I fjernsynet bliver vi for indeværende bombarderet med den mest hæslige og uhæmmede nyhedsformidling fra Gaza. Men hvad kan vi tro på?
Forleden bragte TV2 et indslag med en mand, der knugede en lille dreng, som havde ryggen til kameraet, mens manden lige op i kameraet kastede sig ud i grådkvalte beretning om, at drengens far netop var blevet skudt af israelerne. Og nu insisterede manden så på drengens vegne skrigende og grådkvalt på at få et svar på, hvad vi havde tænkt os, at der dog skulle blive af den stakkels forældreløse dreng.
Det er blot en af de mange forfærdelige beretninge, vi får fra Gaza.
Men hvad er sand og hvad er falsk? Vi ved det ikke. Og TV stiller stort set ingen kritiske spørgsmål.
TV2 indleder med at sige, at man have optagelserne fra Hamas. Så langt så godt.
Men Hamas er en terrororganisation, der har som mål at udslette Israel som selvstændig stat.
De vil gøre alt for at fremstille Israel som en menneskefjendsk stat, hvis umenneskelige mål er, at Gazas kvinder og børn bliver overladt til deres skæbne, dvs sult og død.
TV2 vil måske nok svarer, at det er Israel selv skyld i, fordi de ikke tillader journalister at komme ind i Gaza. Derfor har TV ikke andre muligheder end at bruge videomaterialet fra Hamas, hvis de vil fortælle seerne om situationen i Gaza.
Men selv, hvis det er rigtigt, så kan journalisterne stille kritiske spørgsmål til materialet. Men det gør de stort set ikke. Og da slet ikke i dette indslag.
Det betød, at Hamas ord kom til at stå til troende. Det er ubegribeligt, at et sådan partsindlæg blot får lov at passere uimodsagt og uden kritisk kommentar.
Og der ER grund til som udgangspunkt at betragte ethvert udsagn fra Hamas som en velinstuderet propaganda, der skal skade Israel.
Men indslaget i vores TV avis viste, at terrororganisationen Hamas har held med sin propaganda. Nu taler alle inklusive vores egen udenrigsminister om, at vi må vende os mod Israel og tvinge dem til i humanitetens navn at slutte fred i Gaza. Ellers kommer vi på forkerte side af historien.
Terrororganisationens ansvar for den grufulde situation glider i baggrunden eller bliver glemt:
- Det var Hamas der i 2023 angreb Israel og tog mere end 250 israelere som Gidsler.
- Hvis Hamas afleverede samtlige gidsler, kunne der straks indgås en våbenhvile, men det vil Hamas som bekendt ikke.
- Og det vil en stor del af befolkningen i Gaza heller ikke. I det mere end halvandet år krigen i Gaza har stået på, har befolkningen stort set ikke tilkendegivet sin utilfredshed med Hamas lederskab og dets målsætninger. Tværtimod har de velvilligt og engageret på Hamas bud taget rollen på sig som de uskyldige civile ofre for Israels aggression.
Skriften på væggen er alt for klar. Hamas og en stor del af Gazas befolkning ønsker ikke fred med Israel.
Deres målsætning er nu som før at få Israel smidt i havet. ”From the river to the sea, Palestine will be free” chanter de vedholdende, medens de forsikrer om deres ønske om fred.
Og alligevel tror vi sammen med FN, EU og USA fortsat på, at Gazas befolkning undsiger Hamas. Og det er skrupskørt, for Hamas har igennem mere end tyve år har uanfægtet været Gazas civilbefolknings udvalgte repræsentant. Og det er de fortsat.
Svend Lindhardt