Det er et nøglepunkt for Donald Trump at udvise de mange illegale migranter der er i USA.
Hvis deres hjemlande ikke vil tage imod dem, så bliver landene truet med en høj straftold.
Og det virker.
I hvert fald har Columbia nu sagt ja til at tage imod colombianere, der er rejst illegalt ind i USA.
Først sagde Colombia nej. Så truede Trump med en told på 25 procent. Og så skiftede Columbia holdning.
Den colombianske regering har accepteret alle Trumps betingelser, inklusive den “ubegrænsede accept” af alle colombianere, der er sendt tilbage fra USA,. (TV2 News og flere internationale medier)
Colombias statsoverhoved Gustavo Petro havde ellers forbudt to amerikanske militærfly at lande med colombianere deporteret fra USA om bord i weekenden.
Han sagde, at migranterne skulle flyve med civile fly uden håndjern.
Trump annoncerede derefter en told på 25 procent på varer fra Colombia og adgangsrestriktioner for lovlig indrejse fra Colombia.
Derefter prøvede Petro at gøre det samme, han beordrede sin regering til også at øge tolden på import fra USA med 25 procent.
Trumps vrede reaktion på Petros beslutning fulgte prompte.
Republikaneren meddelte, at han ville indføre såkaldte nødtold på 25 procent på alle varer fra Colombia, der importeres til USA. En uge senere ville denne told blive hævet til 50 procent.
“Disse foranstaltninger er kun begyndelsen,” truede Trump.
Den colombianske regering trak derefter i nødbremsen og gav grønt lys for fly med illegale migranter fra Colombia.
Noget tilsvarende er sket i Brasilien. USA er begyndt at sende illegale migranter fra Brasilien tilbage. Først slog Brasilien sig i tøjret. Så blev de truet med en straftold. Og nu har de accepteret at tage imod deres borgere – også selv om de ankommer i et amerikansk militærfly.
Opdateret 9.30 …