Donald Trump har udløst et kæmpedrama med sit krav om, at Grønland skal være en del af USA. Men nu viser meningsmålinger, at der er noget, som Trump måske ikke lige har forudset:
Almindelige amerikanere vil slet ikke have Grønland! Trump har ikke folkelig opbakning til at indlemme Grønland i USA. I hvert fald ikke, hvis grønlænderne selv er imod det. Og det er de!
Grønlænderne er massivt modstandere af at blive indlemmet i USA.
Nu viser flere meningsmålinger, at de har forståelse blandt amerikanerne.
CNN-måling
Tre fjerdedele (75 procent) af amerikanerne siger, at de er imod, at USA forsøger at få kontrol over Grønland, ifølge en ny CNN-måling.
Måligen tyder på, at præsident Donald Trumps forsøg på at udvide Amerikas territorium møder hård modvind i offentligheden, skriver CNN.
Undersøgelsen viser, at kun 25 % af amerikanerne går ind for, at USA forsøger at tage kontrol over det danske territorium.
Selv præsidentens tilhængere er nogenlunde ligeligt fordelt: 50 procent af republikanerne og republikansk-orienterede uafhængige vælgere siger, at de støtter forslaget, og 50 procent er imod.
Demokrater og demokratisk-orienterede uafhængige vælgere er stærkt imod forslaget, hvor 94 procent generelt er imod.
Massiv afvisning af at bruge militær magt
En anden aktuel meningsmåling fra Reuters/Ipsos illustrerer også modstanden blandt amerikanerne. (BILD, Ritzau)
Trump har sagt, at han vil have Grønland på den ene eller anden måde. Hvis det ikke bliver på den nemme måde så bliver det den hårde måde. Han har ikke udelukket at bruge militæret.
Men det er amerikanerne imod.
Hele 71 procent af de adspurgte amerikanere siger, at de er imod at bruge militær magt til at overtage Grønland.
Kun 4 procent at amerikanerne går ind for at bruge militæret til at overtage Grønland.
Der er heller ikke støtte til i det hele taget at indlemme Grønland i De Forenede Stater
Men der er i det hele taget slet ikke støtte til at gøre Grønland til en del af Amerikas Forenede Stater.
Amerika har brug for Grønland af sikkerhedsmæssig grunde, siger Trump.
47 procent er imod en indlemmelse af Grønland i USA.
Kun 17 procent bakker op om det tanke.
36 procent ved ikke hvordan de skal forholde sig til sagen.
Der er også bekymring for trumps holdning vil skade NATO-alliancen og forholdet til Europa.
Kongresmedlemmer i Danmark
Der er også modstand blandt medlemmer af kongressen.
11 kongresmedlemmer er i dag fredag på besøg i Danmark, hvor de mødes med danske politikere og organisationsfolk, blandt andre Dansk industri for at drøfte Grønland.
Det er kun en lille del af Kongressen, og kun to af de 11 er Republikanere.
Men det gør det sværere for Trump bare at køre grønlænderne over.
Alt imens Grønland og Danmark presser på for at få forhandlinger med USA om, hvordan Trump kan udnytte de vidtstrakte muligheder USA har for at placere militære installationer og andet på øen.
Det er absurd, at USA skal overtage Grønland. Sådan lyder det fra en af deltagerne, den republikanske senator Thom Tillis.
– Det er absurd, fordi det er et suverænt territorie i et suverænt land med en historisk stor støtte til USA uden sidestykke. De var i Afghanistan og 43 mennesker mistede livet, siger han.
Ifølge ham er NATO-alliancen er en del af USA’s fremtid. Han siger også, at han sætter pris på dansk investering i USA, og at han er optimistisk omkring fremtiden.
Trumps særlige udsending meddelte fredag eftermiddag, at han besøger Grønland i marts. Han tror, at der kan indgås en aftale.
Grønland vil ikke være amerikansk
I den aftale bliver det svært at komme uden om, at grønlænderne ikke ønsker at blive en del af USA. De vil ikke være amerikanere.
Trump er bare gået ud fra den selvtilfredse antagelse, at alle mennesker gerne vil være amerikanere, og at de i hvert fald kan bringes til at blive det, hvis det passer ind i Trumps planer. Men sådan ser grønlænderne ikke på det. Og danskerne har det på samme måde.
De fleste danskere og de fleste grønlændere ønsker efter alt at dømme at fortsætte den særlige og nære relation mellem Grønland og Danmark. Og de ser ikke nogen god grund til, at Grønland skal tvinges ind i De Forenede Stater, fordi Donald Trump kan se en politisk og strategisk fordel i det.
Grønlænderne ønsker fortsat dansk-grønlandsk selvstændighed i et indbyrdes samarbejde. Og de ønsker altså ikke underlæggelse under USA og amerikanske politiske interesser. De vil ikke indlemmes i USA. De vil ikke have Donald Trump som deres præsident.
De ønsker derimod at fastholde det dansk-grønlandske samarbejde, som har en stærk tradition i ryggen..
Dette drejer sig ikke kun om nogle traditioner og nogle generelle principper. Det drejer sig om, hvilken type samfund man ønsker at styrke i Arktis, og hvilken type samarbejde man lægger op til med resten af verden.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, arbejder med alle midler på at indlemme Grønland i USA ‘af strategiske grunde’. Men grønlænderne synes ikke at være interesserede i at blive en del af USA. De har deres egne ideer om samfundet og dets værdier, og de oplever ikke, at Donald Trump og den nuværende amerikanske administration repræsenterer disse værdier.
Hvis USA vil ændre på dette, må man blive væsentligt mere lydhør over for, hvilket samfund og hvilke værdier grønlænderne ønsker. Det bliver understreget af de aktuelle målinger.

