Den Korte Avis | Ulveangreb eksploderet: Flere angreb i årets første tre måneder end i hele 2014 – en ulv koster staten mellem 63.000 og 80.000 kroner

Den Korte Avis | Ulveangreb eksploderet: Flere angreb i årets første tre måneder end i hele 2014 – en ulv koster staten mellem 63.000 og 80.000 kroner


Har Jylland nået grænsen for, hvor mange ulve vi kan rumme? skriver Jyske Vestkysten i rubrikken til en artikel om eksplosion i antallet af ulveangreb.

 

I alt har jyske landmænd i årets første tremåneder anmeldt 74 ulveangreb, skriver avisen med en aktindsigt hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som kilde.

 

Det er tyve flere angreb end i hele 2024, hvor landmænd anmeldte 54 angreb af ulve.

 

I 2023 lå antallet af anmeldte ulveangreb på 57, medens der i 2022 blev anmeldt i alt 32 ulveangreb.

 

Fem angreb om ugen – 22 jyske kommuner ramt

De 74 ulveangreb i årets første kvartal svarer til lidt over gennemsnitlig fem angreb om ugen.

 

Angrebene fordeler sig på 22 jyske kommuner i primært Midt- og Vestjylland, fremgår det af en oversigt i Jyske Vestkysten.

 

Især er fåreavlere i Varde Kommune med 11 ulveangreb i årets første kvartal hårdest ramt.

 

Men også i Holstebro Kommune er det gået voldsomt til med ni ulveangreb, medens Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner hver er blevet registreret med syv angreb.

 

Antal ulvefødsler steg med 250 procent

Den eksplosive stigning i antallet af ulveangreb her i årets første kvartal har sine helt naturlige årsager og burde ikke komme bag på nogen.

 

Som vi tidligere har skrevet her i avisen, steg antallet af nyfødte hvalpe fra 14 i 2023 til i alt 35 sidste år.

 

Der er her tale om en stigning på intet mindre end 250 procent, fremgår det af et notat fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, som på vegne af Miljøstyrelsen overvåger ulvebestanden i Danmark.

 

Og den er alene i 2024 steget kraftigt.

 

I januar 2024 var ulvebestanden i Danmark på mellem 37 og 50 individer inklusive 14 hvalpe født i 2023.

 

I december 2024 var bestanden steget til mellem 60 og 80 individer inklusive de 38 hvalpe, der blev født i 2024.

 

Tallene fremgår det af et notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi dateret den 25. marts 2025.

 

Da Aarhus Universitet midt i april i år meddelte, at tyve ulve var forsvundet, overså de fleste midt i larmen over de tyve ulve, at de var forsvundet i perioden 2012 – 2025.

 

Altså over en 13-årig periode, hvilket i gennemsnit svarer til cirka halvanden ulv om året.

 

Fem millioner kroner om året til ulve

På finansloven er der for tiden årligt afsat fem millioner kroner til ulve.

 

Med den nuværende bestand på mellem 60 og 80 ulve, svarer det til mellem 63.000 og 80.000 kroner per ulv.

 

Pengene bruges dels til ulveforskning og ulveovervågning samt i form af tilskud til ulvesikrede hegn og udbetaling af erstatning til landmænd, der har mistet dyr ved ulveangreb.

 

Således vil et lam udløse en kompensation på 950 kroner, medens kompensationen for et ulvedræbt voksent får er på 1.350 kroner.

 

Et drægtigt får udløser en kompensation på 2.965 kroner, meden et ulvedræbt får med lam kompenseres med 1.350 kroner for fåret og 950 kroner for lammet.

 

For en avlsvædder kan kompensationen løbe op i 35.000 kroner.

 

De samme takster gælder for geder, fremgår det af en taksttabel, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bringer på sin hjemmeside.

 

Over to millioner kroner sidste år

De i alt 54 ulveangreb, der fandt sted sidste år, udløste en million kroner i kompensation til de berørte landmænd.

 

Samtidig blev der sidste år udbetalt 1,6 millioner kroner i tilskud til ulvesikrede hegn.

 

Hvis udviklingen med 74 ulveangreb alene i årets første tre måneder fortsætter gennem hele 2025, vil der efter betaling af kompensationer og tilskud til ulvesikrede hegn formentlig opstå et behov for en ekstrabevilling til ulvene, hvis overvågning og forskning skal fortsætte.

 

Men det er måske, hvad der skal til, for at få et flertal af politikere til at besinde sig og tage den stærkt stigende ulvetrussel i Jylland seriøst og vel at mærke gøre noget ved problemet.

 

Er grænsen nået? spørger Jyske Vestkysten – og svaret blæser efterhånden ikke længere i vinden.

 

Kilder til denne artikel:

https://jv.dk/varde/eksplosiv-stigning-i-ulveangreb-har-jylland-naaet-graensen-for-hvor-mange-ulve-vi-kan-rumme

 

https://denkorteavis.dk/2025/inger-stoejberg-ulve-hoerer-ikke-til-i-danmark-og-skal-aflives-ingen-af-mine-boern-faar-lov-til-at-lege-i-kl

 

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_26.pdf

https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/beskyttede-arter/ulv





Source link