EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har præsenteret sit nye ledelseshold for de næste fem år over for Europa-Parlamentet.
Holdet af 27 kommissærer fik opbakning fra et flertal i EU-parlamentet. Med stemmer fra konservative, socialister og liberale bekræftede Parlamentet sammensætningen af det nye ledelseshold, der skal stå i spidsen for EU.
Denne proces har fået voksende betydning i og med, at EU’s politiske rolle er blevet større. Det gælder især EU-kommissionen men også EU-parlamentet.
Den nye EU-ledelse vil komme til at præge vigtige europæiske beslutninger der vedrører både magtforhold og økonomi. Og sammensætningen af den sender vigtige signaler om, hvor EU som en voksende politisk magtfaktor er på vej hen.
Selv om amerikanerne stadig på mange måder har et fjernt forhold til EU-systemet, vil den politiske sammensætning af EU’s politiske organer også få voksende betydning for forholdet mellem Europa og USA.
No nonsense
Den aktuelle politiske udvikling i EU-systemet givet et fingerpeg om, hvor Europa er på vej hen, og hvilken rolle EU-landene kan komme til at spille i forhold til den højspændte politiske udvikling omkring især Ukraine.
To træk i den aktuelle europæiske politik falder umiddelbart i øjnene:
Det ene er, at EU i dag præges af politiske strømninger, som rummer en mere kontant borgerlig værdipolitik end før. En værdipolitik, der i stigende grad også præge flere socialdemokratier i Europa.
Den politiske korrekthed i EU-miljøet er ikke længere så iøjnefaldende, som den har været. Tendensen går i retning af skarpere værdipolitiske holdninger, som da også slog opsigtsvækkende igennem hos vælgerne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Et valg, der viste fremdrift for en mere kontant værdipolitik og tilbagegang for den politiske korrekthed. Det var særlig tydeligt i holdningen til en langt strammere indvandringspolitik.
Den politiske sammensætning af Europa-Parlamentet har ikke ændret sig voldsomt, når man ser på partibetegnelserne. Men de bagved liggende holdninger udtrykker en markant skærpelse af værdipolitikken.
Vælgerne vil i stigende grad have stærke værdier og kontant handling ikke mindst i indvandringspolitikken. Der er en voksende ‘no nonsense’-stemning. Den giver medvind til de borgerlige kræfter, og den skaber også en vis tilnærmelse mellem tendenserne i amerikansk og europæisk politik.
Mussolinis barnebarn
Dette kommer blandt andet til udtryk i valget af italieneren Rafaele Fitto til at stå i spidsen for at forvalte de kæmpestore EU-midler, der går til regional udvikling i EU.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi Fitto kommer fra partiet Fratelli d’Italia (Italiens Broderskab), der har Italiens premierminister Giorgia Meloni som sin leder.
De venstreorienterede politisk korrekte kredse i EU-parlamentet satsede på at forhindre at Melonis kandidat, Rafaele Fitto, blev valgt som kommissær. Men det lykkedes altså ikke.
Meloni, der står for en kontant indvandringspolitik, har en meget stor folkelig opbakning. Hun har været lagt kraftigt for had i politisk korrekte kredse. Nogle medier omtaler hende som ‘postfascist’. Men uanset, hvad man kalder hende, så har hun altså fået en nøglerolle i italiensk politik.
Der synes at være ret bred enighed om, at hun er dygtig.
Gode relationer til von der Leyen
Også på EU-plan er hun blevet en fremtrædende skikkelse, blandt andet med gode relationer til kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Raffaele Fitto har fået den vigtige post i EU-Kommissionen, der omfatter milliardstøtten til regional udvikling – en absolut nøglepost for en række EU-lande, ikke mindst netop Italien. Fitto kommer til at forvalte milliardstore beløb – herunder flere hundrede milliarder Euro i regionalstøtte.
Ikke mindst for Italien har en sådan post med stor vægt på regionalstøtte enorm betydning. Det siger noget om den pondus, som Meloni har vundet sig i EU, at hendes partifælle får denne nøglepost. Trods fortidens skygger, anses hun i dag for en stærk politiker.
Italien har frem til 2026 modtaget næsten 200 milliarder Euro i støtte til genopbygning efter corona. Det er selvfølgelig en masse rare penge i kassen for italienerne. Men det er også et udtryk for den position, som hardlineren Meloni har skabt sig i EU.
Ny post som forsvarskommissær
Den kommende EU-kommission vil rumme andre nøgleskikkelser med en markant værdipolitisk profil. Det er Andrius Kubilius fra Litauen skal være EU’s første forsvarskommissær
Andrius Kubilius tegner en stærk værdipolitisk profil, ikke mindst over for Putins Rusland.
Når EU opretter en stilling som forsvarskommissær, er det udtryk for den voksende vægt, som forsvarsproblemer bliver tillagt i en tid, hvor konflikterne i Europa spidses til og stadig oftere får en militær dimension.
Luftforsvarsskjold?
Og det bliver altså Andrius Kubilius fra Litauen, der skal være EU’s første forsvarskommissær.
Han plæderer for et fælles luftforsvarsskjold i Europa. Det er ikke nødvendigvis den rette ramme. Men Kubilius bør i hvert fald krediteres for at rejse den nødvendige debat om styrkelsen af det samlede europæiske luftforsvar.
Oprettelsen af posten som forsvarskommissær afspejler de kraftigt skærpede militære og militærpolitiske konfrontationer, som i stigende grad præger Europa.
Stærk estisk kvinde på Kremls fjendeliste
Denne post som forsvarskommissær går hånd i hånd med en skærpet udenrigspolitisk profil fra EU’s side. Det understreges af udnævnelsen af esteren Kaja Kallas til posten.
Hun har vedholdende givet sin stærke støtte til ukrainernes kamp med krav om, at de skal have flere våben. Hun står på Kremls ‘fjendeliste’. Hun kræver stærkere sanktioner mod Rusland og flere våben til ukrainerne. En hardliner, der ikke lægger skjul på, at Kina bør betale en højere pris for sin støtte til Putin.
Hun er indstillet på skrappere sanktioner mod Kina i den forbindelse.
Om nødvendigt er Kaja Kallas parat til skærpede sanktioner mod Ukraines fjender, herunder Rusland og Kina.
Hun er hardliner og kriger.
I det hele taget er det interessant, at den nye EU-kommission rummer flere ret markante hardlinere. Typer, der ikke går af vejen for et politisk slagsmål, hvis det skønnes nødvendigt, og med viljen til at sætte de nødvendige handliger bag ordene. Flere af dem med en østeuropæisk baggrund, der har lært dem at kæmpe for deres sag.
Det skal gøre ondt på Vladimir Putin
Kommissionsformand Ursula von der Leyen hører selv til gruppen af markante fightere, især når det gælder kampen mod Putins Rusland. Ligesom Kaja Kallas, Giorgia Meloni, Andrias Kubilius med flere. Det er ikke konfliktsky akademikertyper, men folk, der er parate til at gå til stålet – blandt andet i forhold til en Putin.
Det kan naturligvis være svært at vurdere, hvilken gennemslagskraft typer som disse vil have i forhold til for eksempel en Donald Trump. Men det kan da tænkes, at de nævnte fightertyper kan gøre et vist indtryk på Washington.
Man kan håbe på et EU, hvis top vil optræde med mere politisk bid på egne og Europas vegne end hidtil set. Det skal gøre ondt på Vladimir Putin.