Den Korte Avis | Tysk general: “Putin stopper kun, hvis han bliver tvunget til det med magt” – men Trump tøver

Den Korte Avis | Tysk general: “Putin stopper kun, hvis han bliver tvunget til det med magt” – men Trump tøver


Snart skal præsident Trump igen mødes med præsident Putin. Det får en tysk general til at komme med en dyster advarsel:

 

“Putin kan kun se en grund til at stoppe sin fremmarch, hvis han bliver tvunget til det. Sker det ikke, vil han fortsætte sin aggression, og så vil Europas demokrati være i fare.”

 

Denne stærke advarsel lyder nu fra en mand, der absolut ikke er en hr. hvem-som-helst. Det drejer sig om general Alexander Sollfrank, der står i spidsen for den tyske hærs generalstab, Han har haft en tilsvarende position i NATO og kæmpede i Afghanistan. Sollfrank har haft en særlig position som repræsentant for det Tyskland, der har været Ukraines stærkeste militære støtteleverandør i Europa.

 

“Vi skal støtte Ukraine med alt, hvad de skal bruge for at modstå presset fra Rusland,” siger han i et interview med New York Times.

 

Putin og hans udenrigsminister Lavrov har flere gange sagt, at Putins mål med krigen er at genskabe et Storrusland.

 

Putin er ikke indstillet på fred.

 

Sollfrank understreger, at denne alvorlige situationens kan aflæses i det der sker i Rusland: Putin er i fuld ¨gang med en udbygning af sine landstyrker og gennemfører en løbende styrkelse af dem.

 

Nok står Rusland midt i en fortsat krig mod Ukraine. Men Putin og hans generaler er for længst i gang med forberedelsen af den næste krig. Målet er at udvikle det russiske militær til en hidtil uset styrke. General Sollfrank gør det klart, at russerne hele tiden udvikler og udbygger deres landstyrker, selv mens de angriber. “De udvikler og lærer hele tiden.”

 

Putin udnytter i den grad tiden og udvikler og udbygger sine styrker, selv når disse styrker er i gang med angreb, lyder advarslen fra den tyske topgeneral. Det kan også siges på en anden måde: Putin tænker hele tiden på krig og på at vinde krigen.

 

General Sollfrank gør det klart, at det demokratiske Tyskland, der voksede frem af  Anden Verdenskrigs ruiner, kan blive ramt af et nyt alvorligt tilbageslag, hvis Putin har held med sine totalitære planer for Europa. Generalens svar er klart og kampberedt: “Vi skal støtte Ukraine med alt, hvad det har brug for.”

 

Desværre kan man på ingen måde sige, at generalen ser spøgelser.

 

Alt tyder på, at Putin ikke er indstillet på fred, men at ham vi fortsætte sine forsøg på erobringer.

 

Og Trump har fortsat på ingen måde lagt op til at tage et opgør med diktatoren Putin.

 

Trump tøver fortsat med at tage et opgør med Putin

Trump fortsætter med at give modstridende meldinger om sin holdning til Ukraine-krigen.

 

I de seneste uger har han været positiv overfor tanken om at give Ukraine adgang til de langtrækkende Tomahawk missiler. Han talte om, at Ukraine skulle have sine territorier tilbage. Og der blev aftalt et møde mellem Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus fredag.

 

Men denne melding gjorde tilsyneladende Putin nervøs.

 

I midten af sidste uge fik Putin foranstaltet et telefonmøde med Trump. De varede to timer og sluttede med at Trump og Putin aftalte at mødes i den nærmeste tid i Ungarns hovedstad Budapest.

 

Det så ud til, at det endnu engang lykkedes for Putin at skabe forståelse for sine krav hos Trump.

 

Meget tyder på, at det efterfølgende møde fredag i Det Hvide Hus mellem Trump og Zelenskyj ikke forløb særlig godt.

 

Søndag skrev Financial Times på baggrund af anonyme kilder, at Trump på mødet havde krævet, at Zelenskyj accepterede Putins våbenhvilebetingelser. Blandt andet skulle Ukraine afstå hele Donbas-regionen – selvom Ruslands militær ikke engang har fuld kontrol over den. Ifølge Financial Times sluttede mødet med, at Trump og Zelenskyj råbte ad hinanden.

