Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Et af Trump-administrationens seneste tiltag i forbindelse med korstoget mod føderal subsidiering af allehånde organisationer, projekter og initiativer uden gavn for almenvellet, er fjernelse af tilskuddene til en række universiteter. Alene Columbia University, som traditionelt bliver betragtet som et af USA’s 4 mest fornemme universiteter kan nu vinke farvel til $ 400 mio. i føderale tilskud. Hertil kommer en planlagt beskatning på op til 20% på de milliongaver og tilskud, som universiteterne modtager årligt fra private donorer, som de amerikanske elite-universiteter nu risikerer også at skulle punge ud med – og det har rystet dem i deres grundvold.
Rationalet bag Trump-administrationens beslutning om at fjerne de føderale tilskud, skal dog ifølge historikeren Victor Davis Hanson ses på baggrund af den ”hæmningsløse, åbenlyse og skamløse udfoldelse af antisemitisme”, som i årevis er blevet udfoldet og intensiveret på campus, og som ikke kan betragtes som andet end stærkt venstreorienteret udgrænsning af bestemte etniske grupper studerende (især jøder), som det enten ikke er lykkedes universiteterne at sætte en stopper for – eller som ligefrem – som i Columbias tilfælde – er blevet bakket aktivt op om. Der synes ifølge Hanson at være en udbredt konsensus på de ”fineste” amerikanske universiteter i almindelighed, men åbenbart Columbia i særdeleshed, at staten Israel – og dermed pr. association også amerikanske jøder – repræsenterer hvidt overherredømme, hvorfor det er blevet en udbredt del af campus-kulturen at chikanere og udgrænse jødiske studerende.
Som udtryk for dette mildest talt uacceptable studiemiljø har de studerende, som betragter sig selv som inkluderende, diversitetsbårne og (selv)retfærdige fået fripas til at forstyrre undervisningen og forfølge deres medstuderende uden at universitetet har grebet ind.
Ikke bare har Columbia afstået fra at gribe ind: universitetet har direkte erklæret, at det er et partisk, venstreorienteret universitet og at det er stolt af sit ståsted – uagtet den omstændighed, at politisk partiskhed ikke hører nogen steder hjemme i forskningsverdenen. Columbia University bryster sig åbenlyst med at gøre race, køn og seksuel orientering til officielle optagelseskriterier for nye studerende, ligesom disse kriterier også lægges til grund ved ansættelser og forfremmelser. Og for at toppe uhyrlighederne op, har Columbia indrettet racesegregerede kollegier, hvor hvide ikke kan komme i betragtning, ligesom universitetet i årevis har afholdt seks forskellige dimissions-højtideligheder baseret på race, etnicitet og indkomstniveau.
I det hele taget er den amerikanske universitetsverden – Med Columbia University som det seneste og mest aktuelle eksempel – for en stor del gennemsyret af racesegregering (eller sagt ligeud: racisme), som i vanlig venstrefløjsstil bliver pakket ind i begreber, der skal signalere omsorg og hensyn, men som er det stik modsatte. F.eks. de såkaldte ”Safe Spaces”, der dækker over regulære zoner på campus forbeholdt personer af en bestemt race, og hvor hvide studerende paradoksalt nok aldrig kan være trygge, da de er forment adgang. Og universitet ser gennem fingre med, at studerende obstruerer foredrag og larmer eksterne foredragsholdere ud, hvis de giver udtryk for andre holdninger til f.eks. woke, transideologi, grøn omstilling og abort.
Det er på den baggrund indlysende, hvorfor Trump-administrationen har sat foden ned og fjernet statsstøtten til Columbia University og dermed bragt universitetets økonomi på gyngende grund: en demokratisk retsstat kan ikke subsidiere uddannelsesinstitutioner, der ikke bare aktivt modarbejder konstitutionelle rettigheder for grupper af studerende, men som på den mest u-akademiske vis lukker ned for al information, der ikke understøtter en bestemt, politisk fortælling.
Den deprimerende reaktion fra både Columbia og andre top-universiteter er dog ikke selvransagelse og vilje til at gøre op med de horrible forhold og sætte de studerendes evner før race og seksuel orientering, men udelukkende raseri over at blive beskåret. Men de kan ikke vinde denne kamp, for alle ved, at de studerende på USA’s top-universiteter er blevet stadigt dårligere uddannet de seneste år og den almindelige amerikaner er med Trump i denne sag.
Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet