“Vi står med en helt ny verdensorden”, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da sikkerhedskonferencen sluttede i München.
Baggrunden for denne melding var USA’s udspil på konferencen.
Det vil kun være USA og Rusland, der deltager, når forhandlingerne om fred i Ukraine begynder.
Det er USA’s udenrigsminister Mario Rubio, der mødes med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov.
Det sker i morgen tirsdag i Rijahad i Saudi-Arabien.
Ukraine og Europa er ikke inviteret til dette møde.
USA’s argument har været at der ikke være for mange deltagere, så ender forhandlingerne uden et brugbart resultat. sådan gik det, da Europa forhandlede fred i 2014 efter Ruslands annektering af Krim. Dengang kunne Europa ikke komme frem til en aftale, der stoppede Rusland, lyder argumentet.
Mandag sagde den russiske udenrigsminister Lavrov, at Europa intet havde at gøre ved forhandlingsbordet.
På vej op i Aia Force Obe sagde præsident Trump mandag morgen dansk tid, at Ukraines præsident Zelenskyj vil blive inddraget i forhandlingerne.
Men USA lader det stå åbent, om Europa senere overhovedet kan blive inddraget i forhandlingerne.
Søndag sagde Keith Kellogg, der er Trumps særlige udsending til Ukraine, at Europa ikke skal regne med en plads ved forhandlingsbordet.
Det har rystet Ukraine og Europa. Flere taler om, at den gamle verdensorden er brudt sammen.
“Vi er på vej til en ny verdensorden”, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte det efter et møde med Kellogg sagde til TV2 News og andre journalister.
Han sagde videre om planerne om møder mellem USA og Rusland i Saudi-Arabien.
Lars Løkke Rasmussen: Det er Ukraine, der er blevet angrebet
“Folk kan jo mødes som de vil, rundtomkring i verden”, konstaterede Lars Løkke.
“Men den her krig kan jo kun slutte, hvis det sker på en måde, hvor Ukraine accepterer, at det er den rigtige måde, den slutter på”.
Det stærkeste europæiske signal, vi kan sende, det er, at der ikke sluttes nogen fred, uden at Europa er ordentligt inddraget”, sagde Lars Løkke.
Det er Ukraine, der er det land, der er blevet angrebet, derfor skal de selvfølgelig inddrages i en fredsaftale, sagde Løkke.
Men spørgsmål er om Ukraine og Europa er stærke nok til at sætte sig op mod en aftale mellem USA og Rusland.
Hvad er det for en aftale, Ukraine og Europa frygter?
Man kan selvfølgelig ikke udelukke at Trump og Putin kan finde frem til en god og holdbar aftale, som Ukraine og Europa vil være tilfredse med.
Men denne mulighed er der mildt sagt stor skepsis over for, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2 News mandag morgen.
“Denne skepsis kommer ikke ud af ingenting. Trump stoler på Putin, siger han. Det gør Ukraine og Europa ikke. Der er en stor frygt for, at Trump giver efter for Putin og laver en aftale, der ikke er holdbar”.
“Det kan føre til et sammenbrud i Nato”, siger Kaarsbo.
Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis mener også at situationen er dybt alvorlig for Ukraine og Europa.
Han mener, at det er stærkt sandsynligt, at Putin og Trump vil indgå en aftale på russiske præmisser.
Ukraine og Europa bliver præsenteret for en aftale, som de kan tilslutte sig eller lade være, frygter Landsbergis.
Sådan en plan kan betyde, at Trump anerkender at fire regioner i Ukraine, der er annekteret af Putin, bliver en del af Rusland.
Det drejer sig om de fire regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.
Putin har allerede skrevet disse fire regioner ind i den russiske forfatning – selv om han kun har besat en del af disse regioner.
Hvis Rusland kan inddæmme disse regioner i Rusland med USA’s velsignelsen, så skal Rusland til gengæld anerkende, at Ukraine er en suveræn stat.
Det vil være en fred på Putins præmisser:
Putin får en stor del af Ukraine.
Ukraine får sikkerhedsgarantier – som kan vise sig at være spinkle.
Ukraines suverænitet vil kræve stærke sikkerhedsgarantier. Men hvem skal give dem?
USA vil – som det ser ud nu – ikke deltage i en sikkerhedsgaranti for denne suverænitet. Det bliver op til europæiske tropper. Men vil Europa det?
Storbritannien vil gerne. De meddelte mandag, at de er parate til at sende tropper til Ukraine.
Men Storbritanniens premierminister Keir Starmer advarer samtidig amerikanerne: Pas på, at Ukraine ikke bliver en katastrofe ligesom Afghanistan.
Sverige og Norge er også positive.
Danmark er også indstillet på at sende fredsbevarende tropper.
Men hvad bliver det overhovedet for en fred? Hvis Trump og Putin laver en fredsaftale som Ukraine ikke kan tilslutte sig, hvad gør de europæiske lande så?
Hele denne situation skal drøftes på et møde i Paris i dag, som er hasteindkaldt af præsident Macron.
Her deltager Tyskland, Frankrig, Italien Polen, Storbritannien, Spanien og Danmark. Danmark repræsenterer de nordiske og de baltiske lande.
Ukraine står stærkere på slagmarken
Ukraine fortsætter kampen mod de russiske tropper. Og Detser bedre ud for Ukraine, der har stabiliseret fronten mod de russiske tropper. Det siger militæranalytiker Anders Puch Nielsen til TV2 News mandag morgen.
Han minder også om, at Ukraine har besat en del af Rusland, den såkaldte Kursk-region.
Ukraine har ikke tænkt sig at underkaste sig Putins styre. De kæmper videre for eksistensen som en suveræn stat.
Og Ukraine får støtte fra Danmark og de fleste europæiske lande.