Trump advarer nu Europa om, at vi er på vej mod opløsning og udslettelse pga indvandring fra især muslimske lande. Vore nationalstater er nemlig pga efterkrigstidens abstrakte humanisme med oprettelsen af overnationale institutioner som f.eks FN, Menneskerettighedsdomstolen og EU, ude af stand til at imødegå den opløsning af vore samfund, som især den uhæmmede indvandring fra den muslimske verden har ført til.
Det kan læses i USA’s nye sikkerhedspolitiske strategi, der blev offentliggjort natten til fredag (dansk tid).
Og det værste er, at han har ret. Vi kan ikke afvise dem ved grænsen, vi kan ikke afvise at huse og klæde dem, og vi kan ikke udvise dem, når de til overflod har demonstreret, at de hverken har viljen til eller ønsket om at lade sig integrere. Tværtimod forventes vi aktivt at støtte og understøtte dem i, at de helt bevidst opbygger et parallelsamfund baseret på islams sharia, som i tidens fylde vil ende med at gøre os alle til muslimer.
Indtil da skal vi bare synes, at det er helt i orden, at de fylder vore fængsler, smadrer vores skolevæsen og andre sociale institutioner. Læg så dertil, at deres erhvervsfrekvens er lav, deres kvindesyn er hæsligt og deres appetit på offentlige ydelser umættelig, og så må man sige, at vi har en helt utålelig situation.
Hvorfor kan vi ikke bare smide dem ud?
Men hvorfor kan vi ikke bare skille os af med dem, når nu de så åbenlyst ikke vil os. Men det har vi aldrig kunnet finde viljen til. Vi har følt os bundet på hånd og mund.
Nationalt er vi underlagt de internationale konventioner knyttet til FN og andre overnationale institutioner, hvis interesser forsvares af Den Internationale Domstol. Den og dens praksis kan vi hverken nationalt eller internationalt ad rettens vej gøre noget ved.
I den sammenhæng huser vi desuden en trojansk hest i skikkelse af især De Radikale og Enhedslisten, der vedholdende holder os fast på, at det internationale samfunds retsgrundlag skabt efter 1945 er sakrosankt. Menneskerettighederne er iflg dem de ideale og evigt umistelige rettigheder, der klart transcenderer de rettigheder, der gælder for de nationale demokratiers konkrete menneske, hvor det ideale må vige for praktiske problemer som magtdelingslære mm.
Men også internationalt er vi siden 1945 bundet på mund og hånd. FN, EU og internationale konventioner har resulteret i en rettighedskultur, der sætter det nationale demokrati ud af spil.
Det har lammet de europæiske nationalstater, så vi fremstår som og de facto er lammede og ubeslutsomme i forhold til de problemer som vi pga krigen i Ukraine og den voksende immigration er truet af.
Trumps manglende tillid til Europas evne til at overleve
Vores impotens har gjort, at Trump har mistet tilliden til, at de europæiske nationalstater og EU vil kunne bestå. Vi evner ikke at løse vore konflikter. Mens vi bevæger os mod afgrunden nedsætter vi udvalg og afholder seminarer, mens intet sker.
Jeg afskyr Trumps politik og alt hans væsen, men jeg er bange for, at hans diagnose af det syge og handlingslammede Europa er rigtig, men heldigvis er der også tegn på, at der faktisk er nogle, der er ved at vågne op.
Det er ganske vist kun i det små, men det er alligevel befriende – og også på allerhøjeste tid – at Venstre ved Troels Lund Poulsen nu signalerer, at vi vil træde ud af nogle af de internationale konventioner, hvad angår hjemsendelse af flygtninge, som nu igen mere end fyrre år har været terroriseret af.
Det kan godt være, at hverken Lars Løkke, Enhedslisten eller De Radikale (dette landsskadelige parti) vil klappe i deres små hænder, men så må vi være den applaus foruden. Det vigtigste er, at vi nu endelig sætter det danske demokrati og dets afgørelser i centrum og ikke lader os kue af de radikales sirenesang om den internationale verdensorden.
Svend Lindhardt