Den nyvalgte præsident Donald Trump meddelte allerede den 25. november 2024, at han havde til hensigt at indføre yderligere 10 procent told på Kina sammen med yderligere 25 procent told på Mexico og Canada.
Donald Trump indikerede, at disse toldsatser ville være en del af hans første bekendtgørelser – Executive Orders – når han indsættes i præsidentembedet den 20. januar 2025.
Selvom der har været kritik af de bebudede tariffer, herunder at de ville bidrage til forhøjet inflation i USA og eventuelt kunne føre til international handelskrig er der også forståelse for sanktioner mod Kina. Således indgår det i Trumps argumentation at tarifferne er berettigede så længe USA oversvømmes af fentanyl fra Kina og illegal immigration via Mexico og Canada.
Specielt vedrørende Kina er realiteten er, at Kina under ledelse af kommunistpartiet har snydt og stjålet og kopieret i årtier, har købt sig ind i vestlig infrastruktur og bruger sin magt til at true og straffe lande, som vover at støtte demokratikræfter i Hongkong og Taiwan.
Toldsatserne
USA har siden 2018 ført an i opgøret med Kina. Den 1. august 2019 annoncerede præsident Trump indførelsen af toldsatser på mellem 7,5 procent og 25 procent på kinesiske importvarer til en samlet værdi af 550 milliarder dollars.
Toldsatserne blev opretholdt af Demokraterne og præsident Biden. Efter afslutningen af den lovpligtige fireårige gennemgang i maj 2024 beholdt Biden-administrationen toldsatserne og øgede dem på produkter som elbiler og solceller.
Nu vil toldsatserne blive øget med ekstra 10 pct.
I 2019 svarede de kinesiske myndigheder igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.
EU anser Kina for at være en ”systemisk rival”
Selvom der i Europa er nervøsitet over konsekvenserne for eksporten til USA, beskriver EU-Kommissionen Kina som en ”systemisk rival”, der ”promoverer en alternativ styreform” – et signal om, at europæiske nationer ikke længere ser på Kina som en venligsindet partner. Og samtidig har Kommissionen anklaget Beijing for unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.
I de seneste år er frustrationerne over Riget i Midten vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier og havne, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Kritikken går også på landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.
Kina burde måske aldrig have været medlem af WTO
Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, har det ikke afholdt Peking fra at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande, stjæle intellektuelle rettigheder, tvinge udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi, og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.
Peter Navarro
Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Donald Trumps højre hånd i handelsspørgsmål i sidste præsidentperiode, Peter Navarro, daværende Director of Trade and Manufacturing Policy, argumenterede for i de amerikanske handelsforhandlinger:
”Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.”
Trump mener alvor!
At Donald Trump er fast besluttet på at føre en fast politik overfor Kina blev understreget onsdag den 4. december 2024. På netmediet Truth Social meddelte Trump, at Peter Navarro er udpeget til at være seniorrådgiver for handel og produktion.
”I rådgiverfunktionen”, skrev Trump, “kan vi udnytte Peters brede vifte af erfaring fra Det Hvide Hus, samtidig med at vi kan udnytte hans omfattende politiske analytiske og mediemæssige færdigheder.”