Det heftige opgør mellem Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj, og præsident Trump har skabt usikkerhed om Ukraines fremtid og ikke mindst dets forhold til USA.
Efter det nylige dramatiske møde mellem parterne, som også danske TV-seere har kunnet følge, har der været spekulationer om et regulært sammenbrud i relationerne og en isolering af Ukraine.
For ukrainerne er der nu umådeligt meget på spil. Ifølge den tyske tænketank, Kiel Instituttet, har USA brugt næsten 120 milliarder dollars på Ukraine mellem starten af 2022 og december 2024. Det amerikanske forsvarsministerium vurderer dets samlede støtte til krigsindsatsen for Ukraine til næsten 183 millioner dollars.
Der er således ingen tvivl om, at USA’s støtte har meget stor betydning for ukrainerne.
Stor støtte fra europæiske NATO-lande
Men også en række europæiskeNATO-medlemmer – herunder Danmark – har brugt sammenlagt enorme milliardbeløb på forsvaret af Ukraine mod den russiske aggression. Foreløbig tales der om et samlet beløb på 183 milliarder dollars.
Når det drejer sig om støtten til Ukraine, er Danmark og andre europæiske lande heller ikke så afhængige af USA, som amerikanerne med Trump i spidsen gerne vil give det udseende af, når de sætter sig på den høje hest over for Europa.
Ifølge NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, kommer 60 procent af støtten til Ukraine fra NATO-medlemmer i Canada og Europa – og altså ikke fra USA. Udover våben har europæiske NATO-lande leveret meget aktiv støtte til blandt andet træning af soldater.
En bemærkelsesværdig vurdering fra forhenværende amerikansk admiral
En tidligere central militær figur som den forhenværende amerikanske admiral James Stavridis vurderer, at de ukrainske styrker selv uden amerikansk støtte stadig kan holde stand mod Rusland i en ubegrænset periode, såfremt de europæiske allierede fortsætter med deres støtte. En bemærkelsesværdig vurdering.
Den støtte, som Ukraine får, er altså ikke så ensidigt afhængig af USA, som Trump har det med at give udseende af.
Den amerikanske vicepræsident J.D. Vance har ellers givet indtryk af, at europæerne – herunder ukrainerne – nu må ryste i bukserne af frygt for at miste den amerikanske støtte, hvis man ikke makker ret i forhold til Trump og hans ‘backing group’.
Man kan have en mistanke om, at denne iver efter at fremstille Ukraine som mere svagt og isoleret end virkeligheden tilsiger, er et forsøg på at presse ukrainerne til at give efter for trykket fra Trump.
Ukraine og Europa er efter alt at dømme stærkere, end Trump-lejren ønsker at give indtryk af. Men det er jo op til europæerne selv at skabe en vending i dette forhold.
Europa kan og skal vise væsentligt større styrke, end tilfældet er i dag. Først og fremmest for at trænge Putin og hans aggressive ambitioner tilbage, men også for at vinde større respekt og indflydelse i forhold til USA.
En sådan vending er krævende, og den tager tid. Men europæerne må se i øjnene, at Ukraine men også hele Europas skæbne i den grad afhænger af, hvad de selv kan og vil.
Her og nu er det vigtigt, at de europæiske lande ikke lader sig presse tilbage af amerikanske forsøg på at vinde overhånden, når det gælder indflydelsen på Europas fremtid.
Europa må påtage sig et nyt og større ansvar – og være parat til at betale, hvad det koster. Større europæisk styrke er forudsætningen for, at den Rusland-venlige Donald Trump ikke kan få en position, der gør det muligt for ham at presse Europa til svaghed og eftergivenhed. Det skal ske samtidig med, at Europa og USA fortsat er stærke allierede i NATO.
Politisk er Trump ikke den stærke mand, som han gerne vil foregive at være. Hans vælgertilslutning i USA er ikke imponerende. Faktisk er den dalende. Og trods hans ‘stærk mand’- udfald mod Zelenskyj og andre kan han hurtigt komme under pres fra en befolkning, der ikke synes voldsomt imponeret af ham.
Han har stadig sine trofaste MAGA-vælgere bag sig. Men generelt er han presset, og dette pres kan for alvor begynde at gnave af hans autoritet.
Så meget mere afgørende er det, at europæerne ruster sig til at blive et reelt politisk faktor. Et stærkt Europa er en forudsætning for, at USA fortsat vil være en stærk allieret i NATO.