Den Korte Avis | Truslerne mod Danmark og danskerne er de største siden Anden Verdenskrig – sådan lyder det i en ny rapport om det nationale risikobillede

Den Korte Avis | Truslerne mod Danmark og danskerne er de største siden Anden Verdenskrig – sådan lyder det i en ny rapport om det nationale risikobillede


Den internationale situation kombineret med et skift i klimaet har medført, at trussel og risikobilledet mod Danmark nu er det højeste siden Anden Verdenskrig.

 

Det konkluderer regeringen i Nationalt Risikobillede 2025, der er en opdatering af trussel og risikobilledet fra 2022.

 

I opdateringen opregnes de største samfundsmæssige trusler risici inden for de kommende år, og som det vurderes, at blandt andre statslige myndigheder, regioner og kommuner være mest opmærksomme på i deres beredskabsplanlægning.

 

I alt 16 forskellige former risici og trusler

I rapporten beskrives i alt 16 forskellige risici og trusler eller såkaldte hændelsestyper.

 

De omfatter både menneskeskabte og ikke-menneskeskabte trusler og risici.

 

Der er tale om et område, der spænder over alt lige fra terrorhandlinger, cyberhændelser, smitsomme sygdomme og oversvømmelser.

 

For slet ikke at tale om fødevareforurening, strømafbrydelser og skibstrafik.

 

Truslen fra Rusland

Ifølge rapporten er det Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering, at den militære trussel fra Rusland mod Danmark vil stige over de kommende år, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark.

 

”Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod NATO. Det betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte en sådan krig, men Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning,” hedder det blandt andet i Rapporten.

 

Til gengæld understreges det, at både FE og PET vurderer, at Rusland anvender en række virkemidler, herunder sabotageaktioner og påvirkningsvirksomhed, for at skabe usikkerhed og frygt og svække sammenholdet i EU og NATO.

 

Opfordrer kommune og regioner til at tage bestik af rapporten

I forbindelse med præsentationen torsdag af det opdaterede trussel- og sikkerhedsbillede, kom Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V) med en klar opfordring til kommunerne og regionerne:

 

”Det nye risikobillede understreger, at vi skal tage de nødvendige skridt, så vi er godt forberedt. På tværs af staten er vi i fuld gang med at få set beredskabsplanlægningen efter i sømmene, så det matcher det trusselsbillede, vi står overfor,” lød det fra Torsten Schack Petersen, som fortsatte:

 

”Men der skal også lyde en klar opfordring til kommuner og regioner om at tage bestik af det opdaterede Nationale Risikobillede, vi sender på gaden i dag. De bør få set på, om deres beredskabsplanlægning skal styrkes. Vores samfunds basale funktioner skal kunne fungere.

 

”Også hvis der sker cyberangreb mod vores kritiske infrastruktur,” understregede han.

 

Det er nu fjerde gang, at der udsendes et “Nationalt Sikkerhedsbillede”, som blev offentliggjort første gang i 2013, dengang med højere vægt på vejrskabte fænomener, men også eksempelvis pandemisk influenza.

 

Du kan læse hele rapporten med det nye sikkerheds- og trusselbillede her:

 

https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/04/NATIONALT-RISIKOBILLEDE-2025.pdf





Source link