Trump truer kongeriget med militær invasion – nu skal Folketinget tage stilling en aftale, der giver amerikanske tropper fri adgang til udstationering i Danmark
Poul Erik Andersen
Det er mildt sagt noget af et dilemma, Folketinget efter Trumps magtovertaget er blevet bragt i.
På den ene side står en amerikansk præsident og truer kongeriget med militær invasion på Grønland, hvis ikke Danmark frivilligt afleverer øen til USA.
På den anden side står Folketinget med en varm kartoffel og skal godkende en forsvarsaftale, der giver amerikanske tropper fri og uhindret adgang til udstationering og opbygning af ammunitionslagre i Danmark
”Vi skal vænne os til at sige how do you do i brugsen,” som statsminister Mette Frederiksen (S) begejstret udtrykte det, efter at aftalen i december 2023 var forhandlet på plads.
Det var et andet USA, aftalen blev indgået med
Siden 2023 er der imidlertid sket så store udenrigspolitiske ændringer ændringer på den anden side af Atlanten, at det var et andet USA, aftalen dengang blev indgået med.
Det USA, Danmark indgik aftalen med, betragtede os som en god og trofast allieret og stod last og brast med Europa i kampen for Ukraines ret til selvstændighed.
Det har nu ændret sig.
Danmark betegnes af det nye USA som en dårlig allieret fordi landet ikke frivilligt giver USA, hvad præsidenten forlanger.
Udover Grønland gør selvsamme præsident også krav på Canada, Panamakanalen og Gaza.
Det er dette nye USA, der blandt andet truer kongeriget med væbnet invasion og betegner Danmark som en dårlig allieret, som nu vil få fri adgang til at udstationere tropper og opbygge våbenlagre på dansk jord.
Men regeringen ryster ikke på hånden – i hvert fald ikke udadtil
Nogle ville måske kalde det total ydmygelse, at Danmark på den baggrund giver amerikansk militær uhindret adgang til at etablere sig på dansk jord, men sådan ser regeringen ikke på det.
Under tirsdagens spørgetime i Folketinget til ministrene fastholdt forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at USA er Danmarks tætteste allierede og fandt det naturligt og fornuftigt, at Danmark indgår i et bilateralt forsvarssamarbejde med USA.
”Det er godt for Danmark, det er godt for USA, for samarbejdet i NATO og for vores fælles sikkerhed,” lød det fra forsvarsministeren, som i et svar til Enhedslistens Trine Pertou Mach fortsatte:
”Aftalen forbedrer USA’s adgang til Danmark og Østersøen, og den styrker dermed også NATO’s kollektive forsvar og afskrækkelse i vores nærområde.”
Ligeledes understregede Troels Lund Poulsen, at det er i Danmarks interesse ”at have et tæt og ikke mindst et tættere samarbejde med USA i fremtiden.”
Amerikanske baser i Skrydstrup, Karup og Aalborg
Den bilaterale aftale om forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA, som nu afventer Folketingets godkendelse inden sommerferien, blev indgået den 19. december 2023.
Aftalen giver USA uhindret adgang til at installere tropper og etablere ammunitionslagre på flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Aalborg.
Der vil dog ikke blive tale om atomvåben, da Danmark fortsat er atomvåbenfri zone, men danske myndigheder har ifølge aftalen ikke adgang til at inspicere lagrene.
Bevogtningen af de tre flyvestationer vil blive overtaget af amerikanske soldater og bliver dermed suveræne amerikanske områder med amerikansk militærpoliti.
Områderne stilles gratis til disposition for de amerikanske tropper, da Danmark ifølge aftalen ikke må opkræve leje eller lignende udgifter for de aftalte anlæg og områder.
Ligeledes skal Danmark finansiere det behov, amerikanske styrker måtte have for at bruge faciliteter uden for flyvestationerne såsom privat ejendom, andre flyvepladser, havnefaciliteter, anlæg af midlertidige veje med videre.
Amerikanske soldater kan ikke retsforfølges i Danmark
Begår amerikanske soldater noget kriminelt under deres ophold i Danmark, skal de som udgangspunkt retsforfølges og straffes efter amerikansk lov.
Af aftalens artikel 12 og 13 fremgår det dog, at både danske domstole og kriminalforsorgens institutioner kan involveres, hvis de amerikanske militære myndigheder godkender det.
Der er i øvrigt tale om en helt normal fremgangsmåde for lande, der har tropper udstationeret.
”Det er jo på samme måde, som hvis danske styrker er udstationeret i Kosovo, Irak eller andre steder, så står man selv for justitsen og retsforfølgelsen,” har den konservative retsordfører, Rasmus Jarlov, tidligere udtalt til DR.
Aftalen gælder i ti år og kan opsiges med et års varsel.
USA har i Biden-perioden indgået lignende aftaler med en række europæiske allierede, herunder Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Norge, Polen og Tjekkiet.
Ligeledes har Sverige og Finland for nylig undertegnet en lignende bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med USA.
Du kan læse aftalen i sin fulde tekst her: