Ruslands diktator, Vladimir Putin,
Donald Trump og Vladimir Putin går nu arm i arm for at tvinge de hårdt kæmpende ukrainere til at bøje sig underkastelse. Det fremgår af en ‘fredsplan’, som er blevet afsløret af flere fremtrædende internationale medier (blandt andet Axios, Financial Times. NBC News).
Dermed kan man frygte, at Trump nu har valgt side til fordel for den russiske diktator. Han forsøger at give indtryk af, at hans mål alene er at sikre stabilitet i Ukraine. Men realiteten er, at Trump i fredsplanen giver uhyggeligt store indrømmelser til det russiske diktatur. Hvis det bliver en realitet, så står han ikke på frihedens og demokratiets side i opgøret med Rusland.
Dermed sender Trump et signal om, at han vil arbejde sammen med Putin om at skabe en europæisk orden, hvor frihed og demokrati knægtes til fordel for rå magt. Det truer i den grad Ukraines frihed. Og mere end det: Det truer de fundamentale rets- og frihedsprincipper, som er fundamentet for Europa.
Dette er altså ikke bare en meget alvorlig trussel mod de tappert kæmpende ukrainere. Det er en trussel mod demokrati og frihed i vores del af verden.
Hvis Trump og Putin arm i arm kan træde Europas demokratiske idealer og frihedsprincipper under fode, står Europa i en ny og truende situation.
For os europæere er den rystende kendsgerning, at der nu kommer en trussel mod demokratiet fra det USA, der i den grad har båret frihedens og demokratiets fakkel rundt i verden. Dette er en meget dramatisk udvikling, som ikke helt synes at være gået op for europæiske og amerikanske politikere.
Hvis Putin og Trump får lov til at køre hen over både Ukraine og Europa i retning af en mere totalitær europæisk orden, er der for os europæere i høj grad grund til at frygte for fremtiden.
Denne stærkt bekymrende situation afspejler desværre Europas svaghed i den store internationale sammenhæng.
Trump er rimeligt ligeglad med et Europa, som han simpelt hen kører over i sine bestræbelser på at skabe en ny europæisk orden sammen med Putin. Han har sin helt egen dagsorden, som i skræmmende høj grad bygger på en alliance med den russiske diktator.
Ifølge centrale medier som Financial Times, Axios, Financial Times og andre er Trump nu i fuld gang med at forsøge at gennemtvinge en underkastelse af Ukraine i en grad, så han kan gå hånd i hånd med Putin om at skabe en ny europæisk orden.
Konkret er de enige om en såkaldt fredsplan, der mest af alt er en plan for knægtelse af ukrainerne og en styrkelse af antidemokratiske (Putin) eller i hvert fald demokratisk tvivlsomme (Trump) kræfter i Europa.
Det burde være en uhyrlighed og umulighed, at man får forslag til en ny orden i Europa, hvor en russisk diktator får en enorm indflydelse. Men det er det ikke længere. Donald Trump, der skulle forestille at være repræsentant for europæiske demokratier, går uden skrupler arm i arm med en af det europæiske demokratis værste fjender, den russiske diktator.
Det mest rystende og ildevarslende er næsten, at denne udvikling nærmest bliver taget til efterretning i Europa. Der er ingen tegn på, at europæerne er parate til med næb og klør at forsvare deres demokratiske principper – også over for den totalitære trussel mod Europa.
Jovist, Ukraine har fået politisk støtte fra resten af Europa. Men når det gælder viljen til at bruge den nødvendige magt for at forsvare demokratiet i Ukraine og i Europa mere generelt, er situationen præget af en ildevarslende passivitet fra europæisk side.
Den katastrofale Trump-Putin alliance er ved at køre Europas demokratier over. Og det er ikke til at få øje på et stærkt og beslutsomt svar.
Den amerikanske Trump-regering og den russiske Putin-regering ser ud til at have indgået en alliance, der nærmest kører de europæiske demokratier over. Det kan lade sig gøre, fordi den Donald Trump, der skulle forestille at være demokratiets repræsentant, har en ildevarslende tilbøjelighed til at samarbejde med totalitære kræfter.
Det udgør en alvorlig trussel mod demokratiet. Og det udgør selvfølgelig en særdeles håndfast trussel mod ukrainerne, der kæmper hårdt og heroisk mod de russiskvenlige og antidemokratiske kræfter.
Et passivt Europa lader i beklemmende grad et hårdt kæmpende Ukraine i stikken. Ikke af ond vilje, men af svaghed.
Nu lancerer den amerikanske og den russiske regering så en såkaldt plan for at afslutte Ukraine-krigen – en plan, der sivede ud onsdag aften givetvis for at lægge pres på både ukrainerne og den bredere internationale offentlighed. Målet for Trump og Putin er tydeligvis at skabe et fait accompli, som skal banke ukrainerne på plads og få dem og deres allierede til at acceptere en meget Putin-venlig fredsplan.
Det er en skændsel. Og det er dybt deprimerende at konstatere, at Europa (EU) ikke har kraften til at presse afgørende indrømmelser til Ukraine igennem.
Ifølge medieomtale af den amerikansk-russiske ‘fredsplan’ på 28 punkter skal ukrainerne afgive territorier i Ukraine (Donbas), som der har stået hård kamp om. Men der lægges op til endnu mere alvorlige ukrainske indrømmelser.
Ifølge medier som Axios, Financial Times og NBC News skal der ud over disse store ukrainske afståelser af territorium også gennemtvinges en halvering af den ukrainske hær, ligesom ukrainerne skal tvinges til at afgive vigtige våben, som man har modtaget fra Vesten. Samtidig bebuder USA (Trump), at den militære støtte til ukrainerne skal reduceres betragteligt.
Tænderne skal trækkes ud af Ukraine, så der er fri bane for, at diktatoren Vladimir Putin kan gennemtvinge en ny orden i Ukraine, der er dybt fjendtlig over for demokratiet.
Donald Trump er det foragtelige redskab for denne rystende udvikling. Det er såmænd ikke, fordi han principielt er en fjende af demokratiet. Men han er åbenbart ligeglad med, at han med sin Ukraine-politik baner vejen for tvang og brutal undertrykkelse af de tappert kæmpende ukrainere.
Det er hårde tider for ukrainerne. Det er hårde tider for demokratiske kræfter i Europa. Og det er hårde tider for alle europæere, der ønsker at Europa skal hævde sig i kampen for demokratiet mod de totalitære kræfter, der vinder mere og mere frem på vores kontinent.
Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig hårde tider for ukrainerne og europæerne mere bredt.