Donald Trump fører sig som altid frem med voldsomt store armsving i den offentlige debat. Men alle hans falbelader kan ikke skjule, at han klarer sig ret elendigt i meningsmålingerne. De amerikanske vælgere synes absolut ikke, at han gør et godt job. Det samme er efter alt at dømme tilfældet med de europæiske vælgere.
På ét område markerer Trump sig dog meget stærkt – nemlig når det gælder evnen til at gøre opmærksom på sig selv. Han laver i den grad medielarm, han bliver i den grad fulgt i offentligheden, han får i den grad omtale – men respekten for hans håndtering af de politiske udfordringer kan ligge på et stadig mindre sted.
Han fanger den offentlige opmærksomhed, men det kniber i stigende grad for ham at fange den offentlig respekt. Det gælder både blandt hans egne trofaste tilhængere og i bredere dele af den amerikanske og øvrige vestlige offentlighed.
Jovist, Trump kan stadig indgyde frygt i kraft af sin magt. Men han synes at have stadig sværere ved at vinde respekt.
Glansen er gået af en politiker, der i stigende grad har mistet sin føling med enhver folkelig snusfornuft, og som virker mere og mere styret af hektiske forsøg på at holde sig i den offentlige opmærksomhed.
Man skal ikke tage fejl: Trump har stadig en magt, som skaber frygt i betydelige kredse. Mange føjer ham, fordi de er bange for, at han kan skade dem politisk og økonomisk.
Politikere og erhvervskræfter på stribe søger stadig at please Trump, fordi de vurderer, at han -trods sine vidtløftige og flagrende indfald – fortsat ligger inde med en betydelig magt. De ønsker ikke at have ham som modstander.
Men de har selvfølgelig noteret sig, at Trumps tilslutning i meningsmålingerne er vigende. Og de har samtidig konstateret, at Trumps forsøg på at fastholde opmærksomheden omkring sin person bliver mere og mere som den opmærksomhed, man kan opnå ved at slå ruder ind:
Man kan ikke ignorere ham, men i stigende grad er situationen den, at man bevæger sig uden om ham og overlader ham til sine frustrerede raserianfald.
Trump står dårlig i meningsmålinger
Trump har nu siddet et år i sin anden periode som præsident. Han fejrer i vanlig Trump-stil denne anden præsidentperiode som en succes. Men amerikanerne ser ud til at bevæge sig mod en anden konklusion: I nylige meningsmålinger går det klart tilbage for Trump.
Trump fejrer selv sin indsats som en stor succes, men amerikanernes opbakning er svundet mærkbart ind. Netop på årsdagen for Trumps indsættelse, hvor man skulle fejre hans resultater som leder, er vælgernes vurdering af hans lederskab mere kritisk end nogen sinde.
Faktisk rammer Trump sit hidtil laveste niveau på årsdagen for sin tiltræden. Hele 55,2 procent af vælgerne er utilfredse med hans indsats Kun 42,2 procent er tilfredse. En regulær øretæve – på årsdagen for sin tiltræden som præsident når han sit lavpunkt i tilslutning. (en aktuel måling fra meningsmålingsinstituttet “RealClearPolitics” )
Men Trump har aldrig rigtig forstået det velkendte engelske mundheld: “If you are in a hole – stop digging!” I stedet graver han mere og mere desperat videre.
Men vælgerne vender ham eftertrykkeligt ryggen . Det gælder i den grad også hans fantasier om at erobre Grønland med militær magt på den ene eller den anden måde. 86 procent af de amerikanske vælgere afviser noget sådant.
Donald Trump er en type, der har en ulyksalig tro på, at han kan gå på vandet. Han har et ego, der har meget svært ved at acceptere, at han er underlagt begrænsninger. I øjeblikket kører dette ego løs med at fortælle ham, at han bare skal tvinge Grønland og genstridige danskere til at underkaste sig. Han vil have Grønland – og derfor skal Grønland være amerikansk.
Men Grønland bliver ikke amerikansk. Grønlænderne ønsker det ikke. Danskerne ønsker det ikke. Og mange amerikanere ønsker det såmænd heller ikke.
Trumps fantasier om at overtage Grønland handler kun meget lidt om Grønland og Danmark De handler derimod om … Trump. De er en del af hans almagtsfantasier om at blive en slags imperiebygger.
I sine anstrengelser for at opbygge sit personlige imperium er han parat til at gå langt med at påtvinge grønlændere og danskere sit personlige fantasiprojekt med magt og penge.
Men Trump vil formentlig blive slemt skuffet i sine magtfantasier.
I Grønland bliver han mødt med stigende modstand og en stor demonstration. Den vej til at overtage Grønland virker lukket.
En anden vej til overtagelse gennem støtte fra det internationale samfund virker også lukket. Europæiske ledere bakker i stigende grad op bag Danmark og Grønlands ret til selvbestemmelse.
Det drejer sig ikke kun om Grønlands suverænitet, men om internationale regler, der beskytter små lande mod stores landes magtanvendelse.
Der er i den grad brug for at styrke båndene mellem Danmark og Grønland.
Og der er i den grad brug for at udnytte de potentialer for både Danmark og Grønland, der ligger i den grønlandske undergrund.
Stærke bånd knytter Danmark og Grønland sammen. Derfor står danske styrker i Grønland for at beskytte det fælles territorium. Der er brug for øgede investeringer i denne opgave.
Men der er ikke brug for en Donald Trump, der søger at udleve sine private almagtsfantasier ved at spille stor mand i både Grønland og Danmark.
Trumps opbakning i USA er på retur. Trumps betydning for Grønlands udvikling er på retur. Og Trumps indflydelse på udviklingen i Arktis er på retur. Han kæmper desperat for ikke at miste fodfæste og holde sig i fokus.
Men hans betydning for Danmarks fremtid er meget lille.