Fredag flyver Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til Washington for at mødes med den amerikanske præsident Donald Trump .
Mødets kan blive et vendepunkt i Ukraines kamp mod Rusland.
Mødet helt afgørende punkt er: Den mulige levering af langtrækkende, kraftige Tomahawk-krydsermissiler til Ukraine.
USA vil dog ikke sælge missilerne direkte til Ukraine, men vil levere dem til NATO, som derefter kan videregive dem til Kyiv. Men det afgørende er, at Ukraine får Tomahawks.
Tomahawks er langtrækkende krydsermissiler med en rækkevidde på op til 2.500 kilometer (afhængigt af varianten). Det betyder, at mål dybt inde i Rusland teoretisk set kan rammes fra ukrainsk territorium – inklusive strategiske installationer langt bag frontlinjen.
Putin har gjort det klart, at Rusland ville betragte en levering af Tomahawk-krydsermissiler til Ukraine som “et helt nyt niveau af eskalering.”
Hans talsmand, Dmitrij Peskov, har også sagt det: “Tomahawk-spørgsmålet er et spørgsmål af ekstrem bekymring for os.”
Topmødet fredag i Det Hvide Hus er bemærkelsesværdigt, fordi det kommer lige efter en afsløring af, at USA støtter Ukraine stærkere i dets forsvarskrig mod Rusland end tidligere kendt.
Afsløring i Financial Times
Ifølge den britiske avis Financial Times yder USA nu en stærkere støtte til Ukraines kamp mod Putins diktatur, end man hidtil har regnet med. De amerikanske efterretningstjenester har således gennem nogen tid været involveret i angreb på russiske olieraffinaderier og anden vigtig energiinfrastruktur.
Dette er udtryk for en opsigtsvækkende ændring i Donald Trumps kurs i forhold til Vladimir Putin.
Som Den Korte Avis har omtalt, rykkede Trump og Putin temmelig tæt på hinanden i tiden omkring Alaska-topmødet. Det efterlod et indtryk af, at de to centrale politiske figurer kunne være på vej til at smede en fælles alliance – en alliance, der i givet fald kunne få en yderst central rolle.
Men siden er det blevet klart, at forbindelsen mellem Trump og Putin ikke er så tæt endda. Trump har lagt distance til Putin og nok så væsentligt: Han forfølger tydeligvis andre politiske og økonomiske interesser end Putin.
Amerikanske missiler mod russiske olieraffinaderier
Ifølge Financial Times har de amerikanske efterretningstjenester i måneder været aktivt involveret i at angribe russiske raffinaderier og andre energianlæg. Det sker inde på russisk territorium med langtrækkende missiler og droner, herunder de ekstremt slagkraftige langtrækkende Tomahawk-missiler
Dette kan ses som udtryk for, at USA går målrettet efter at få ram på centrale mål i russisk økonomi – med henblik på at svække Putins magt. Der er altså ingen grund til at tro, at Trump og Putin simpelt hen er blevet pot og pande. De fører en intens indbyrdes magtkamp, og Trump ser ikke Putin som nogen nær allieret – trods alle falbeladerne fra Alaska.
Som sagt ser Trump tværtimod Putin som en rival og en trussel, der skal holdes nede. Derfor er amerikanske efterretningstjenester aktivt involveret i at spænde ben for den russiske diktator. Trump og hans bagland vil på denne måde tvinge Putin til forhandlingsbordet i den svagest mulige position.
Trump går nu efter forbedret forhold til Zelenskyj
Til det formål ønsker Trump nu at styrke Ukraine på bekostning af Rusland. Det får ham nu til at gå efter et forbedret forhold til Zelenskyj og Ukraine. For Zelenskyj passer det godt sammen med ønsket om at holde Rusland mest muligt i skak.
Derfor er der nu etableret en alliance mellem Trump, Zelenskyj og ukrainerne mod Putin og russerne. Deres indbyrdes stridsøkser er – i hvert fald er – i hvert fald indtil videre – begravet, til fordel for en fælles front mod Putin.
Trump har en afgørende rolle i denne forbindelse. Med hjælp fra amerikanske efterretningstjenester og med et stærkt og omfattende våbenarsenal i ryggen er han rustet til at spille en nøglerolle i et eventuelt kommende opgør med Putin.
Det er ikke givet, at det kommer til et større, afgørende opgør mellem Trump og Putin. Men det kan meget vel tænkes, at der udvikler sig et mere løbende opgør om magt og økonomiske interesser mellem dem. Sker det, vil Ruslands svage økonomi gøre det svært for Putin at hævde sig med afgørende styrke – selv om man jo må tage et principielt forbehold for truslen fra Ruslands atomvåben.
Men noget taler for, at man i den kommende tid vil se en udvikling, hvor Trump og Zelenskyj finder sammen i en enighed om en vis magtfordeling, der kan sikre et rimeligt politisk magtcentrum med Trump som den drivende kraft.