Den Korte Avis | Uanset om de kan tale dansk eller ej: Over 100.000 udlændinge i Københavns Kommune kan stemme ved kommunalvalget den 18. november

Den Korte Avis | Uanset om de kan tale dansk eller ej: Over 100.000 udlændinge i Københavns Kommune kan stemme ved kommunalvalget den 18. november


Ukendskab til det danske sprog ingen hindring.

 

Når der den 18. november afholdes kommunal- og regionsvalg, vil over hundrede tusinde udlændinge i Københavns Kommune have stemmeret uanset om de kan tale danske eller ej.

 

 

Med over hundrede tusinde svarer antallet til lidt under en femtedel af de små 557.000 stemmeberettigede, der per 1. oktober 2024 boede i Københavns Kommune.

 

Eneste krav for udlændinges deltagelse i danske lokale valg er, er, at har bopæl i Danmark, medens der ved Folketingsvalg trods alt kræves dansk statsborgerskab.

 

For udlændinge af ikke-vestlige oprindelse gælder der dog det krav, at de skal have haft bopæl i Danmark i mindst fem år.

 

 

Venstrefløjens fremgang og udlændinge – er der en sammenhæng?

Det er Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, der via et spørgsmål til indenrigs- og socialminister Sophie Løhde (V) har fået lagt antallet af udenlandske vælgere i København på bordet.

 

Mikkel Bjørn begrundede sit spørgsmål med henvisning til meningsmåling, der giver SF og Enhedslisten tilsammen næsten halvdelen eller i alt 45 procent af stemmerne, hvis der var valg nu til den københavnske borgerrepræsentation.

 

Sophie Løhde anfører i sit svar, at hun ikke vil kommentere meningsmålinger, men oplyser at antallet af stemmeberettigede udlændinge i Københavns Kommune per 1. oktober 2024 lå på i alt 100.363 personer.

 

Det svarer til lidt under en femtedel af de i alt 556.692 københavnske stemmeberettigede ligeledes per 1. oktober 2024, og som Den Korte Avis har gravet frem hos Danmarks Statistik.

 

Valgforsker: Udlændinge er tilbøjelige til at stemme på venstrefløjen

Den meningsmåling, Mikkel Bjørn henviser til, var finansieret af SF og Enhedslisten og blev gennemført i perioden 16. august – 4. september 2024.

 

Af målingen fremgår det, at Socialdemokratiet ville få 12 procent af stemmerne, SF 21 procent og Enhedslisten 24 procent af stemmerne, hvis der var valg til Borgerrepræsentationen nu.

 

Og resultatet undrer ikke valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager:

 

”I landspolitikken, som jo smitter af på de kommunale valg med en vis faktor, har Socialdemokratiet over de seneste ti år lagt en mere restriktiv linje i deres udlændingepolitik. Jeg vil gætte på, at det er noget, der sender udenlandske vælgere væk,” siger han til Berlingske og fortsætter:

 

”Udlændinge er mere tilbøjelige til at stemme på partier, som befinder sig til venstre fra midten. Det hænger blandt andet sammen med en lempelig udlændingepolitik, og at disse partier som regel opstiller med kandidater med en anden etnisk baggrund.”

 

Rune Stubager forklarer videre, at der er en tendens til, at folk fra de forskellige etniske grupper i højere grad stemmer på en, der har den samme baggrund som dem selv, samt at det især gælder ikke-vestlige udlændinge.

 

Internationale aftaler og konventioner

Det er internationale aftaler og konventioner, som Danmark har tiltrådt, der forpligter til at give udlændinge uanset deres sproglige kompetencer ret til deltagelse i lokale valg.

 

For EU-borgere er deres ret til deltagelse fastslået i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

 

For nordiske statsborgere følger valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg af beslutninger truffet i regi af Nordisk Ministerråd.

 

For britiske statsborgere er valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg resultatet af en gensidig aftale mellem Danmark og Storbritannien den 8. februar 2024.

 

For ikke-vestlige borgere sikrer Den europæiske Konvention af 5. februar 1992 om udlændinge deres ret til valgdeltagelse og valgbarhed ved lokale valg efter fem års lovligt ophold. Konventionen blev tiltrådt af Danmark den 6. april 2000.

 

Ud over Danmark har kun otte europæiske lande ratificeret denne konvention.

 

Således er lande som eksempelvis Belgien, Tyskland og Frankrig ikke med i konventionen.

 

Det er den slags, man kalder demokratiske rettigheder – at det så er et spørgsmål, om det er gavnligt for demokratiet, er til gengæld en helt anden side af sagen.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/58/svar/2100774/2958844.pdf

 

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Selectout/pivot.asp

 

https://www.berlingske.dk/politik/mere-end-100000-udlaendinge-kan-stemme-til-kommunalvalget-i-koebenhavn

 

https://piopio.dk/ny-chok-maaling-tronen-vakler-under-socialdemokratiet-i-koebenhavn

 





Source link