Trump gør nu et nyt fremstød for at få kontrol over Grønland.
I næste uge sender han to repræsentanter til Grønland. Det er Usha Vance, der er gift med vicepræsident JD Vance, og det er sikkerhedsrådgiver Mike Waltz.
Men grønlænderne er afvisende, og Mette Frederiksen støtter dem.
Trump har flere gange sagt, at Grønland skal være en del af USA af hensyn til sikkerhedspolitikken og kontrollen med de sjældne jordarter i Grønlands undergrund.
Trump har sagt, at han ønsker at eje og kontrollere USA. Han er blevet spurgt om han vil annektere Grønland og om han vil bruge magt til at trumfe det igennem. Og han har svaret ja.
Hans søn Donald Trump Jr. var den 7. januar på et lignende besøg i Grønland,. Det hed sig, at det var sight-seeing, og han strøede om sig med pengesedler og Trump kasketter. Set kom på de sociale medier med påstande om, at grønlænderne hadede danskerne og meget hellere ville være en del af USA.
For nylig var der en stor demonstration i Nuuk mod amerikanernes tilnærmelser.
Og nu kommer så USA’s andendame samt den nationale sikkerhedsrådgiver på besøg.
Det er et mærkeligt besøg.
Et mærkeligt besøg
Det virker som om de har besluttet bare at troppe op i Grønland.
Besøget bliver kaldt privat.
Det hedder sig, at Usha Vance skal se på det store årlige hundeslædeløb, som USA iøvrigt har støttet med en stor donation.
I et opslag på sin Instagram fortæller Usha Vance, at hun er spændt på næste weekends besøg og på at overvære det nationale hundeslædeløb, som USA ifølge hende “er stolt af at støtte som sponsor”.
“Jeg har læst alt om det (hundeslæderæset, red.) med mine børn, og jeg er forbløffet over den utrolige færdighed og det samarbejde, det kræver, at deltage i det her løb”, siger hun i en video tilhørende opslaget. (TV2)
Usha Vance håber, at landenes forhold “kun vil vokse sig stærkere de kommende år”.
USA’s andendame, Usha Vance, bekræfter i en udtalelse fra sit kontor, at hun torsdag ankommer til Grønland og tager hjem igen lørdag.
Usha Vance kommer med sin søn torsdag, og de rejser igen lørdag. De skal blandt andet besøge historiske vartegn, lære om Grønlands historie – udover at overvære det nationale hundeslædeløb i Grønland, Avannaata Qimussersu.
Afvisende grønlændere
Selv om det bliver kaldt et privat besøg, så har Vance og Waltz efterspurgt et møde med grønlandske politikere, men de har fået nej.
Deres besøg kommer meget ubelejligt. Der er ikke dannet en ny regering efter det netop overståede valg til Landstinget, og der er kommunevalg den 1. april.
Der er ingen meldinger om, at den danske regering er blevet kontaktet. Vi ved kun at et større antal betjente og politihunde netop er ankommet fra Danmark for at være med til at sørge for sikkerheden under besøget.
Mette Frederiksen
Statsminister Mette Frederiksen har indtil nu holdt lav profil i sin reaktion på Trumps udtalelser. Hun har kun sagt, at det er op til grønlænderne at beslutte deres fremtid.
Men nu er hun blevet lidt skarpere i sin kommentar.
Det fremgår af et skrifteligt svar til TV 2.
Hun er vist blevet træt af påstandene om, at besøgene er sight seeing og interesse for hundeslæder:
“Besøget fra USA kan ikke ses uafhængigt af de offentlige udsagn, der er fremkommet. I Kongeriget ønsker vi at samarbejde med amerikanerne. Men det må og skal være et samarbejde, der hviler på de grundlæggende værdier om suverænitet og respekt lande og befolkninger imellem”, skriver Mette Frederiksen.
“Det er noget, vi ser på med alvor. Dialogen med USA vedrørende Grønland vil ske i tæt koordination mellem den danske regering og den kommende grønlandske regering”.
