Den Korte Avis | Trump kom med voldsomme beskyldninger mod Zelenskyj, og mineralaftalen blev ikke underskrevet – russerne jubler

Den Korte Avis | Trump kom med voldsomme beskyldninger mod Zelenskyj, og mineralaftalen blev ikke underskrevet – russerne jubler


Ukraines præsident Zelenskyj var fredag inviteret til møde med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.

 

Det skulle have været et vigtigt skrift i retning af fred i Ukraine. Men det endte med et regulært sammenbrud.

 

Zelenskyj og Trump skulle mødes for at underskrive en aftale om udnyttelse af sjældne jordarter i Ukraine.

 

Den skulle give USA adgang til disse vigtige mineraler. Til gengæld ville Ukraine knytte tættere bånd til USA. Det kunne gavne dem i fredsforhandlinger med Rusland.

 

Men aftalen blev aldrig underskrevet.

 

Zelenskyj forlod Det Hvide Hus i utide efter et voldsomt sammenstød mellem de to præsidenter.

 

Trumps angreb på Zelenskyj

Lige fra befyndelsen fik man bange anelser.

 

Trump tog imod Zelenskyj, der kom i sin sædvanlige militæruniformlignende påklædning.  Det fik Trump til at bemærke: Du har sandelig taget det pæne tøj på i dag.

 

Derefter så man Zelenskyj og Trump siddende ved siden af hinanden med en stribe politikere og embedsmænd. Desuden var pressebureauet Reuters tilstede med TV.

 

Under samtalen sagde Zelenskyj, at sikkerhedsgarantier er vigtige for Ukraine. Men at de også er vigtige for USA, det vil I komme til at føle, sagde han.

 

Det fik Trump og hans vicepræsident op i det røde felt.

 

Trump sagde i en meget aggressiv tone:

 

Du skal ikke fortælle os hvad vi skal føle.

 

Du er utaknemmelig.

 

Du er respektløs.

 

Du gambler med 3. verdenskrig.

 

Jeg er glad for at amerikanerne kan se, hvad der foregår. Nu hvor det er på TV.

 

Zelenskyj prøvede at komme med indvendinger. Men det ophidsede Trump endnu mere.

 

Og Vance supplerede med bemærkninger som, “du har ikke engang et jakkesæt”.

 

Derefter afbrød Trump mødet.

 

Den planlagte frokost og det efterfølgende pressemøde blev aflyst.

 

Mineralaftalen blev ikke underskrevet og Zelenskyj forlod Det Hvide Hus i utide.

 

Kort efter skrev Trump på sit sociale medie:

 

Zelenskyj er ikke klar til fred, hvis USA er involveret.

 

Zelenskyj kan komme tilbage når han er klar til fred.

 

I Rusland er der jubel.

 

Bagholdsangreb?

USA havde lovet at fortsætte sin militære støtte, når mineralaftalen blev underskrevet.

 

Men vil aftalen blive underskrevet? Vil USA forsætte sin militære støtte?

 

Det afhænger at hvorfor Trump angreb Zelenskyj.

 

Hvis det var temperamentet der løb af med Trump, så kan skårene måske klinkes, og aftalen underskrives.

 

Men flere mener at det var mere end det. Trumps angreb på Zelenskyj bliver kaldt en regulært bagholdsangreb. Det siger flere danske og udenlandske medier og kommentatorer.

 

Militæranalytikeren Jacob Kaarsbo frygter, at sammenbruddet er udtryk for, at Trump går Ruslands vej. (TV2)

 

Som Trump selv siger det

 

Trump: Jeg er i midten jeg er både for Ukraine og fra Rusland.

https://edition.cnn.com/politics/live-news/trump-zelensky-news-02-28-25/index.html





Source link