Den Korte Avis | USA og Israel bomber Iran, der svarer igen med angreb på amerikanske baser – “En storkonflikt i Mellemøsten vil have ‘uoverskuelige konsekvenser’”, siger Mette Frederiksen

Den Korte Avis | USA og Israel bomber Iran, der svarer igen med angreb på amerikanske baser – “En storkonflikt i Mellemøsten vil have ‘uoverskuelige konsekvenser’”, siger Mette Frederiksen


USA og Israel indledte lørdag morgen et stort angreb på Iran. Flere militære mål blev bombet.

 

Billeder viser røg, der stiger op i Teheran , efter at der er blevet hørt eksplosioner i fem byer i Iran. Især er Hovedstaden Teheran blevet ramt.

 

Det er en meget dramatisk udvikling.

 

Iran iværksatte således meget hurtigt voldsomme gengældelsesangreb i flere af de omkringliggende lande, der huser amerikanske baser.

 

Når man lytter til de forskellige udtalelser, får man det indtryk, at formålet er en afgørende svækkelse af præstestyret i Iran.

 

Man er mere tilbageholdende med at tale om at gennemtvinge et egentlig regimeskifte.

 

Israaels ministerpræsident Benjamin Netanyahu siger, at målet for Israel er, at svække  præstestyret afgørende.

 

Trump har opfordret iranere til at “overtage” den iranske regering og sagt, at “den vil være jeres. Dette vil sandsynligvis være jeres eneste chance i generationer”.

 

Men han siger ikke, at USAs formål med angrebene er et regimeskifte.

 

USA har et ønske om at ødelægge Irans atomvåbenprogrammer og deres militære baser.

 

Men Israels og USA’s mål er tilsyneladende  ikke, at de her og nu skal gennemtvinge et regimeskifte.

 

Det er svært at få et dækkende billede af modstanden i Iran mod præstestyret og evnen til at opstille en alternativ ledelse til præstestyret.

 

Der er stor bekymring for at situationen kommer ud af kontrol.

 

Det siger den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), da hun lørdag formiddag reagerede på angrebene.

 

Her kalder hun styret i Iran for “ondskaben selv”, men advarer samtidig:

 

En storkonflikt i Mellemøsten vil have ‘uoverskuelige konsekvenser’, siger Mette Frederiksen.

 

Hun opfordrer alle parter til at sørge for, at situationen ikke kommer ud af kontrol.

 

Den britiske regering siger, at den ikke ønsker at se “en bredere regional konflikt” i Mellemøsten – det forstås, at Storbritannien ikke var involveret i angrebet.

 

Washington har øget presset på Teheran for at få præstestyret til at indgå en ny aftale om landets atomprogram. Trump sagde fredag, at han “ikke var tilfreds” med Irans forhandlingsposition under atomforhandlingerne – vores Mellemøsten-korrespondent forklarer, hvordan vi er endt hertil.





Source link