Grønlændere kan blive brugt
De grønlandske indbyggere bør være opmærksomme på, at de kan blive brugt til den amerikansk charmeoffensiv i forbindelse med næste uges besøg.
Det siger direktør og chefredaktør i Mediehuset Sermitsiaq Masaana Egede til sit eget medie.
– Borgerne skal være meget opmærksomme på, om de ønsker at figurere på billeder, der risikerer at blive brugt på amerikanske sociale medier, i kampagner de ikke er blevet spurgt til at deltage i, siger han.
Masaana Egede siger også, at besøget kommer på et “højst besynderligt” tidspunkt, hvor der er koalitionsforhandlinger efter parlamentsvalget tidligere på måneden og forud for det kommende kommunalvalg.
Derfor er Grønland så vigtig
Under disse stridigheder har USA, Danmark og Grønland fælles interesser i en stærk sikkerhedspolitik.
Grønland er ikke kun afgørende for USA’s sikkerhedspolitik. Grønland er afgørende for hele Vestens sikkerhedspolitik.
Og det er Grønland i dag slet ikke rustet til. Den danske regering er kommet USA i møde med beslutninger om store investeringer i Grønlands sikkerhed.
Men Grønland er på størrelse med Vesteuropa og omgivet af enorme havområder. Og som suveræn stat har Danmark pligt til at overvåge begge dele.
Der er sandsynligvis brug for radar, missiler, krigsskibe og måske atomvåben. Der skal dannes et missilskjold, der også indbefatter Grønland for at beskytte Vesten.
Men sådan et forsvar er Danmark og Grønland slet ikke i stand til selv at stable på benene inden for en overskuelig fremtid.
Det er blandt andet derfor Donald Trump har sagt, at han vil have kontrol med Grønland, så han kan gøre det, der er nødvendig for at forsvare USA og Vesten.
I en høring sagde USA’s kommen forsvarsminister det sådan her:
“Grønland er vigtig på grund af sin geografiske placering. Øens mineraler er vigtige, men endnu vigtigere er det, at efterhånden som der bliver mere sejlbart område i den nordlige passage i Arktis, der reducerer transittiden fra Rusland til Asien med op til 40 pct., vil Arktis rolle blive endnu vigtigere.”
“Vi er nødt til at have partnere i den arktiske region, som sammen med os vil sikre, at den arktiske region er åben for fri og flydende sejlads, når disse passager åbnes, fordi den globale handel på mange måder vil blive påvirket af det.” (JP.dk)
Desuden er Grønland vigtig for USA og Vesten på grund af forekomsten af sjældne og vigtige mineraler, der er afgørende for den teknologiske udvikling.
Det er altså ikke en tilfældig grille, der har fået Trump til at kræve, at Grønland kommer under USA’s kontrol.
Men Danmark kan ikke bare afstå Grønland, alene af den grund at grønlænderne ikke vil være amerikanere.
Måske der kan findes en udvej i den forsvarsaftale som Danmark indgik med USA i 1951.
Det skriver pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen i en kronik i JP, 17.1.
Ifølge Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark forpligter USA sig til at bistå Danmark i forsvaret af Grønland i regi af Nato, altså Artikel 5 i Atlanttraktaten også kaldet musketereden gælder også for Grønland.
Søgaard-Sørensen slutter sin kronik med følgende opfordring til Danmark og Trump:
“USA prioriterer sin sikkerhed meget højt, og USA’s sikkerhed er også en betingelse for Europas sikkerhed. Danmark og Grønland skal derfor spille sine kort med klogskab og forsigtighed, for ellers opstår der en åbenlys konflikt med USA.”
Men selv med denne forsvarsaftale står et afgørende spørgsmål tilbage:
Hvem har kompetencen til at beslutte hvad? Hvem har det sidste ord, når der skal træffes beslutninger i Grønland? Både når det gælder sikkerhedspolitik og forekomster i undergrunden.
Det grundlæggende spørgsmål er der ikke noget klart svar på.