Portugals mindretalsregering under ledelse af socialdemokraten Luis Montenegro måtte tirsdag den 11.marts 2025 indkassere et mistillidsvotum i Parlamentet. Oppositionspartiet Socialisterne og et parti på den yderste højrefløj stemte Montenegros centrum-højre-regering ud i en tillidsafstemning. Påstandene vedrører blandt andet mistanke om en interessekonflikt vedrørende et advokatfirma med forbindelser til statsministeren.
Centrumhøjre-regeringens parlamentariske grundlag var svagt. Regeringspartierne havde således kun 80 af parlamentets 230 pladser.
Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa har nu bestemt, at der afholdes nyvalg den 18. maj – det tredje parlamentsvalg på lige så mange år!
Tvivl om F35-jagerfly
Portugal har planlagt at udskifte sine aldrende F16-jagerfly med tilsvarende amerikanske F35-jagerfly. Men nu tøver NATO-landet, og det bliver næppe F-35, der står på indkøbslisten, når det portugisiske luftvåben skal udskifte sine F-16-kampfly.
Årsagen er usikkerheden omkring Donald Trump og hans NATO-politik samt den amerikanske kontrol over flyets kernefunktioner.
Det er den hidtidige portugisiske forsvarsminister Nuno Melo, der i et interview med avisen Público har rejst tvivl om F35: “Når vi træffer vores valg, kan vi ikke ignorere det geopolitiske miljø. Forudsigeligheden af vores allierede er vigtigere at overveje. Vi må være sikre på, at disse allierede vil være på vores side under alle omstændigheder,” sagde forsvarsminister Nuno Melo i et interviewet med Público.