Gradvis har der sneget sig en ildevarslende fornemmelse ind i Europa og andre vestlige lande som Canada. Fornemmelsen af, at ukrainerne og Vesten i det hele taget i stadig mindre grad bestemmer, hvad der kommer til at ske med Ukraine.
Sidste onsdag underskrev Ukraine et amerikansk forslag til en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland. Det tændte hos nogen et håb om, at ukrainerne kunne genvinde en afgørende kontrol med udviklingen i Ukraine.
Men dette håb blev endnu engang gjort til skamme med telefonsamtalen tirsdag mellem Trump og Putin.
Putin afviste Trumps ønske om en 30 dages våbenhvile.
Putin har ikke nogen intentioner om at opgive sine vidtgående krav om at stoppe al militærhjælp til Ukraine.
Og der er ikke meget, der tyder på, at Trump vil stoppe ham. Tværtimod tyder meget på en stadig tættere alliance mellem Trump og Putin om en geopolitisk dagsorden.
Trump fik ikke Putins tilslutning til våbenhvilen, som han gik efter. Men Putin vidste, at han ikke kunne lade Trump afslutte telefonsamtalen uden resultat.
Putin gik med til en begrænset infrastrukturvåbenhvile i 30 dage.
Men han gjorde samtidig klart, at han ikke ville gå med til den våbenhvile, Trump ønskede, uden store afgørende indrømmelser: Den militære støtte til Ukraine skal stoppes, herunder de vigtige amerikanske efterretninger.
Det har Trump ikke lovet Putin, men har heller ikke afvist det. Der er tilsyneladende meget lidt – eller intet – pres på Putin.
Det kan have at gøre med en anden vigtig del af det, Putin og Trump talte om, ifølge de erklæringer der blev offentliggjort efter mødet.
Det er den del af erklæringen som måske især er den, der bør bekymrer Europa og Ukraine.
De to præsidenter var således enige om at forbedre de bilaterale relationer mellem USA og Rusland, fordi det “inkluderer enorme økonomiske deals” og øget geopolitisk stabilitet. (Berlingske)
Det var et tegn til Europa om, at de er sendt ud på sidelinjen, og at Donald Trumps USA lægger op til at spille sammen med Putin om Ukraines fremtid og den geopolitiske dagsorden.
Det bestyrker frygten i Europa. Europa har siden Trump tiltrådte frygtet, at alliancen med de europæiske lande og dermed grundlaget for NATO vil blive svækket.
Og denne frygt bliver næppe mindre af telefonsamtalen. Den viste, at Putin ikke lader sig dirigere rundt heller ikke af USA’s præsident. Telefonsamtalen viste også at Trump trods Putins afvisning alligevel går efter et tættere samarbejde med Putins Rusland.
Det hænger samme med et syn på Putin, som er helt forskelligt fra Europas.
Europæerne ser Putin som en diktator og en trusse mod demokratiet. Han er ikke kun en trussel mod Ukraine men mod Europa.
Mette Frederiksen og andre europæiske ledere siger direkte, at de frygter, at Rusland kan angribe Moldova, de baltiske lande, og andre europæiske lande.
På et møde i København tirsdag sagde EUs kommissions for mand Ursula von der Leyen, at Rusland er fjenden.
Der er derfor Europa nu har så travlt med at opruste.
Trump sert anderledes på Putin.
Det går helt tilbage til 2016, hvor Trump aldrig accepterede, at russerne skulle have forsøgt at blande sig i præsidentvalget. I 2018 sagde Trump direkte, at han stolede mere på Putin end på sine egne efterretningsfolk. (Berlingske)
Trump har flere gange gentaget at han stoler på Putin og at han har tillid til ham.
Trump holder heller ikke Putin ansvarlig for krigen i Ukraine. Han siger kun, at krigen aldrig burde være begyndt.
Det er denne holdning til Putins Rusland, der ser ud til at præge de aktuelle kontakter mellem de to præsidenter.
Man ser pludselig ind i en verden, hvor Putins Rusland er på vej til at få mere indflydelse blandt andet takket være et øget samarbejde med USA.
Et lille lyspunkt er det dog, at Trump ikke gav Putin indrømmelser i telefonsamtalen. Det er derfor Zelenskyj også bagefter kunne sige, at han bakker den midlertidige våbenhvile op. Han understregede dog også et stærkt ønske om at tale med Trump.
På søndag mødes Trump og Putin i Saudi-Arabien – uden Ukraine. Fremtiden for Ukraine er usikker.
Putin står fast på sine krav om, at den militære bistand til Ukraine skal stoppe, hvis han skal gå med til en fuld våbenhvile.
Det vil være ensbetydende med Ukraines kapitulation, siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2.
Der er altså umiddelbart ingen udsigt il fred – i hvert fald ikke en fred, som ukrainerne vil opfatte som retfærdig.
Samtidig fortsætter det, der kan ændre hele den geopolitiske dagsorden: Et tættere samarbejde mellem Trumps USA og Putins Rusland.
Hvad det betyder for Europa, får vi mere at vide om i morgen torsdag, hvor de europæiske ledere holder endnu et topmøde om Ukraine og de europæiske landes oprustning.
Alt imens fortsætter ukrainerne med at kæmpe heroisk for deres land og deres folk. Men de er blevet et lettere bytte for antidemokratiske kræfter, der har ligget på lur for at udnytte deres svaghedstegn.
Ukraine har svært ved at hamle op med Rusland på slagmarken på de givne vilkår.
Konsekvensen kan blive et alvorligt tilbageslag for ukrainsk frihed og demokrati og en ildevarslende trussel om fremmarch for totalitære kræfter og tilbageslag for frihedens og demokratiets støtter.