Takket være Den europæiske Menneskerettighedskonvention er det svært for danske domstole at udvise udenlandske kriminelle.
Nu viser det sig, at når det så endelig lykkes for politiet at få gennemført en udvisningsdom, er den i mange tilfælde ikke det stykke papir værd, den er skrevet på.
Mange af de udviste kriminelle bliver ganske enkelt i landet, fremgår det af et svar fra integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Danmarksdemokraternes Betina Kastbjerg.
Hver fjerde udviste bliver i landet
Af svaret fremgår det blandt andet, at fra 2021 og til og med 2024 har i alt 4.491 udenlandske kriminelle fået en udvisningsdom, medens kun 3.237 er påset udrejst.
Det svarer til, at hver fjerde af de udviste kriminelle fortsat opholder sig her i landet.
Påset udrejst betyder, at politiet har fulgt dem til flyet og set dem gå ombord.
Nogle af de udviste er indkvarteret på Kærshovedgård på såkaldt tålt ophold, da deres hjemland nægter at tage imod egne statsborgere, der hjemsendes med tvang.
Andre er indkvarteret på tålt ophold takket være Menneskerettighedskonventionen, som forbyder hjemsendelse af kriminelle, hvis de i hjemlandet kan blive udsat for tortur med videre.
Ingen aner, hvor de resterende er
For de øvrige udviste, som ikke er påset udrejst, gælder, at ingen aner, hvor de er.
Men også fra Kærshovedgård forsvinder de.
En opgørelse fra den 18. januar i år viser, at i årene frem til november sidste år er i alt 311 udenlandske kriminelle forsvundet fra opholdsstedet.
Om de 311 personer, der er forsvundne, forklarede integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Berlingske den 29. december sidste år at:
”Når du nævner, at 311 personer er væk, så vil jeg tro, at de fleste af dem er udrejst af Danmark. Det er ikke folk, der bor her. Det er folk, der bare ikke skriver, når de forlader landet.”
Mikkel bjørn: ”Ren ønsketænkning.”
Under et samråd i marts i år om forsvundne kriminelle, gav integrationsministen udtryk for noget lignende, men den købte Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn ikke:
”Det er ren ønsketænkning fra regeringen i forhold til, hvordan man gerne vil have, at fortællingen om Kærshovedgård er, men det er ikke et udtryk for virkeligheden,” lød det fra Mikkel Bjørn.
Blandt de forsvundne fra Kærshovedgård er der blandt andet tale om domme for drab, vold, røveri, narkotika og sædelighedsforbrydelser, herunder voldtægt.
For slet ikke at tale om udviste bandekriminelle, der fører bandekrige i Aalborgs gader med skyderier og knivoverfald.
Bliver efterlyst internt i politiet
Både de udvist kriminelle der blot forsvinder ud i den blå luft samt dem, der forsvinder fra Kærshovedgård, bliver efterlyst internt i politiet.
På Kærshovedgård er der melde- og overnatningspligt, og sagerne hober sig op, da hver dag, en kriminel udebliver, registreres som en separat sag.
Således har en kriminel præsteret at få 886 sager på halsen for udeblivelse, og det er strafbart, som Kaare Dybvad Bek forklarede det med et eksempel under et samråd i december 2023:
”For en kriminel udvist er det for eksempel forudsat, at mellem seks og ni overtrædelser på en måned straffes med 60 dages fængsel i førstegangstilfælde og tre måneders fængsel i andengangstilfælde.”
Og da det kun er dommere, der kan smide folk i fængsel, starter hele retsmaskineriet med anklagere og beskikkede forsvarere.
Menneskerettighedskonventionen forbyder Danmark at interne beboerne, og så længe Folketinget retter sig efter det, er Kærshovedgård både en dyr og ikke mindst skadelig svulst i det danske landskab.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/244/svar/2132981/3010119.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/112/svar/2009644/2801337/index.htm