Trump vinder præsidentvalget. Danske mediers henvisning til statistisk usikkerhed er falsk tale. Tendensen er markant. Alle steder er Trump i vækst og har taget føringen. Og danske journalister og meningsdannere må helt i overensstemmelse med deres confirmation bias bagatellisere og bortforklare det åbenlyse ved at tage deres tilflugt til lange og tekniske bortforklaringer om statistisk usikkerhed mm. Men skriften på væggen er klar. Trump vinder uanset om meningsdannerne bryder sig om det eller ej.
Og det er ubehageligt, at den demokratiske proces i USA fører til, at en øjebliksstyret type som Trump vinder. Men uanset om vi kan lide Trump eller ej, så mener et flertal af de amerikanske vælgere altså, at Trump i modsætning til Harris kan sikre den amerikanske befolknings to dominerende hovedinteresser: bringe immigrationen under kontrol og sikre de amerikanske familiers levevilkår.
Trumps Amerika og Europa
Og skriften på væggen er også klar på den måde, at den kommende Trump regering vil forandre forudsætningerne for det amerikanske engagement i Europa. Europæerne må lære at klare sig selv. De glade dage med en europæisk sikkerhedspolitik baseret på pax americana, amerikanske våben og NATO er forbi. Vi er alene hjemme!
Ukraine krigen
Trump administrationen vil være uforstående overfor, at USA med amerikanske skatteyderes penge og amerikanske våben skal finansiere Ukraine krigen. Det må Europa da virkelig selv klare! Det er jo vores baghave.
Trumps holdning til Ukraine er, at der må indgås en våbenhvile, så der kan blive sluttet en fred, hvor Ukraine sandsynligvis må afstå områder i Ukraine, hvor der er et stærkt russisk befolkningselement. Men forestillingen om, at USA sammen med Europa skal involvere sig i en full scale war mod Rusland for at forsvare Ukraine, er helt ude af trit med amerikanske interesser. Hvis det er det, som Europa ønsker, så må de selv klare det. Ukraine er iflg Trump ikke andet end et gennemkorrupt gammelt sovjetisk lydland. Det er ikke et land, hvis opretholdelse man risikerer verdensfreden for.
Så vi er endnu engang alene hjemme, hvis vi insisterer på, ar Rusland skal nedkæmpes, for kun på den måde kan vi fjerne Ruslands trussel mod Europa. Strategien vinder ingen genklang hos Trump, der kun kan sige, at hvis det er det, vi ønsker, så må vi selv stå for det.
Mellemøstkrigen
Men allermest brat bliver måske vores opvågnen i Mellemøstkonflikten. Trump støtter ikke vores elendige to-statsløsning vedtaget i Oslo så langt tilbage som i 1993. Trumps plan for løsning for Mellemøsten er baseret på hans egne Abraham Accords fra omkring år 2000:
Jerusalem er den jødiske stats hovedstad.
Palæstinenserne skal ikke have en selvstændig stat på Vestbredden og i Gaza. De skal have områder i Israel, hvor de vil få et ikke nærmere defineret lokalt selvstyre. En sognerådsmodel.
De jødiske bosættelser vil sandsynligvis blive styrket.
Protesten mod denne udvikling i skikkelse af Hamas, Hizbollah og Iran skal nedkæmpes i en alliance mellem Israel og de arabiske golfstater, der alle af et fuldt hjerte hader Hamas og Hizbollah og Iran.
Gazastriben vil sandsynligvis igen blive bosat med jødiske bosættere.
Forholdene i Mellemøsten vil, når Trump bliver præsident, blive forandret til ukendelighed. Den elendige to-statsløsning vil blive skrottet, så man måske kan begynde at arbejde med løsninger, der har en mulighed for sig.
Afslutning
Ovenstående er spekulativt. Men det ændrer ikke ved, at i en situation, hvor valget af Trump vil føre til en massiv omkalfatring af verden, så diverterer vore medier og meningsdannere med massiv ønsketænkning om, at sådan kommer det ikke til at gå, fordi det selvfølgelig er Kamal Harris, der vinder. Det er den rene ønsketænkning. Hun vinder ikke. Hun vinder ikke.
Men det har vore nyhedsformidlere og politikere ikke lyst til at forholde sig til, for så ligger deres politiske virkelighed i ruiner. Så er det meget lettere at gribe til fornægtelsen.
Svend Lindhardt