Den Korte Avis | Udenlandske studerende skylder statskassen et tocifret milliardbeløb – dem skal vi have flere af, mener regeringen

Den Korte Avis | Udenlandske studerende skylder statskassen et tocifret milliardbeløb – dem skal vi have flere af, mener regeringen


Når udenlandske studerende har fået deres uddannelse i Danmark, stikker de af fra studiegælden.

 

Men det får ikke regeringen til at ryste på hånden.

 

Således fastslår Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside i en opdatering fra den 21. marts i år, at:

 

”Danske uddannelser skal være attraktive for udenlandske elever og studerende og for udenlandsk arbejdskraft.”

 

Og takket være blandt andet EU-regler skal de udenlandske elever studere på lige fod med de danske, og det betyder, at de også skal have samme adgang til studielån med videre.

 

De skal i modsætning til SU, som de udenlandske studerende også modtager, betales tilbage.

 

Har over 16 milliarder kroner ude og svømme

Det viser sig nu, at det ikke er småpenge, vi taler om, når det gælder de såkaldte SU-lån til danske studerende.

 

I øjeblikket forsøger Gældsstyrelsen således at opdrive intet mindre end 16,5 milliarder kroner hos udenlandske studerende, der så at sige er løbet fra regningen i Danmark.

 

Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn.

 

Alt i alt er der tale om 167.000 skyldnere, der enten var bosiddende i udlandet eller havde ukendt opholdssted.

 

Har desuden afskrevet gæld på 2,6 milliarder kroner

Og det stopper ikke med skyldnerne med de 16,5 milliarder kroner, som Gældsstyrelsen nu forsøger at opspore med henblik på at få gælden inddrevet.

 

I forvejen har myndighederne siden 2014 kastet håndklædet i ringen og siden 2014 opgive at inddrive en gæld på 2,8 milliarder kroner hos 125.000 udlændinge, der har studeret i Danmark.

 

Alene i år har Gældsstyrelsen indtil videre afskrevet en samlet gæld på 372 millioner kroner fordelt på 12.000 udenlandske skyldnere.

 

Mangler adresser på mange af skyldnerne

Der er flere problemer forbundet med gældsinddrivelsen, når den udenlandske studerende har forladt Danmark, forklarer Kaare Dybvad Bek i sit svar.

 

”Det skyldes, at der ikke er samme mulighed som i Danmark for, at gældsstyrelsen kan tvangsinddrive gælden, og at Gældsstyrelsen mangler adresser på mange udrejste skyldnere,” ministeren i sit svar til Mikkel Bjørn og fortsætter:

 

”Samtidig gælder det som ved inddrivelse af al mulig anden gæld, at inddrivelse forudsætter, at skyldneren har betalingsevne.”

 

Indimellem lykkes det dog at hive nogle penge hjem, hedder det i svaret fra udlændinge- og integrationsministen.

 

”På baggrund af inddrivelsesindsatsen i 2022 inddrev Gældsstyrelsen fire hundrede millioner kroner fra udenlandske skyldnere,” skriver Kaare Dybvad Bek i sit svar.

 

Men det hjælper i forhold til den berømte skrædder et vist sted meget lidt i forhold til det faktum, at Gældsstyrelsen samme år af afskrev 372 millioner kroner som uinddrivelige.

 

Og da især ikke i forhold til ligeledes den kendsgerning, at statskassen i øjeblikket har 16,5 milliarder kroner ude at svømme hos 167.000 udenlandske studerende, der har sagt farvel og formentlig også tak til Danmark.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uui/spm/446/svar/1990241/2769046/index.htm

 

https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/om-det-internationale-arbejde





Source link