I dag er det 100 dage siden Trump overtog præsidentposten. Et passende tidspunkt for at gøre status over, hvordan han har klaret sig indtil videre.
Kendsgerningen er, at han på afgørende punkter har klaret sig dårligt. Rigtig dårligt.
Det startede ellers meget godt for ham. Han vandt præsidentvalget i overbevisende stil. Men nu, hvor han har siddet i over 100 dage, ser billedet ganske anderledes ud: Amerikanernes vurdering af, hvad han har udrettet indtil videre, har udviklet sig i meget negativ retning. Det fremgår af en meningsmåling hos hos TV-stationen CNN.
Trumps aktuelle ‘approval rating’, der angiver vælgernes syn på, hvad han hidtil har udrettet, er styrtdykket. Den ligger nu på bare 41 procent, der ser positivt på, hvad han har udrettet. Det viser en meningsmåling på TV-stationen CNN (gennemført af SSRS).
Dette er den laveste ‘approval rating’, som man har set hos nogen nyvalgt amerikansk præsident 100 dage efter dennes valg.
Siden marts har Trump oplevet et betragteligt fald i tilslutningen fra kvindelige vælgere og fra de spansktalende (såkaldte hispanics, som der er rigtig mange af i USA).
Partipolitisk er mønsteret, at 86 procent af republikanere støtter ham, mens 93 procent af demokrater har en negativ holdning. Det er et klassisk mønster, men Trumps vælgerandel inden for dette mønster er bemærkelsesværdigt dårlig. Præsidentens opbakning blandt de ‘politisk uafhængige vælgere’ er udpræget svag.
I et opslag på sit sociale medie Truth Social skriver Donald Trump om de seneste målinger om sin egen popularitet.
– Målingerne fra Fake News er, ligesom medierne selv, FALSKE! Vi gør det GODT, bedre end nogensinde før, lyder det fra Trump i opslaget. (TV2)
Økonomien
Mange stemte på Trump for at få en bedre amerikansk økonomi: Priserne var høje og såvel statsgælden som udenlandsgælden var enorm.
Det ville Trump hurtigt ændre til det bedre sagde han. Han greb til omfattende toldsatser som det vigtigste instrument. Men det ser ud til, at det i vidt omfang har ført til usikkerhed og kaos med svingende aktiekurser og faldende vækst i USA og store dele af verden.
Nu er Trump i gang med at dæmpe sin toldpolitik.
Trump satte rigmanden Elon Musk i sving med at skære ned på den offentlige sektor for at begrænse de offentlige udgifter. Men Musk så ud til nærmest at gå amok på en måde, der stødte mange mennesker væk fra Trumps politik. Symboliseret ved den store motorsav, han stod og svingede med på et offentligt møde. Nu er Musk gået fra at være populær til at være højst upopulær. Hans elbil Tesla styrdykker og han er på vej væk fra trumps regering.
Udlændingepolitikken
Det går bedre med at indfri løftet om den stramme udlændingepolitik. Tilstrømningen af illegale migranter er styrtdykket. Og mange kriminelle er sendt ud af USA. Men (som sædvanligt) er enkeltsager kommet til at fylde meget, så som udvisningen af en mor med en kræftsyg søn.
Derfor er tilslutningen til Trump også her faldet.
Indenrigspolitisk forsøger Trump at bekæmpe den ekstreme tendenser til politisk korrekthed og woke på universiteterne og andre steder i samfundet. Det var der i udgangspunktet stor opbakning til. Men det ser ud til, at Trumps politik er i vanskeligheder, fordi han overdriver.
Udenrigspolitikken
På udenrigspolitikken har Trump ydet en stor og værdifuld støtte til Israel og til indsatsen for at bekæmpe islamister som for eksempel houtierne i Yemen.
Men det er gået helt galt med han påstand om, at Canada og Grønland bør være en del af USA. Efter valget i Grønland og i går i Canada er modstanden øget massivt, og Trump er meget langt væk fra at indfr i det valgløfte.
Helt galt er det foreløbigt gået med Trumps løfte om i løbet af de første 100 dage at skabe fred i Ukraine.
Rusland indledte i 2022 en angrebskrig mod Ukraine, der tappert og imponerende dygtigt har kæmpet imod lige siden. Europa og USA støttede Ukraine med massiv våbenhjælp. Men det mente Trump var forkert og han lænede sig op ad det faktum, at en stor del af befolkningen var trætte af at betale til krigen i Ukraine.
Derfor begyndte Trump med at erklære, at han var neutral i denne konflikt, som om det var to ligestillede parter.
Han angreb Zelenskyj og anklagede ham for at være skyld i, at der ikke blev indgået en fredsaftale. Det skete blandt andet med det nu berygtede verbale overfald i Det Ovale Værelse i Det hvide Hus.
For fem uger siden krævede Trump, at begge parter tilsluttede sig en betingelsesløs våbenhvile i 30 dage, som en forudsætning for at forhandle en egentlig fredsaftale.
Zelenskyj sagde med det samme ja.
Men Putin sagde, at han havde en række meget store betingelser. Han lod sin støtte til Trumps våbenhvile svæve i det uvisse, og Trump lod ham gøre det.
Trump forsøgte i en telefonsamtale den 19. april at overtale Putin til at sige ja til en våbenhvile. Men Putin sagde nej og holdt fast i sine meget omfattende betingelser. Og Trump lod det igen ske.
Og sådan blev Putin ved med at trække en afgørelse i langdrag. Samtidig bombede Putin civilbefolkningen i Ukraine blandt andet i voldsomme og blodige angreb i Sumy og senest i Kiev.
Trump taber tålmodgheden – måske
Omsider er Trump måske begyndt at tabe tålmodigheden med Putin. Det skete søndag efter et møde på tomandshånd med Zelenskyj i Peters Kirken under pavens begravelse.
På vejen hjem skrev Trump på sit sociale medie, at Putin måske havde holdt ham hen.
Trump og Zelenskyj ønsker fortsat en betingelsesløs våbenhvile på 30 dage som forudsætning for at forhandle en egentlig fred i Ukraine.
Men det er Putin ikke interesseret i. Hans plan er at erobre Ukraine og genskabe Rusland som en stormagt, der kan trænge NATO tilbage. Hvorfor skulle han opgive den plan?
Putin har momentum på slagmarken. Han ved, at Europa lige nu ikke er militært og politisk stærke nok til at stoppe ham.
Og han tro ikke, at Trump kan eller vil stoppe ham med de militære midler, det kræver.
Putin har i stedet meddelt, at han holder våbenhvile fra den 8. maj til den 10. maj. Og at han forventer, at Ukraine følger trop.
Disse datoer har Putin valgt, fordi den 9. maj markerer Ruslands sejr over nazisterne i Anden Verdenskrig – i Rusland også kaldet “Den Store Fædrelandskrig”. I år er tilmed 80 års dagen.
Denne højtidelighed vil Putin ikke have forstyrret af Ukrainske droneangreb.
Men ellers kan Putin fortsætte angrebene på Ukraine.
Putin har vundet første halvleg i kampen om Ukraine.
Politisk støtte fra Trump og militær støtte fra amerikanerne er nødvendige, hvis man skal forhindre, , at Putin vinder næste halvleg – med uoverskuelige konsekvenser.
Europa skal bidrage meget mere. Men uden USAs aktive hjælp her og nu, vinder Putin.