Europas ledere er stærkt bekymrede. De oplever, at Trump rykker længere væk fra Zelenskyj og Ukraine og tættere på Putin.
Mandag eftermiddag talte Trump i over to timer i telefon med den russiske diktator.
I samtalen blev Trump og Putin enige om, at Rusland og Ukraine skal indlede forhandlinger om betingelserne for en våbenhvile.
Først derefter ringede Trump til de europæiske ledere, der havde ventet på at komme til.
Trump ringede til Tysklands forbundskansler Merz, EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni og Finlands præsident Alexander Stubb.
Og deres bekymring voksede over det, de hørte.
På et møde den 10.maj var Trump stadig enige med de europæiske ledere om, at man skulle kræve en 30 dages ubetinget våbenhvile af Rusland. Men det ser ud til, at Trump nu er ved at bakke væk fra det krav.
Trump har indtaget en ny holdning
“Trump har indtaget en ny holdning til krigen i Ukraine: ‘Den er ikke mig problem’”. Sådan lød overskriften i The New York Times tirsdag aften om Trump meddelelse i telefonen til de europæiske ledere.
Avisen skrev også, at Trump ikke vil støtte de europæiske lederes arbejde for at indføre skærpede sanktioner overfor Rusland. Han er derimod ivrig for at lave forretninger med Rusland.
Det betyder også, at Trump ikke længere insisterer på sit krav om en 30-dages ubetinget våbenhvile, som Putin i flere måneder har nægtet at gå ind på.
Nu skal Ukraine og Rusland selv i direkte forhandlinger finde ud af at forhandle en våbenhvile. USA er ude, skulle Trump have sagt til de europæiske ledere.
USA skulle altså være på vej til at trække sig ud af fredsforhandlingerne og gradvist ud af krigen mellem Rusland og Ukraine.
Oplysningerne om Trumps kovending er bekræftet af tyske regeringskilder skriver den tyske avis BILD.
Denne kovending er en katastrofe fejltagelse siger en tidligere amerikansk general, Ben Hodges i dag til BILD.
Det handler ikke om velgørenhed. Det handler om amerikanske interesser, der er tæt forbundet med Europas sikkerhed.
Denne situation vil den tyske kansler Merz for alt i verden prøve at undgå. Han vil med næb og klør fastholde Trump og USA med om bord.
Derfor foreslog han i telefonsamtalen, at der bliver afholdt et “teknisk møde” på forhandlingsniveau, der skal forberede de kommende forhandlinger. Et forslag som Trump ifølge BILD accepterede.
USA har heller ikke stoppet den militære hjælp til Ukraine. Ukraine modtager fortsat våbenleverancer fra USA, og de får også de vigtige efterretningsoplysninger om russiske troppebevægelser.
Putin forberede en ny offensiv
Og noget tyder på, at Putin ser en ny mulighed for at forfølge sit mål om erobringer i Ukraine, som på længere sigt skal føre til et Storrusland.
Putin angreb på Ukraine er langtfra stoppet. Tværtimod.
militæranalytiker Anders Puck Nielsen vurdere, at Putin er ved at forberede en sommeroffensiv. Krigens Døgn i DR.
Den er rettet mod den store by Kharkiv og provinsen Sumy.
Forløbet bekræftede den bekymring, som mere og mere har bred sig blandt de europæiske politikere: Trump nedprioriterer sit forhold til det demokratiske Europa og opprioriterer sit forhold til diktatoren Putin.
Friedrich Merz og andre vestlige ledere forsøger at fastholde den ukrainske indflydelse på begivenhedernes gang, så langt det lader sig gøre. Men status er, at Ukraine i væsentlig grad er skubbet ud på sidelinjen. Og de Ukraine-venlige kræfter har vanskeligt ved at holde stand over.
Putins position derimod er klart styrket. De seneste måneders forløb har vist, at Putin trækker tiden ud, så han kan fortsætte sine angreb, og at han får lov til at gøre det.
Trump har ikke har sat Putin stolen for døren og gjort alvor af sanktioner som svar på Putins nej til en våbenhvile.
Zelenskyj er en hårdt presset mand. Han har brug for stærkere og mere aktiv støtte fra europæerne. Helst naturligvis også fra amerikanerne. Men hvad det angår, ser situationen ret ugunstig ud for ukrainerne og deres støtter.
Så meget desto vigtigere er det, at de europæiske lande påtager sig et større ansvar.
Umiddelbart er der ingen udsigt til, at ukrainerne kan komme i en fornyet offensiv på slagmarken.
Men der er trods alt også et betydeligt pres på Rusland. Putin-regimet lider enorme tab. Både i form af døde soldater og voldsomme økonomiske udgifter.
Ukrainernes kamp er ikke håbløs. Men den er særdeles vanskelig. Og den bliver naturligvis meget vanskeligere af, at den politiske opbakning til den ukrainske krigsførelse er så forholdsvis vakkelvorn.
Her ligger det mest vidtrækkende perspektiv i det opgør, der foregår i øjeblikket:
Det er afgørende vigtigt at støtte ukrainernes frihedskamp. Og det er afgørende vigtigt at føre en konsekvent kamp mod et russisk diktatur, der i den grad har aggressive hensigter i forhold til Vesten og dets værdier om fred og frihed.
Det handler ikke kun om Ukraine men om Europas fremtid.
Det handler om meget mere end Ukraine – det handler om Europas fremtid
Putin vil have magt.
Han vil presse de vestlige demokratier baglæns under anvendelse af al den vold, som kan tjene dette formål.
Hans mål er et storrussisk rige, hvor NATO er trængt tilbage til området før udvidelsen ii 1999.
USA har flere gange understreget, at de ikke forlader NATO.
Men samtidig sætte Trump ikke Putin stolen for døren. Tværtimod tilkendegiver han tydeligt, at han er interesseret i at normalisere de økonomiske og diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.
Rusland ønsker, at fredsforhandlinger i Ukraine og forhandlinger om økonomisk samarbejde med USA holdes adskilt, så de kan få fortsat krig og komme ud af isolationen på samme tid.
.
Men vil Trump gå med til det, så længe Rusland angriber Ukraine, og andre NATO-lande er dybt involveret i at bekæmpe Ruslands angrebskrig.
Trump er fristet af økonomisk partnerskab med Rusland, men det er uklart om republikanerne vil tillade dette så længe krigen fortsætter, siger sikkerhedsekspert Claudia Major til BILD.
En udenrigspolitisk ekspert Peter Rough siger, at det vigtigste er, at USA ikke stopper sin militære hjælp til Ukraine. Og han understreger, at Trump ikke har gjort det, og at han ikke annonceret en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning fra Ukrainekrigen, og at europæerne håber, at de kan forhindre det.
Derfor er der i den grad brug for, at Europa viser styrke. Politisk og militært.