 

Denne meget negative beskrivelse af mødet kan dog være overdrevet.

 

Trump lagde selv søndag afstand til, at han skulle have truet Ukraine med, at de er tvunget til at opgive territorium.

 

“Vi synes, at det, de skal gøre, er bare at stoppe ved de linjer, hvor de er, kamplinjerne”, sagde Trump på Air Force One.

 

Resten er meget svært at forhandle om, sagde han.

 

Zelenskyj fasthold, at mødet i Det Hvide Hus var konstruktivt – også selv om Trump ikke var villig til at give ham de langtrækkende Tomahawk-missiler.

 

“Efter mange runder med diskussioner over mere end to timer med Trump og hans hold, er hans budskab er efter min mening positivt: at vi står, hvor vi står i frontlinjen”, sagde Zelenskyj til pressen.

 

Og efter møde sagde Trump, at man burde stoppe krigen og fastfryse fronten, der hvor den går nu. Han omtalte det ikke som en våbenhvile, hvor denne frontlinje kan forhandles.

 

Zelenskyj udlagde Trumps udtalelser som et forslag om en våbenhvile og sagde, at det var den våbenhvile som Ukraine hele tiden har accepteret, men som Putin har afvist gang på gang.

 

De europæiske ledere, der støtter Ukraines kamp mod Rusland, frygtede tilsyneladende ligesom Zelenskyj en form for alliance mellem Trump og Putin.

 

Derfor offentliggjorde de torsdag en fælles erklæring, der kraftigt støtter kraftigt Ukraine. De taler ligesom Zelenskyj om Trumps forslag til en våbenhvile.

 

Erklæringen taler om en “stærkt støtter” til Trumps holdning til en våbenhvile i Ruslands krig mod Ukraine.

 

Erklæring fra europæiske ledere med opbakning til Trumps forslag

De europæiske ledere skriver, at de støtter Trumps krav “om at kampene bør ophøre øjeblikkeligt, og at den nuværende frontlinje bør tjene som udgangspunkt for forhandlinger.”

 

Udover Zelenskyj er erklæringen underskrevet af den tyske kansler Friedrich Merz, den britiske premierminister Keir Starme, den franske præsident Emmanuel Macron, statsminister Mette Frederiksen, premierminister i Italien Giorgia Meloni, premierministrene for Polen og Norge, Donald Tusk og Jonas Støre, samt formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen (67), og formand for EU-Rådet, António Costa (64).

 

Men tirsdag aften ændrede Trump igen holdning.

 

Mødet med Putin i Budapest blev udskudt på ubestemt tid.

 

Mødet i Budapest udskudt på ubestemt tid

Tirsdag talte embedsmænd fra Washington og Moskva sammen i telefon.

 

Her stod det klart, at Putin under ingen omstændigheder ville sige ja til Trumps forslag om at fastfryse fronten i Ukraine.

 

Derefter meddelte en embedsmand i Det Hvide Hus, at der “ikke var nogen planer” om et møde mellem Trump og Putin “i den nærmeste fremtid”.

 

Lidt senere sagde Donald Trump, at han ikke ønskede et “spildt møde”,.

 

Den amerikanske præsident antydede i en bemærkning, at et centralt stridspunkt fortsat var Moskvas afvisning af forslaget om at stoppe kampene langs den nuværende frontlinje.

 

De centrale forskelle mellem amerikanske og russiske fredsforslag blev stadig tydeligere i denne uge og synes at have ødelagt chancerne for et topmøde, skriver BBC.

 

Det er positivt for Ukraine, at Trump tilsyneladende endnu engang har opgivet at indgå en alliance med Putin vendt mod Ukraine.

 

Men Ukraine får ikke de Tomahawk missiler og andet militært udstyr, de så hårdt har brug for.

 

Trump er tilsyneladende i vildrede med hensyn til hvordan han skal indfri sit løfte om at stoppe krigen.

 

Man må håbe, at han læser den tyske generals analyse af, hvad der skal til:

 

Putin stoppes kun med magt, og derfor skal Ukraine med alle midler hjælpe i deres kamp.





Source link