Den amerikanske præsident Trump er på sit første officielle besøg i udlandet.
Det er opsigtsvækkende, at turen går til de rige oliestater. Saudi-Arabien og Qatar glæder sig. Men i Israel breder bekymringen sig over Trumps Mellemøstpolitik sig.
I går tirsdag var Trump i Saudi-Arabien
I går underskrev Trump og Saudi-Arabiens kronprins en aftale om olie, handel og saudi-arabiske investeringer på omkring 600 milliarder Dollars. Det kan være godt for amerikansk økonomi.
Men der blev samtidig lavet aftaler, der er godt for Trump og hans families økonomiske interesser. Og det er en sammenblanding, der vækker kritik, skriver flere medier.
Formålet med Trumps rejse var erklæret økonomisk.
Saudi-Arabien havde derimod også politik på programmet:
Saudi-Arabien ønskede at udvikle et atomprogram til civile formål. Vi ved ikke om dette politiske ønske vil blive imødekommet.
Saudi-Arabien ønskede også, at Trump skal hæve sanktionerne imod Syrien. Det var Trump indstillet på. Det meddelte han tirsdag aften, men man på TV så en kronprins, der kroede sig af begejstring.
I dag onsdag er Trump i Syrien. Han holdt onsdag formiddag møde med den ny syriske leder, Ahmed al-Sharaa, som Trump tidligere har kaldt jihadist. Ahmed al-Sharaa og hans bevægelse udspringer af Al-Quaida, som Ahmed al-Sharaa dog i dag tager afstand fra.
Luksus fly til Trump som gave fra Qatar
Onsdag skal Trump også besøge Qatar. Her vil han tage imod en stor gave. Et boeing fly til 400 millioner Dollars. TV2
En gave som kritiseres, fordi den kan stride imod den amerikanske forfatning.
En af kritikerne er en af Trumps mest inkarnerede støtter, Laura Loomer, Hun langede i går ud efter Trump, fordi han tog imod denne gave fra jihadisterne i Qatar.
Bekymringen breder sig i Israel
På TV kunne man altså i går se Saudi-Arabiens kronprins storsmile og juble over Trump.
Samtidig breder bekymringen sig i Israel.
Israel har støttet Trump og betragtet ham som Israels vigtigste ven og støtte.
Men nu breder usikkerheden sig.
Der er stor skuffelse i Israel, fordi Trump ikke besøge Israel under sit besøg i regionen.
Usikkerheden og uenighederne begyndte allerede i april i holdningen til Iran.
Israel var indstillet på at bombe Irans atomanlæg for at stoppe deres udvikling af atomvåben.
Men Trump valgte i stedet at indlede forhandlinger med Iran om en atomaftale.
Der er flere eksempler på, at Trump er ved at skubbe Israel ud på sidelinjen.
USA fik i weekenden frigivet det sidste amerikanske Hamas-gidsel efter forhandlinger med terrororganisationen Hamas. Forhandlinger som Israel intet kendte til.
USA har også indgået en aftale med oprørsbevægelsen houthierne i Yemen om ikke at beskyde amerikanske skibe. Men aftalen indeholder ikke en beskyttelse af Israel, som fortsat risikere at måtte føre krig på egen hånd mod houthierne. (JP, 14.5)
Der er tilsyneladende også uenigheder mellem USA og Israel om holdningen til Gaza. Trump ønsker en våbenhvile og en mere lempelig adfærd.
Men Israel vil føre krig mod Hamas for at udslette terrororganisationen. Det gentog Netanyahu tirsdag aften: Vi vil blive ved med at angribe Hamas, indtil de er udslettet, sagde han.
Abrahamaftalerne
Der kan være forståelige grunde til at lave aftaler med Saudi-Arabien, Qatar og andre Golfstater. Det er stærke indflydelsesrige lande. Og det er lande, der er fjender af Iran.
Under Trumps første præsidentperiode blev de såkaldte Abrahamaftaler indgået. De involverede Israel, de arabiske golfstater og USA, og de skulle være et værn mod Iran.
Abrahamaftalerne fik stor støtte i Israel.
Men nu er Israel bekymret over, at de i stigende grad bliver holdt uden for Trumps Mellemøstpolitik.
Zelenskyj vil mødes med Putin i Istanbul torsdag – men hvad vil Putin?
I forbindelse med Trumps rejse har han i øvrigt bekræftet, at den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i morgen torsdag rejser til Tyrkiet for at tage del i de mulige fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
Desuden deltager USAs særlige diplomatiske udsendinge, Steve Witkoff, og Keith Kellogg.
Ukraines præsident Zelenskyj rejser også til Tyrkiet torsdag. Her vil han mødes med Tyrkiets præsiden Erdogan i Ankara.
Sammen vil de afvente om Putin kommer til Istanbul.
Zelenskyj vil gerne mødes med Ruslands præsident Putin.
Men Putin er tavs, ingen ved, hvad han vil.
Det er Putin selv, der har opfordret til et møde i Istanbul torsdag mellem Ukraine og Rusland.
Det skulle være på lavt niveau.
Men Zelenskyj tog Putin på sengen og foreslog, at det var de to, der skulle mødes.
Det bakkes op af Trump og lægger dermed et pres på Putin, der ikke ønsker fred nu. Han vil fortsætte krigen for at opnå sine mål. Blandt andet en erobring af Ukraines fire østlige provinser.
Men Zelenskyj og Ukraine er stærkere og dygtigere end forventet.
Zelenskyj har med hjælp fra “de villige lande” i Europa taget det politiske initiativ i Ukraine krigen.
Nye sanktioner
EU blev onsdag morgen enige om den 17. sanktionspakke mod Rusland, skriver AFP på baggrund af oplysninger fra unavngivne kilder. TB2
Sanktionerne vil ramme Ruslands skyggeflåde for at begrænse Ruslands krigsøkonomi, lyder det fra mediet.
Ruslands skyggeflåde er betegnelsen for olietankere, der transporter russisk olie og er belagt med sanktioner.
Det har længe været kendt, at en ny sanktionspakke var på vej fra EU, og den er dermed ikke kædet sammen med fredsforhandlingsprocessen.
Store ting står på spil for både Ukraine og Israel. Deres fremtid vil blive dybt berørt af, hvad der foregår i de kommende uger.