Donald Trump Jr. landede i gør i Grønland, og fire timer efter var han væk igen.
Der blev kaldt et privat besøg. På sin tur rundt i Nuuk delte Trumps søn røde kasketter ud med teksten “Make Greenland great again”.
Kort efter holdt den kommende præsident Donald Trump pressemøde, hvor han kommenterede Grønland.
USA skal have kontrol med Grønland af økonomiske og sikkerhedspolitiske grunde.
Han blev spurgt om han var villig til at bruge økonomiske og militære sanktioner for at opnå kontrol med Grønland og Panama-kanalen.
Intet er udelukket, svarede Trump. Derefter sagde han, at Danmark kunne blive ramt af en høj straftold, hvis Danmark ikke var villig til at samarbejde.
Statsminister Mette Frederiksen ville i går ikke gået ind på de forskellige vidtløftige udtalelser fra Trump og hans søn. Heller ikke de mest kritisable som truslen om militær indgriben.
Hun holder fast i, at Danmark er en tæt allieret til USA, og at vi står sammen i NATO. Hun advarer også mod en handelskrig som alle vi tabe på.
I dag reagerede Frankrigs udenrigsminister Barrot med en skarp kommentar: EU tolererer ikke angreb.
Europa er et stærkt kontinent, som ikke vil lade andre lande angribe sine grænser.
Sådan lyder det fra Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, om Trump-udtalelser om Grønland, skriver Reuters ifølge TV2.
– Det er ikke en mulighed, at EU ville lade andre nationer i verden angribe sine suveræne grænser, hvem end de er … Vi er et stærkt kontinent, siger den franske udenrigsministeren.
Socialdemokratiets politiske ordfører siger senere onsdag morgen, at han er glad for reaktionen fra Frankrig. (TV2)
Råstoffer , havne, droner og oprustning
Trump er ikke selv kommet nærmere ind på de konkrete interesser USA har i kontrol med Grønland.
Men de økonomiske interesser handler sandsynligvis om kontrol med de sjældne og vigtige råstoffer, der findes i Grønlands undergrund. Dem har kineserne flere gange været ude efter, men er blevet afvist af grønlænderne.
Sikkerhedspolitisk er Trump sandsynligvis utilfreds med den danske indsats.
Der er ikke kommet de droner til overvågning, der åbenbart er blevet lovet for flere år siden.
Amerikanerne ønsker også, at der bliver bygget havne på Grønlands østkyst, men det er en dyr affære, som Danmark eller Grønland næppe magter alene.
Desuden er USA sandsynligvis interesseret i en generel oprustning af Grønland. Grønland er vigtig, hvis det kommer til en krig med Rusland og Kina.
Placeringen i Arktis giver Grønland sikkerhedspolitisk nøglerolle
Grønland er en del af Arktis.
Centralt i Arktis ligger det overvejende isdækkede Nordlige Ishav (eller Arktiske Hav) og heromkring de arktiske landområder, som omfatter nordkysten af Rusland, Canada og Alaska, store dele af Island samt hele Grønland.
Grønlands geografiske placering i Arktis givet det en sikkerhedspolitisk nøglerolle. Sådan har det været lige siden Den Kolde Krig.
Den korteste rute fra det centrale USA til den vestlige, mest befolkede, del af Rusland, går lige over Grønland. Derfor var baserne i Grønland helt fra begyndelsen en vigtig del af USA’s strategi i Den kolde krig.
Efter den kolde krig har Grønland fortsat haft stor betydning for USA’s globale forsvar. Man har løbende opgraderet Thulebasen.
Og USA har arbejdet målrettet på at give Grønland en central placering i det amerikanske missilskjold, der blev lanceret under Ronald Regan.
Danmarks rolle er svag
Men Vesten har brug for at skabe klarere rammer omkring Arktis. Det er disse rammer, som Donald Trump nu arbejder på at videreudvikle. Til det formål vil han styrke den amerikanske kontrol med Grønland for at sikre amerikansk og vestlig indflydelse.
Kontrol med Grønland kan give USA – og dets allierede – en helt afgørende indflydelse på den nordlige del af kloden.
