende med, at mænd med et kvindeligt CPR-nummer vil få uhindret adgang til lokaliteter, der hidtil har været forbeholdt kvinder.

 

Den del er afgjort af Højesteret.

 

Det skete den 10. september 2024, hvor Højesteret i en kendelse fastslog, at det er biolog, der definerer en persons køn

 

Det betød i den sag, som Højesteret tog stilling til, at en fængselsindsat mand på trods af juridisk kønsskifte ikke som krævet kunne afsone på en kvindeafdeling, men tværtimod var underlagt regelsættet formænd, der afsoner en fængselsstraf.

 

Dermed må det rent logisk også være fastslået, at mænd med et juridisk kønsskifte ikke kan kæve adgang til kvindelige omklædningsrum for slet ikke at tale om kvindelige krisecentre med videre.

 

Og det manglede da også bare.

Læs Berlingskes reportage fra Retten i Lyngby her:

https://www.berlingske.dk/samfund/staevnet-for-aereskraenkelse-tog-hun-i-retten-med-sin-skare-af-gamle

 

Øvrige kilder til denne artikel:

https://denkorteavis.dk/2025/biologisk-mand-med-tilknytning-til-dbu-raser-vil-omtales-som-en-kvinde-og-har-nu-lagt-sag-an-m

https://denkorteavis.dk/2024/hvis-en-mand-foeler-sig-som-kvinde-kan-han-selv-vaelge-om-han-vil-spille-i-en-kvindeklub-det-m

https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/9/om-betydningen-af-juridisk-koensskifte-med-hensyn-til-af

https://www.berlingske.dk/politik/de-staar-bag-de-stoerste-fredsdemonstrationer-i-nyere-tid





Source link