Meget tyder på, at Putin nu for alvor har grund til at ryste i bukserne.
Han begynder at ligne en taber.
Det går katastrofalt dårligt med russisk økonomi.
Og meget tyder på, at USA’s præsident Trump nu for alvor vender Putin ryggen for direkte at støtte Ukraine.
Ukraine vil få lov til at bruge deres langtrækkende missiler dybt ind i Rusland, det siger Trumps særlige udsending Keith Kellogg.
Ddesuden ser det ud til, at USA vil levere nye meget langtrækkende missiler til Ukraine, Tomahaws missiler.
Det er den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, som i et et interview med Fox News bekræftede, at Trump-administrationen lige nu drøfter muligheden for at levere langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine. (TV2)
Det sker efter et møde mellem den ukrainske præsident og den amerikanske præsident i sidste uge under FN’s generalforsamling, hvor Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump drøftede muligheden for, at USA kunne forsyne Kyiv med Tomahawk-missiler.
Vance siger i interviewet, at levering af Tomahawks til Ukraine “er noget, som præsidenten vil træffe en endelig afgørelse om”.
– Det, præsidenten vil gøre, er i USA’s bedste interesse. Det er den drivende kraft i hans udenrigspolitiske beslutninger, siger Vance, der tilføjer, at USA i øjeblikket ser på flere anmodninger fra europæerne. (citeret efter TV2)
Ukraine får nyt håb
Meldingen fra USA om, at USA har givet ukrainerne grønt lys til at iværksætte angreb dybt inde i Rusland med amerikanske våben, er meget positiv for Ukraine.
“Det er noget, ukrainerne har søgt om rigtig længe, at få lov til at bruge de vestligt donerede missilsystemer, der kan ramme militære faciliteter i Rusland. Hvis meldingen er rigtig, så er det noget, som ukrainerne vil være meget glade for”. Det siger TV 2s korrespondent, Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Odesa.
Helt særligt betydningsfuldt vil det være, hvis Ukraine på at få leveret de såkaldte Tomahawk-missiler fra USA.
“Hvis først amerikanerne har givet grønt lys, så håber ukrainerne, at det spreder sig som ringe i vandet, så de måske også vil få leverancer (af Taurus-missiler, red.) fra Tyskland, der så måske også vil give lov til at ramme militære faciliteter dybt ind i Rusland med de våben. Det er dog for tidligt at sige endnu”, understreger Claus Borg Reinholdt.