Umiddelbart er Grønland underlagt dansk kontrol. Men denne kontrol er helt utilstrækkelig. Det skaber usikkerhed omkring forholdene i området. Danmarks rolle er simpelt hen for svag til at styre udviklingen – uanset hvor meget man påpeger, at Grønland er dansk område.
Den danske kontrol med grønlandsk område håndhæves af nogle få skibe samt af Sirius-patruljen. Det er blandt andet blev påpeget af TV2.
Set med amerikanske øjne er der således slet ikke styr på, hvordan udviklingen i Grønland skal forme sig, og hvilken rolle Grønland fremover skal have i den globale politik.
Danmark har fundet ud af, at Grønland har en global politisk rolle at spille. Men foreløbig står det uklart, hvad denne rolle skal gå ud på.
Skal man ud af den situation, må der defineres nogle klare mål for den danske rolle i en arktisk sammenhæng.
Samarbejde med USA er afgørende
En arktisk orienteret dansk sikkerhedspolitik kan kun udvikles i et tæt samarbejde med USA. Og det er helt centralt, at et sådant samarbede nu styrkes.
Det kan ikke nytte noget, at Danmarks Grønlands-politik kun fokuserer på de traditionelle bånd mellem kongeriget og Grønland. Danmark må finde sin plads i en global sikkerhedspolitik, hvor man udnytter den ganske særlige geografiske placering, som Grønland har – og hvor man er indstillet på tæt samarbejde med USA.
De fleste danskere ser meget positivt på Grønland – med god grund. Vi har stærke historiske bånd, og interessen og respekten for Grønland er stor i det danske samfund.
Men så vigtige de traditionelle bånd til Grønland end er, så kan vi ikke nøjes med dem. Vi er nødt til at tænke offensivt på, hvordan vi skal håndtere de meget vigtige sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi fremover bliver konfronteret med – med Grønland i en helt central rolle.
Vi kan ikke nøjes med at have nogle skibe sejlende rundt i grønlandsk farvand og nogle slædepatruljer, der varetager nok så værdifulde overvågningsopgaver.
Vi skal være bevidste om, at Danmark/Grønland har en vigtig rolle at spille i det arktiske område. En storpolitisk rolle. Den rolle må vi nødvendigvis håndtere i et samarbejde med USA og NATO i det hele taget.
En vigtig del af kampen mod totalitære kræfter som Putins Rusland
Danmark skal selvfølgelig fastholde de vigtige historiske bånd til Grønland. Men det er helt afgørende, at vi ruster os til at udnytte disse bånd til at blive en del af en global kamp for de frihedsværdier, som vores samfund bygger på.
Grønland er en vigtig del af Danmark – og en vigtig del af Danmarks kamp for frihed og mod totalitære magter såsom Putins Rusland.
Grønland har brug for Danmark. Men Danmark har i høj grad også brug for Grønland som en meget vigtig partner i tidens kamp mod totalitære kræfter. En aktiv, frihedsorienteret dansk-grønlandsk udenrigspolitik kan blive en vigtig magtfaktor over for Rusland og andre totalitære kræfter i udenrigspolitikken.
Grønland har en befolkning af beskeden størrelse. Men Grønlands geografiske placering og geostrategiske betydning er vigtig. Derfor er det afgørende, at grønlænderne er parate til at gå ind og tage ansvar for at placere Grønland i en central international position i tæt samarbejde med Danmark.
Danmark, Grønland, USA – fælles kamp
Foreløbig kan signalerne fra Grønland tolkes som en positiv holdning til et tættere samarbejde. Det kan også betyde mange penge, arbejdspladser og betydningsfuld indflydelse til Grønland. Og det kan i den grad betyde øget sikkerhed til Danmark.
Derfor har USA, Danmark og Grønland en afgørende fælles kamp at føre.
Danmark og Grønland har meget stærke fælles interesser og meget store muligheder for at præge international politik, specielt i Arktis.
Det giver muligheder i en højspændt og konfliktfyldt verden, som for alt i verden ikke må tabes på gulvet.
Danmark og Grønland må stå sammen. Af hensyn til Danmark, af hensyn til Grønland – og af hensyn til den fælles interesse i at bekæmpe de totalitære interesser, som i stigende grad vinder frem i denne verden.