Den Korte Avis | Tyrkerne afleverede ham til dansk politi – nu er en 25-årig mand idømt syv år fængsel for elleve kilo kokain

Den Korte Avis | Tyrkerne afleverede ham til dansk politi – nu er en 25-årig mand idømt syv år fængsel for elleve kilo kokain


Onsdag formiddag blev han anholdt i Københavns Lufthavn og onsdag eftermiddag blev han ved Københavns Byret idømt syv års fængsel.

 

Der er tale om en 25-årig mand fra Københavnsområdet, som havde været internationalt efterlyst, og som var blevet anholdt af tyrkisk politi.

 

Onsdag eftermiddag erkendte han i Københavns Byret indsmugling og overdragelse til andre af elleve kilo kokain og fik en straksdom på syv års fængsel.

 

En del af et større sagskompleks man lange fængselsstraffe

Den 25-årige indrømmede i retten, at han i marts og april 2020 sammen med flere medgerningsmænd stod bag indsmugling og videresalg af de 11 kilo kokain.

 

”Indsmugling og overdragelser blev arrangeret på den krypterede beskedtjeneste EncroChat,” skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har stået for efterforskningen, i en pressemeddelelse.

 

Den nu dømte har som nævnt været internationalt eftersøgt og varetægtsfængslet in absentia siden 2022.

 

Sagen mod den 25-årige er en del af et større sagskompleks, hvor elleve personer tidligere er idømt lange fængselsstraffe.

 

Et godt samarbejde med de tyrkiske myndigheder

Hos NSK er der tilfredshed med dommen og ros til samarbejdet med de tyrkiske myndigheder.

 

”Jeg er tilfreds med dommen, der er et resultat af en grundig efterforskning og et godt internationalt myndighedssamarbejde,” siger Senioranklager hos NSK, Jelena Hansen, og fortsætter:

 

”Dommen er også et godt eksempel på, at vi forfølger alvorlig narkotikakriminalitet, uanset hvor i verden gerningspersonerne har søgt tilflugt. I denne sag har vi haft et godt samarbejde med de tyrkiske myndigheder, som altså nu har ledt til dom.”





Source link