Israel og USA sendte lørdag aften en ny bølge af ødelæggende bomber mod Iran.
Store oliedepoter omkring Teheran blev ramt. Ilden så ud til at være ude af kontrol.
Kæmpe ildkugler brød frem over byens skyline, da både USA og Israel gentog deres løfte om at kæmpe indtil det iranske regime er blevet “udryddet”. (DailyMail)
Det israelske forsvarsstyrke (IDF) bekræftede, at de havde angrebet ‘flere brændstoflagerer’ i Teheran som en del af et ‘betydeligt angreb’ mod regimet.
Lørdagens angreb på de iranske brændstofdepoter kom samtidig med, at præsident Donald Trump sagde, at krigen mod Iran først slutter, når der ikke længere er noget tilbage af det iranske militær, og når der ikke længere er nogen fra landets ledelse tilbage.
I en samtale med journalister ombord på Air Force One sagde Trump: “På et tidspunkt tror jeg, at der ikke engang vil være nogen tilbage, der kan sige ‘Vi overgiver os’.”
Trump har også sagt, at han vil have indflydelse på hvem, der bliver Irans ny ledelse. Han vil ikke acceptere, at der kommer en ledelse, der genoptager de iranske atomvåbenprogrammer og den brutale undertrykkelse af den iranske befolkning.
Trump har endnu ikke sagt hvem, der der kan blive en ny ledelse af Iran.
Lørdag fortsatte Iran med at angribe Qatar , Saudi-Arabien og Dubai med droner og missiler. Det sker som et forsøg på at ramme amerikanske baser og som en hævn for støtten til USA og Israels angreb.
Danskere og andre europæere prøver i tusindvis at komme ud af disse golfstater. Den danske regering er nu i fuld gang med at sende busser og fly, der kan hjælpe de strandede danskere ud.
Storbritannien ude i kulden hos Trump
Samtidig er den britiske premierminister Keir Starmer faldet i unåde hos Trump.
I dagene før det amerikanske angreb på den iranske ledelse nægtede Starmer, at give USA adgang til at bruge britiske militærbaser til amerikanske fly, fordi han ikke troede på “regimeskifte fra luften”.
Nu er Starmer vendt på en tallerken og har givet USA grønt lys til at bruge baserne til deres fly.
Starmer retfærdiggjorde efterfølgende sin kursændring med, at situationen havde ændret sig: ” Iran har nu affyret droner og missiler mod ti lande, der ikke har angrebet landet. Disse er allierede med Storbritannien, hvor vi har tusindvis af britiske statsborgere og militærpersonale.” (BILD)
Men det var ikke nok til at blødgøre Trump:
“Jeg er ikke tilfreds med Storbritannien. Vi har ikke med Winston Churchill at gøre her,” rasede Trump under et møde med den tyske kansler Merz i Det Ovale Kontor.
Trumps budskab til verden: Han anser Starmer for at være en svag premierminister.
a

