Den Korte Avis | Trumps indsættelse vil omfatte muslimsk leder, der nægtede at fordømme Hizbollah som terrororganisation

Den Korte Avis | Trumps indsættelse vil omfatte muslimsk leder, der nægtede at fordømme Hizbollah som terrororganisation


Når vinderen af det amerikanske præsidentvalg, Donald J. Trump, på mandag indsættes som USA’s 47. præsident, vil der i forbindelse med højtideligheden blive givet benediktion, altså velsignelser, fra en række religiøse ledere.

 

Blandt dem den kontroversielle imam Husham Al-Husainy, der i lighed med de iranske mullaher er shiamuslim.

 

Det skriver flere medier. Blandt dem New York Post og Fox News.

 

Begge medier har således slået det stort op, at det er en imam, der har benægtet, at Hizbollah er en terrororganisation og ligeledes har nægtet at tage afstand fra organisationen, der siden 1997 har været på USA’s terrorliste.

 

Takker Gud for Iran

Imam al-Huseiny’s holdning til Hizbollah kom for dagens lys under et interview i 2007 på Fox News, hvor journalist Sean Hannity måtte presse ham hårdt for et klart svar.

 

Men da han i juli 2022 blev interviewet af MEMRI TV og var der til ingen ende på hans begejstring for Iran og det shia-muslimske præstestyre:

 

”Tak til Gud for, at vi har Den islamiske republik Iran, dens lys spreder sig til Syrien, Libanon Irak, Yemen, ja overalt,” lød det fra imamen, der er inviteret til at velsigne Donald Trump ved hans indsættelse som amerikansk præsident. Se interviewet her:

 

https://www.memri.org/tv/sheikh-husham-al-husainy-trump-inauguration-benediction-iran-light

 

Selvsamme imam har i en video, der er lagt ud på You Tube advaret kristne mod den vantro Jesus (Isa på arabisk) og opfordret dem til i stedet blive Allahs slaver. Se videoen her: https://youtube.com/playlist?list=PL650CC093C9D738E1

 

“Antsemitisk pro-Hizbolla shia-imam”

Overordnet beskriver den konservative amerikanske tænketank Middle East Forum al-Huseiny som en ”radikal antisemitisk pro-Hizbollah shia imam”.

 

Under et muslimsk rally, som al-Huseiny afholdt i 2015, ønskede han ifølge tænketanken død over Saudi Arabien, som han betegnede som ”jødiske agenter”, hvis ”zionist-planer” medfører ”en regn af død” over Yemens befolkning.

 

Har støttet Trump under valgkampen

Under valgkampen har imam al-Husainy været en af Trumps støtter.

 

”Jeg holder mig til Trump fordi han er tæt på Biblen, Toraen og Koranen, og fordi jeg foretrækker fred frem for krig” sagde han ifølge Fox News i oktober sidste år og tilføjede:

 

”Og fordi landet fortjener at få en stærk leder, der kan bringe fred i denne verden.”

 

Ligeledes har han ved flere lejligheder udtalt, at han støtter Trump, fordi Trump vil forbyde homoseksuelle ægteskaber og i modsætning til Kamala Harris ikke ”vil lave drenge om til piger og piger om til drenge.”

 

Satsede på muslimske stemmer

Muslimer i USA har traditionelt stem demokratisk, men i frustration over Biden-administrationens manglende evne eller vilje til at nå frem til en våbenhvile i Gaza samt stærke militære støtte til Israel, vragede muslimerne i stor stil Kamala Harris og stemte på Trump.

 

Under valgkampen undlod Trump at forholde sig til konflikten i Gaza udover at fastslå, at hvis han havde været præsident, var konflikten aldrig opstået.

 

Til gengæld sørgede han for under et rally i oktober sidste år i byen Novi i Michigan, der har USA’s største muslimske befolkning, at invitere en række arabiske og muslimsk-amerikanske ledere til at tale på scenen.

 

Hvorvidt det har været udslagsgivende for høsten af muslimske stemmer, tvivler udgiveren af Arab American News, Osama Siblani, dog på:

 

”De stemte ikke på Trump, fordi de mente, at han var den bedste kandidat,” sagde Siblani i november til Politico og fortsatte:

 

”Nej, de stemte på Trump for at straffe Demokraterne og Harris.”

 

Kirkelige ledere og statsoverhoveder

Udover imam  Al-Husainy vil der ved indsættelsen af Trump også blive givet bedediktion fra den katolske præst, Frank Mann, samt fra rabbiner Dr. Ari Berman og pastor, Lorenzo Sewell.

 

Ligeledes er der til indsættelsen også inviteret en række udenladske statsoverhoveder.

 

Blandt dem den kinesiske præsident, Xi Jinping, den italienske premierminister Giorgia Meloni, Argentinas præsident Javier Milei og ungarske Viktor Orban.

 

Af gode grunde står den tidligere KGB-oberst, Vladimir Putin ikke på listen over inviterede statsoverhoveder.

 

Han er efterlyst for krigsforbrydelser i Ukraine og USA vil være forpligtet til at arrestere ham, hvis han skulle dukke op.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.foxnews.com/politics/trump-inauguration-reportedly-include-muslim-cleric-who-refused-condemn-hezbollah-terror-org

https://nypost.com/2025/01/13/us-news/imam-who-refused-to-call-hezbollah-a-terrorist-organization-scheduled-to-deliver-a-ben

https://www.meforum.org/fwi/fwi-news/anti-semitic-pro-hezbollah-imam-to-address-trump-inauguration

https://www.newarab.com/news/us-imam-husham-al-husainy-speak-trump-inauguration

 





Source link